Matthæus 13
1 På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
I'sa manecar yiğıl xaançe qığeç'u, golyune k'ane giy'ar.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.
Mang'une hiqiy-alla manimeen millet sadıva Mana ark'ın lotk'ee giy'ar, milletmee deryahne mıglekcad axva.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.
I'see manbışis misaalabı ts'ıts'a-ts'ıts'a'a geed kar yuşan ha'a: – Sa insan toxum oozasva qığeç'e.
4 Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.
Mang'vee toxum oozamee, toxumen sabarabı yəqqı'ne mıgleqqa g'a'adak'va. Maqad şit'yar aletxu qadı, manbı oyxhananbı.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Mane toxumın sabarabıd g'a'adak'vanbı nyaq'v k'ılybanane g'ayenane cigeeqa. Nyaq'v maa'ab k'ılybava, manbı zaradacad aleylenbı.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Verığ üvxümeeyib kokbı deşva manbı qeqvanbı.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Mançike sassabıd ğı'ç'iybışeeqa g'a'adak'va. Ğı'ç'iyid axtı qıxha, manbı çik avud g'alya'a, aleyles haysar deş.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Yugne cigeeqa g'a'atk'uyne toxumbışemee yugun şagav hele. Mançine sassançin vəş nəqqees, sassançin yixhts'al, sassançinıd xhebts'al nəqqees ezuynçile geed şagav hele.
9 Den, som har Øren, han høre!"
K'ırıbınang'vee k'ırı alixhxhecen!
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"
Telebabı I'saysqa qeepxha qiyghanan: – Nişil-allane cos misaalabı ts'ıts'a'a?
11 Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Mang'vee manbışis inəxdun alidghıniy qele: – Şos Xəybışeene Paççahiyvaleene dyugulene karbışin ats'axhxhay huvu, şenbışismee huvu deş.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Şavuqayiy vod, məxrıng'us sık'ıldad geed heles, məxrıng'uqa gırgın hexxaalika ixhes. Şavuqayiy deş, məxrıng'une xılençe vodunıd g'ayşesın.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.
Zı misaalabı ts'ıts'aa'a-ts'ıts'aa'a mançil-alla manbışika yuşan ha'a, manbışik'le ilyaakamee g'ece deş, k'ırı iliyxhemeeyid g'iyxhe deş, manbışilqa hiyxharıd deş.
14 Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.
Məxüd Allahne mizele yuşan ha'ane Yeşaya peyğambaree otk'unin xhinne eyxhe: «G'ayxhiylette g'ayxhesın, şolqamee yic hixharas deş, İlyaakıylette ilyaakasınbı, şok'lemee yic g'aces deş.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.
İne milletın yik'bı g'ayelqa sak'ı, K'ırıbışik'led dağamda g'iyxhe, Manbışe uleppı gyatxıynbı, Uleppışik'led g'ımececenva, K'ırıbışik'led g'imiyxhecenva, Yik'bışik'led haymexhecenva, Zalqab siviyk'al deş, Zı co yug qeecenva».
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Şu nimee baxtivarariy, vuşde uleppışik'led, k'ırıbışik'led g'ece-g'iyxheva!
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Zı şok'le hək'en eyhe, peyğambaraaşine g'ellesınbışik'led, qopk'une insanaaşik'led, şok'le g'ecenbı g'acu ıkkaniy, g'acesme manbışik'le əxı' deş, şok'le g'iyxhenıd manbışik'le g'ayxhes ıkkaniy, g'ayxhesıd əxı' deş.
18 Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Həşde şu k'ırı alixhxhe mane ezang'une misaalayka hucooyiy eyhes ıkkiykınva.
19 Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.
Şavuk'leyiy Xəybışeene Paççahiyvaline hək'ee eyhen g'ayxhı, mang'ulqa man hidiyxhar, mang'une yik'eeqa ezuyn şeyt'anın qöqən. Yəqqı'ne mıgleqqa g'a'aypxhına toxum mana vob.
20 Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
G'ayenane cigeeqa g'a'aypxhınamee, eyhen g'ayxhı, şadvalin zarada «Ho'ova» eyhene insanık akar.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Məxrı'ng'uqa kok deşva mana sık'ınna gahna axva. Dağamın yiğbı qadımee, Allahne cuvabıl-alla mang'uqa qihna gyapk'ımee, mana yəqqıle qığeç'esda.
22 Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Ğı'ç'eeqa g'a'aypxhınamee, eyhen g'iyxhene, yiğısiysın işbı ha'ava, var-devletın hoyt'alva, man g'ayxhiyn cuvab cune adcad gek'ane insanık akar. Mançil-allad toxumen şagav hele deş. (aiōn g165)
23 Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."
Yugne cigeeqa g'a'aypxhınamee, eyhen g'iyxhene, vuk'leeqa k'yadaççene insanık akar. Məxrıng'vee sassa yəqqees vəş, sassa yəqqees yixhts'al, sassa yəqqeesıd xhebts'al nəqqees ezuynçile geed şagavxhe helen.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.
I'see manbışis sa mebna misaala ts'ıts'aa'a: – Xəybışda Paççahiyvalla nişikne akar? Haane, insanee cune çoleeqa yugna toxum üvxü.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
İnsanar g'alyapk'ıyng'a mane insanna duşman arı, sukeeqa xarvak' oozu ayk'anna.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.
Suk ələə gibğılmee xarvak' g'ooce giviyğal.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?
Nukarar xaane iyesiysqa qabı eyhen: «Yişda xərna, nya'a ğu çoleeqa yugna toxum dişde üvxü? İna xarvak' nençeniyxan vuxha?»
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?
Mang'vee nukaraaşik'le eyhen: «Man duşmanee hı'ı». Nukaraaşe mang'uke qiyghanan: «Vas ıkkanxhee, şi hapk'ın mana ulyoodas?»
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
İyesee eyhen: «De'eş, şu xarvak' ulqodamee, sayıb g'idevcu sukcab ulyooda.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"
Hasre qiyşalasmee manbı sacigeecad aleeylecen. Qiyşalne gahıl, zı qiyşalanbışik'le ts'etta xarvak' sav'u, gyoxhxhan haa'asın xhinnen bafabı he'eva eyhes. Qiyğab suk yizde anbareeqa üvxeva eyhes».
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.
I'see manbışis sa mebnab misaala ts'ıts'aa'a: – Xəybışda Paççahiyvalla insanee cune çoleeqa üvxüyne xardalne toxumek akar.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."
Xardalna toxum gırgıne toxumbışda nekke k'ınna vuxheeyib, mana alyabımee dirigee ələəne alabışde nekke axtınçilqa siviyk'al. Mançike xəə ileedaxvane şit'yaaşe akvaabı ha'asda xhinnena sa yiv vooxhe.
33 En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
I'see manbışis sa mebnab misaala ts'ıts'aa'a: – Xəybışda Paççahiyvalla xamırılqa ilekkane acıxamırık akar. Zəiyfee man alyaat'u xhebne vexhxheene urveeqa alikkı'ı bıkırda aleylesmee g'alyadaççen.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
I'see man gırgın misaalabı ts'ıts'a'a-ts'ıts'a'a eyhe ıxha, Mang'vee milletıs misaala ts'ıts'dyav'u vuççud eyhe ıxha deş.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."
Məxüd peyğambaree otk'unin xhinne eyxhe: «Zı ghal misaalabı ts'ıts'a'asva aaqas, Dyunye itxhıniyle inyaqa Dyugulenda axuyn karbı Zı şos yuşan ha'as».
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"
I'sa milletıke curxha, xaaqa ikkeç'e. Mang'un telebabı Mang'usqa qabı eyhen: – Çolee alyabıyne xarvak'na misaala hucoo eyheniyva şas yuşan hee'e.
37 Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,
I'see manbışis inəxdun alidghıniy qele: – Yugna toxum oozana İnsanna Dix vorna.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Çolud dyunye vod. Yugun toxumbıd Paççahiyvalin uşaxar. Xarvak'ıb şeyt'anın uşaxar vob.
39 og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Xarvak' oozuna duşmanır, iblis vorna. Qiviyşalna gahıb dyunyeyn axır vodun, qiviyşalanbıb malaaikar vobınbı. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Xarvak' ulyoodu gyooxhan haa'an xhinne, məxüd dyunyeyn axır qadıyng'a ixhes. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
İnsanne Duxee Cun malaaikar g'axuvles, mançinıd pisde yəqqı'lqa ts'ıts'aa'an karbıyiy pisvalla ha'an gırgınbı Mang'une Paççahiyvaleençe saa'as.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
Manbı geşşuybıyiy ık'arıke silibı sana-sançil qadaxan ses qööne gyopxhanne peşteeqa dağaa'as.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!
Qopkuynbımee mane gahıl cone Dekkıne Paççahiyvalee verığ xhinne hits'aaghar vuxhes. K'ırıbınang'vee k'ırı alixhxhecen!
44 Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Xəybışda Paççahiyvalla çolee dyugulyav'uyne xaziynayk akar. İnsanık'le mana aveykımee dyugul haa'a. Qiyğa man çol alişşes əxecenva, şadra ayk'anna cuqa vodun gırgıncad kar massa heles.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Xəybışda Paççahiyvalla nişikne akar? Haane, sa taaciree micagın mirvaribı t'abal ha'a.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Mang'uk'le geeb gıranna mirvari aveykımee, mana sa mirvari alivşes vəəxecenva, ayk'anna cuqa vodunmeen gırgın kar massa heles.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Sayib Xəybışda Paççahiyvalla deryaheeqa avhuyne, curayn-curayn baluğar gyatk'uyne toruk akar.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.
Tor gyatsts'ımee, man hadğu deryaheençe qığayhen. Qiyğab gyuv'ur yugun baluğar g'əyxı' ç'emç'ebışeeqa sa'a, pisınbıd dağa'anbı.
49 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Dyunyeyn axır hitxhıring'ad həməxüd ixhes. Malaaikar adı pisınbı qopkuynbışde əreençe g'əvxü, (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
manbı geşşuybıyiy ık'arıke silibı sana-sançil qadaxan ses qööne gyopxhanne peşteeqa dağaa'as.
51 Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."
I'see manbışike «İn eyhen gırgın şolqa hitxhırinneva?» qiyghan. Manbışe «Ho'ova» eyhe.
52 Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."
I'see manbışik'le eyhen: – Xəybışeene Paççahiyvaline hək'ee uvhuyn hitxhırna Q'aanunna mə'əllim, mançil-allar xaazineençe ts'edıniy yisseyn qığayhene xaane iyeseeşik akar.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
I'see man misaalabıd ts'ıts'ı'ı mançe ayk'anna.
54 Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Mana Cune şahareeqa sark'ıl, maane sinagogee cəmə'ət xət qa'a giyğal. Cəmə'ət mançile mattıxha eyhen: – Nençeniyxan Mane İnsanıqa manimeena k'orana ək'el vuxha? Nəxüdniyxan Mang'usse man əlaamatbı hagvas əxə?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
İna ustadna Dix dişee? Mang'une yedinıd do Mayram dişde vod? Nya'a Yaaq'ub, Yusuf, Şimon, Yahuda Mang'un çocar dişde vob?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"
Nya'a Mang'un gırgın yiçubı inçeğana dişde vooxhe? Nençeniyxan Mane İnsanıs man gırgın ıxha?
57 Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"
Manbışe I'salqa inyam ha'a deş. I'seemee manbışik'le eyhen: – Peyğambarıs Cune vatanıleyiy Cune xaale ğayrı gırgınəəng'ə hı'rmat giviyxhena.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Manbışe inyam hidya'ava, Mang'veed maa geed əlaamatbı hagva deş.
