Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
Sel ajal kuulis tetrarh Heroodes, mida Jeesus teeb,
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
ning ta ütles oma sulastele: „Ta on ilmselt surnuist üles tõusnud Ristija Johannes, sellepärast on tal sellised võimed!“
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Heroodes oli Johannese vahistanud ning lasknud ta ahelates vangi panna oma venna Filippuse naise Heroodiase pärast.
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
Sest Johannes oli talle öelnud: „Temaga abiellumine ei ole seaduspärane.“
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Heroodes tahtis Johannest tappa, kuid ta kartis rahva reaktsiooni, sest rahvas pidas Johannest prohvetiks.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Aga Heroodese sünnipäeval tantsis Heroodiase tütar peol ja Heroodes oli selle üle rõõmus.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
Ta tõotas vandega anda neiule, mida iganes too tahab.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
Ema õhutusel ütles tütar: „Anna mulle Ristija Johannese pea siin taldrikul.“
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Siis kuningas kahetses antud lubadust, kuid õhtusöögikülaliste ees antud vannete pärast andis ta käsu nii teha.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Käsk anti edasi ja Johannesel võeti vanglas pea maha.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Johannese pea toodi taldrikul ja anti neiule, kes viis selle oma emale.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Johannese jüngrid tulid ja võtsid tema keha ning matsid maha. Seejärel nad läksid ja rääkisid sellest Jeesusele.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Kui Jeesus kuulis uudist, läks ta paadiga vaiksesse kohta, et omapead olla, aga kui rahvahulk sai teada, kus ta on, järgnesid nad linnadest talle jalgsi.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Kui Jeesus astus paadist välja ja nägi suurt rahvahulka, täitis teda kaastunne nende vastu ja ta tegi nende haiged terveks.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
Kui õhtu saabus, läksid jüngrid tema juurde ja ütlesid: „See paik on kõikjalt kaugel ja aeg on hiline. Saada rahvas minema, et nad saaksid minna küladesse ja endale toitu osta.“
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
Aga Jeesus ütles neile: „Neil ei ole vaja lahkuda. Andke teie neile midagi süüa!“
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
„Kõik, mis meil on, on viis leiba ja paar kala, “vastasid nad.
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
„Tooge need mulle, “ütles Jeesus.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Ta käskis rahval murule maha istuda. Siis võttis ta viis leiba ja kaks kala, vaatas üles taeva poole ja õnnistas neid. Seejärel murdis ta leivad tükkideks ja andis jüngritele ning jüngrid andsid leiva rahvale.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Kõik sõid, kuni kõht sai täis. Pärast kogusid nad kokku jääke, mida oli kaksteist korvitäit.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Umbes viis tuhat meest sõi seda toitu, peale selle veel naised ja lapsed.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Kohe pärast seda sundis ta jüngrid paati istuma ja teisele poole järve tagasi minema, samal ajal saatis ta ise rahva minema.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Kui ta oli rahva ära saatnud, läks ta mägedesse palvetama. Saabus õhtu ja ta oli seal ihuüksinda.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Nüüdseks oli paat kaldast kaugel ning lained peksid seda, sest tuul puhus neile vastu.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
Umbes kella kolme ajal öösel jõudis Jeesus neile mere peal kõndides järele.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
Kui jüngrid nägid teda merel kõndimas, kohkusid nad väga. Nad karjusid hirmunult: „See on tont!“
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
Aga kohe ütles Jeesus neile: „Ärge kartke, see olen mina! Ärge tundke hirmu!“
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
„Issand, kui see oled tõesti sina, siis käsi mul tulla sinu juurde ja vee peal kõndida, “vastas Peetrus.
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
„Tule siis, “ütles Jeesus. Peetrus astus paadist välja ja kõndis mööda vett Jeesuse poole.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
Aga kui ta nägi, kui tugev oli tuul, hakkas ta kartma ja vette vajuma. „Issand! Päästa mind!“karjatas ta.
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Kohe sirutas Jeesus käe, haaras temast kinni ja ütles: „Sul on nii väike usk minusse. Miks sa kahtlesid?“
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Kui nad paati astusid, vaibus tuul,
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
ja need, kes paadis olid, kummardasid teda, öeldes: „Sa oled tõesti Jumala Poeg!“
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Pärast järve ületamist jõudis nad Genneesaretti.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Kui sealsed inimesed mõistsid, et Jeesus on saabunud, kuulutasid nad seda kogu piirkonnas. Nad tõid tema juurde kõik, kes olid haiged,
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
ja anusid, et ta lubaks haigetel vaid oma kuueserva puudutada. Kõik, kes teda puudutasid, said terveks.
