Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
E kindeno Ruoth Herode nowinjo humb Yesu,
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
mi nowachone joritne niya, “Ngʼatno nyaka bed Johana ja-Batiso. Nyaka bed ni osechier oa kuom joma otho! Mano emomiyo teko mar timo honni tiyo kuome.”
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Noyudo Herode osemako Johana mi otweye nikech wach Herodia ma chi owadgi ma nyinge Filipo,
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
nimar Johana nosebedo ka kwere kawachone niya, “Chik ok oyieni mondo ibed kode.”
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Herode ne dwaro nego Johana, to noluoro oganda nikech ne gikawe kaka janabi.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
To chiengʼ nyasi mar nywol Herode, nyar Herodia nomielnegi maber, kendo miendeno nomoro Herode ahinya,
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
mi nosingorene, e yor kwongʼruok ni obiro miye gimoro amora mokwaye.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
To en, kane min osejiwe motelo, nowacho niya, “Miya wi Johana ja-Batiso e san-ni.”
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Ruoth ne chunye ochandore ka nowinjo kwayono, to nikech noyudo osesingore e yor kwongʼruok, kendo nikech wende mane ni e nyasineno, nogolo chik mondo dwach nyakono otim,
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
mi nongʼad wi Johana ka en e od twech.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Bangʼe nokelo wiye koketo e san kendo nomi nyakono, mane otingʼe otere ne min mare.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Jopuonjre Johana nobiro mokawo ringre kendo ne giike. Eka negidhi ginyiso Yesu.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Ka Yesu nowinjo gima nosetimore, nowuok kanyo gi yie, ka en kende, modhi kama opondo ka gin kendgi giwegi. To kane oganda owinjo wachno, negia e mier machiegni mi giluwe ka giwuotho.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Kane Yesu ogowo loka, noneno oganda maduongʼ, nokechogi kendo nochango jogo duto mane tuo.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
Ka piny ne chiegni imore, jopuonjrene nobiro ire mowachone niya, “Ka en thim, kendo sa koro olewo. We ogandani owuogi mondo gidhi e mier kendo gingʼiew chiemo ne gin giwegi.”
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
To Yesu nodwokogi niya, “Onge tiende mondo gia. Migiuru gimoro gicham un uwegi.”
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
To negidwoke niya, “Wan gima wan-go ka en mana makati abich gi rech ariyo kende.”
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
Nowacho niya, “Kelnagiuru ane ka.”
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Eka nogolo chik mondo ji obed piny e lum. Bangʼe nokawo makati abichgo gi rech ariyogo, nongʼiyo polo malo, kogoyo erokamano. Nongʼingo makatigo mi nomiyo jopuonjre kendo jopuonjre nomiyogi ji.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Giduto negichiemo mi giyiengʼ chuth, kendo bangʼ chiemo jopuonjre nochoko ngʼinjo mag chiemo mane ji ochamo oweyo okepe apar gariyo mopongʼ.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Kar romb joma nochiemo duto ne gin chwo alufu abich, ka ok okwan mon gi nyithindo.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Gisano Yesu nochiko jopuonjrene mondo odonji e yie kendo gitel nyime gingʼad gidhi loka nam komachielo, ka en to ne pod odongʼ chien kogonyo oganda.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Kane osegologi, noidho modhi e bath got malo, mobet kar kende mondo olem. Kane piny chiegni imore, ne en kanyo kende,
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
to yie to koro nosechopo kama ochwalore koa e dho nam, kendo apaka ne tage koni gi koni, nikech yamo ne kedo kodgi.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
To kar sa apar kogwen, Yesu nobiro irgi, kowuotho ewi pi.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
Kane jopuonjre onene kowuotho ewi pi, ne gibuok ahinya. Luoro nomakogi matek, kendo ne gibuok kagiwacho niya, “En jachien!”
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
To Yesu nowachonegi gisano niya, “Beduru gi chir! En mana An. Kik uluor.”
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
Petro nodwoke mowacho niya, “Ruoth, ka en in adier to nyisa mondo abi iri ka awuotho ewi pi.”
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
Nowachone niya, “Bi.” Eka Petro nowuok e yie kendo nochako wuotho ewi pi kochomo ir Yesu.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
To ka noneno yamo to luoro nomake, kendo kane koro ochako nimo, noywak matek niya, “Ruoth, resa!”
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Yesu norieyo bade mana gisano momake. Nowachone niya, “Ne iriwo gi kiawa nangʼo, yaye ngʼama nigi yie matin-ni?”
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
To kane giseidho yie, yamo nokwe mos.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
Omiyo joma ne ni ei yie nolame, kagiwacho niya, “In Wuod Nyasaye adier.”
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Kane gisengʼado loka komachielo, negichopo Genesaret.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
To ka jogwengʼno nofwenyo ni Yesu obiro, negioro wach e gwenge molworo kanyo duto. Ji nokelone joma ne tuo duto
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
kendo negisaye mondo oyie joma ne tuogo omulie kata mana riak lawe kende, kendo ji duto mane omule nochango.
