Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
Tevaeng tue ah Jesuh kah olthang te khoboei Herod loh a yaak.
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
Te dongah a taengom rhoek taengah, “Anih te tuinuem Johan coeng ni. Anih ni duek lamloh aka thoo coeng. Te dongah ni thaomnah loh anih pum dongah a tueng coeng,” a ti nah.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Herod a loh a maya Philip kah yuu rho Herodias kongah Johan te a tuuk, a khih tih thongim ah a khueh.
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
Johan loh anih te, “Herodias namah ham na khueh tueng pawh,” a ti nah.
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Johan te ngawn a ngaih dae Johan te tonghma la a khueh uh dongah hlangping te a rhih.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Tedae Herod kah cunnah a pha vaengah, Herodias canu tah amih lakli ah lam tih Herod te a kohoe.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
Te dongah huta kah a bih te tah paek ham olhlo neh a phong.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
Tedae a manu kah caemtuh dongah, “Tuinuem Johan kah a lu te baelpuei dongah kai m'pae,” a ti nah.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Manghai loh a kothae dae a olhlo neh, aka ngol rhoek kongah paek hamla ol a paek.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Te dongah hlang a tueih tih Johan te thongim khuiah a rhaih.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Te phoeiah a lu te baelpuei dongah han khuen tih hula te a paek. Te phoeiah a manu taengla a khuen.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Te phoeiah a hnukbang rhoek loh a paan uh tih rhok te a khuen uh. A up uh phoeiah tah Jesuh taengla pawk uh tih puen uh.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Jesuh loh a yaak vaengah, te lamloh amah bueng khosoek hmuen la lawng neh cet. Tedae hlangping loh a yaak vaengah khopuei tom lamloh kho neh a vai uh.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
A caeh vaengah hlangping muep a hmuh hatah amih ham a thinphat tih amih kah tloh te a hoeih sak.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
Hlaem a pha vaengah a hnukbang rhoek loh a taengla a paan uh tih, “He hmuen he khosoek la om tih a tue khaw khum coeng. Hlangping rhoek he ka tueih uh mai eh, te daengah ni kho khuila cet uh vetih amamih ham caak a lai uh eh,” a ti nah.
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
Tedae Jesuh loh, “Amih caeh ham a ngoe pawh. Namamih loh amih kah a caak ham te pae uh,” a ti nah.
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
Tedae te rhoek loh, “Vaidam panga neh nga lungnit pawt koinih a tloe ka khueh uh moenih he,” a ti uh.
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
Tedae, “Te rhoek te kai taengla han khuen uh,” a ti nah.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Te phoeiah hlangping rhoek te khopol dongah ngolhlung ham ol a paek. Vaidam panga neh nga panit te a loh. Vaan la oeloe tih a uem phoeiah vaidam te a aeh tih hnukbang rhoek a paek. Te phoeiah hnukbang rhoek loh hlangping te a paek.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Hlang boeih loh a caak uh tih hah uh. Te phoeiah a coih, a nuei a pil te voh hlainit dongah a bae la a phueih uh.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Huta rhoek neh camoe rhoek thui kolla aka ca rhoek he tongpa thawngnga tluk lo uh.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Hlangping te phang a tueih hlanah hnukbang rhoek te lawng khuila kun ham tlek a tanolh tih rhalvangan la a lamhma sak.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Tedae hlangping te a hlah phoeiah amah bueng thangthui hamla tlang la luei. Hlaem a pha vaengah amah bueng pahoi om.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Lawng tah lan lamloh phalong muep a pha coeng. Te vaengah hli oel om tih tuiphu loh a hinghuen.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
Jesuh tah khoyin bangli ah, tui soah cet tih amih taengla pawk.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
Amah tuili soah a caeh te a hnukbang rhoek loh a hmuh uh vaengah thuen uh tih, “Mueihla ni,” a ti uh tih rhihnah neh pang uh.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
Jesuh loh amih te tlek a voek tih, “Na ngaimong sak uh, kai ni, rhih uh boeh,” a ti nah.
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
Peter loh a doo tih, “Boeipa nang na om atah, nang taengla tui so longah ka pawk na ham kai he ol m'pae lah,” a ti nah.
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
Te dongah, “Ha lo,” a ti nah. Peter tah lawng khui lamloh rhum tih tui soah a caeh daengah Jesuh taengla a pha.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
Tedae khohli a tloh te a hmuh vaengah a rhih tih dalh buek. Te vaengah pang tih, “Boeipa kai n'khang lah,” a ti nah.
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Jesuh loh a kut tlek a yueng tih a tuuk phoeiah Peter te, “Uepvawt aw, balae tih na uepvawt?” a ti nah.
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Lawng dongah amih rhoi a yoeng rhoi vaengah khohli te dip.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
Te vaengah lawng dongkah rhoek loh Jesuh te a bawk uh tih, “Pathen Capa la na om tangtang,” a ti na uh.
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
A hlaikan uh vaengah Gennesaret kho la pawk uh.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Te hmuen kah hlang rhoek loh amah te a hmat uh dongah te rhoek pingpang tom ah a tueih uh. Te dongah tloh aka kaem boeih te anih taengla a khuen uh.
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
Te vaengah a himbai dongkah salaw taek dawk ham te anih a hloep uh. Te dongah aka taek rhoek tah boeih hoeih uh.
