Matthæus 13
1 På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
ETO'IK ksĭstsiku'ik Jesus it sŭks' ki tsĭm nap'ioyĭs, ki omŭk'sikĭmi ĭssoots'i itakau' piu.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.
Isto'tuitappiix oto'taakax, ki akh'iosasĭs itsĭtsŭppo'piu, ki itakau'piu; ki ĭsto'tuitap-piix ikŏn'itŭssuipuyiau ĭssoots'i.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.
Ki an'ĭstsiuax akauo'iau parables ki an'iu, Sat'sit, aisŭppipum'auă itui'sŭppipummau:
4 Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.
Ki otai'sŭppipummŏssi, moksoku'yi stsĭk'ĭsts itsĭn'nĭssiĕsts, ki paiu'tax itotoiax'ĕsts ki itau'attomiaxĕsts.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Stsik'ĭsts okotoksskui itsĭn'nĭssiĕsts otsĭts'inŭxksŏkkuaspi; ki otsai'spixksŏkkuaspi itsĭk'kŭmsŭskiiau:
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Oto'tŭmĭskŏpsi natos'i, itse'tsĭnitsiau; ki otsau'okŏtseksau itopo'kŏttsiau.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Stsĭk'ists itsĭn'nĭssiiau ksĭssi'ix: ki ksĭssi'ix itsŭskiiau ki ito'satsiiauax:
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Stsĭk'ĭsts ŏkhs'ksŏkkui itsĭn'nĭssiau, kiitsĭn'asiau, stsĭk'ists kepĭp'pui, stsĭk'ists nai'ĭppui stsĭk'ists niĭp'pui.
9 Den, som har Øren, han høre!"
Annŏk' ito'kiuŏk, ŭnanĭstokh'tsĭms.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"
Ki; ŭsksĭnĭmats'ax ito'toyiauaie, ki an'ĭstsiauaie, Kumauk'sĭtsĭpsattaiĭsksixau parables?
11 Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Nokŭt'anĭstsiuax, kitokokoau kŏk'itsksĭniisuai spots'im istsĭn'naiisĭnni itse'kipi, ki osto'auai matokotau'axau.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Annŏk' nan'naniuŏk, ak'okotauaie, ki akakai'naniu: annŏk kŭttainan'iiuŏk, otsinanattopi ak'otsipaie.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.
Ŭn'nikaie numut'ŭnĭstsĭtsĭpsattaiau parables, ĭssŭppĭs'au mŏksta'apsau; okh'tsĭmsau mŏkstau'okhtsĭmsau, mŏkstai'ĭsksĭnnisau.
14 Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.
Aien'ŭpanĭstom'ĕsts Esaias, otan'ipi, okh'tsimeniki kitak'okhtsim, ki kimat'akoksĭnipa; ki sŭppi'niki kitakŭts'api, ki kimat'aksĭnipa:
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.
Am'o o'tappiisĭnna u'skĕttsipŏppĭsts mi'ĕsts, ki okhtok'oauĕsts matomaipumokhtsĭmiu'axau, ki oŏps'puauax naps'tsiiax; mŏksta'apsax moŏps'pix, mŏksta'okhtsĭmsĕsts mokhtok'ĭsts, mŏkstau'okhtsĭmsĕsts mu' skĕttsipŏppists, mŏkstaisauai'tsitasau, nok'staukuttutuawsau.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Atsĭm'siau koŏps'puauax, aiapiau; ki kokhtok'ĭsts, ai'okhtsĭmiau.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Kit au'mŭnĭstopuau, akaiĕm'ix prophetix ki mokŏm'otsitappix ai'puĭnŭmiau mŏk'satsĭsauĕsts annists'isk kitai'nipuauĭstsk ki matsiĭnĭm'axauĕsts; ki mŏk'okhtsisauĕsts annists'isk kitai'okhtsipuauĭstsk, ki matokhtsĭm'axauĕsts.
18 Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Okhtok ai'sŭpipummauă parable.
19 Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.
Ma tap' pi okhtsĭs'si nĭn'naiisĭnni istse'poawsĭn, ki sauo'kŏmotokhtsĭssi, itŭm'ipuksipu Sauum'itsitappiuă ki ito'kasattomaie annik' itsŭp'ipumattopik u'skĕttsipŏppi. Annŏk'auk mat'sĭmaie ĭstsŭpipum'ani moksoku'i.
20 Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Annŏk' mat'sĭmŏk ĭstsŭpipum'ani ok'otokskui, ai'okhtsĭmiu epo'awsĭnu, ki otse'tametŭksĭnni mat'sĭmaie;
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Mat'auŭtsitstsipa kŏk'seksi, ki matakisŭmsu'ats; ikikĭn'etŭksĭnni ki ŭkksĭstutŭk'sĭnni otos'au, atsim'epoawsĭnni ŭn'nikaie ito'toiau, ĭsts'kĭmskŭkiu.
22 Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Annŏk' mat'sĭmŏk ĭstsŭpipum'ani ksĭssi'ix, ai'okhtsĭmiu atsĭm'epoawsin; ki annok' pai'tappiisĭnni ĭstap'aitsitani, ki spŭkĭs'sists ito'satstomiauaie atsĭm'epoawsĭnni, ki matsinasiu'ats. (aiōn g165)
23 Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."
Annŏk' mat'sĭmŏk ĭstsŭpipum'ani ŏkhs'ksŏkkui, ai'okhtsĭmiu Atsĭm'epoawsinni, ki mokŏm'otokhtsĭmaie; ki itsin'asiu, stsikix, kepĭp'puyi, stsik'ix nai'ĭppuyi, stsĭk'ix niip'puyi.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.
Stsik'i parable an'ĭstsiuax, ki an'iu, Spots'ĭm'ĭstsinnaiisĭnni netum'anĭstsiu Nĭn'au, annŏk' ai'sŭpipumauŏk ŏkh'sisŭppipum'ani otsĭn'sĭmman;
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
otai'okasax otap'automokix, okatum'i ito'toyiuaie, ki ŏkh'sisŭpipumani ipa'soksŭp'pipumau makap'sŭpipumani, ki itsĭs'tapu.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.
Ki otsŭs'kĭssi mattuyĭs, ki otsĭn'assi, itŭmĭn'akuo makap'sŭpipumani.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?
Ki Nin'au otapautomokix otsito'taakax ki an'ĭstsiauaie, Nin'a, Kikŭt'taiĭnsĭmattop'a ŏkhsisŭpipumani kĭtsĭnsĭmman? Tsema ito'to makap'sŭpipumani?
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?
An'istsiuax, Katum'a otap'ĭstntŭksĭnaie. Ap'automokix otan'ikax kikŭt'ŏkhsitŭkkipa nŏk'ittotosĭnan nŏk'sauotsĭsĭnaniau?
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Ki an'iu, Sa; sauau'tsĭmĭnoainikiau, makap'sŭpipnmani, kŏkskakŭm'sanotsipnaii ŏkh'sisŭpipumani.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"
Unnianĭst'sŭskĭsan mŏk'itotosi pokiak'sĭnni: Ki pokiak'sĭnni oto'si, nitak'otŭmanistaiau ai'pokiakix, matom'omoipotokan makap'sŭpipumani, ki ĭs'ksipikan kŏk'ksĭetsĭnsĭssuaiau; ki ĭstŭp'omoipotokan napaiĕn'insĭmman nitapaiĕn'iokoai.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.
Stsik'i parable an'ĭstsiuax, ki an'iu, Spots' im istsĭn'naiisĭnni netŭm'anĭstsiu mustard ĭstsĭn'sĭmman, annik' mat'sĭmŏk nĭnau, ki ai'sŭpipumau otsĭn'sĭmman;
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."
Itsĭs'tŭpskaiinŭkotsiuaie kŏnai'ĭnsĭmmanĭsts; ki sŭs'kiĭssi, itsĭs'tŭpomŭkkuiau insĭm'mansts, ki itsĭs'tsĭsasiu, ki paiu'tax itotoiau ki itoko'attomiax ĭsto'kŭniksĭsts.
33 En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
Stsik'i parable an'ĭstsiuax; Spots' im ĭstsĭn'naiisĭnni nitŭm'anĭstsin itai'kopŭtstaupi, annik' mat'sĭmŏk ake'u, ki kaias'attom niuks' kŭmi omŭk'okosix, napaiĕn itui'tsiau, ki ikŏnai'kopŭtstopiau.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Am'ostsk Jesus ikŏnai'sĭtsĭpsattsiuăsts matap'pix parables itai'sĭtsĭpsattsiu; ki sauomai'sĭtsĭpsĭssi parable matomaisĭtsipsatsiuatsax:
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."
Mŏksenŭp'anĭstossi Prophet otanipi, ki an'iu, nimutaksipa'kuiaki parables; nitakse'poattopiau annists'isk kai'sattop'istsk ksŏk'kumă sauomap'ăstotoawsi.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"
Ki Jesus aiĭs'tŭpskuyiuax matap'pix, ki itsit'sipim nap'ioyis: ki otŭsksĭnĭmats ax otsitota'akax, ki an'iau noksksĭnĭm'atsokĭnan parable makap'itaisŭppipumaupi ĭnsĭm'man.
37 Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Nokŭt'anĭstsiuax, Annŏk' itai'sŭpipumauŏk ŏkh'si ĭnsĭmmani Nĭn'au okku'yi am'ĭni;
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Insĭm'man konai'tappiua; ŏkh'si ĭnsĭmmani, nĭn'naiisĭnni ĭsto'kos'ix; ki makap'iĭnsĭmmani, Sauum'itsitappiuă o'kosix;
39 og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Katum'a annŏk' ai'sŭppipumattomĕsts, Sauum'itsitappiuă itamiu; pokiak'sĭnni ksŏkkum aiksiuo'si; ki aipo'kiakix, atsĭm'otokatatsĭsau, (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Manĭsts'aumoipitŭkkipiau makap'ĭnsĭmmanĭsts ki manĭstse'tsĭnĭtspiau; ak'ŭnĭststsiu aiksiuo'si annom' ksŏk'kum. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Nĭn'au okku'i aks'ĭstŭpskuyiuax otatsĭm'otokatatsix, ki ak'omoipotsĭmiauĕsts ikŏnau'kapiĭsts ki anniks'isk matap'pixk, sauum'itsitappiiau ak'omoipotoyiuax;
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
Ki akitsĭpst'apiksĭstsiauax omŭx'tsi; annim' ak'itstsiau a sain'sĭnni, ki satse'kĭnani.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!
Mokŏm'otsitappix akotŭmĭk'kŭnasuyeiau, manistsĭk'kŭnasuyipi nato' si, un'oauai otsĭn'naiisĭnni, akotsĭk' kŭnasuyiauaie. Annŏk' itokh'iuŏk ŭnanistokh'tsĭms.
44 Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Stsĭki, Spots'im istsĭn'naiisĭnni nitŭm'anĭstsiu treasure kaias'attomaie insĭm'man; kon'ĭssi nĭn'au, mat'aiksasattomaie, kĭ otsetam'etŭksĭnni itsĭs'tapu ki ipum'attopiĕsts otokŏnai'nanĭsts, ki ipum'attomaie annik' ĭnsĭm'manĭk.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Stsik'i, Spotsim ĭstsĭn'naiisĭnni nitŭm'anĭstsiu awkh'pumapiekuŭn otap'sŭmmŏssi ŏkh'six pearls:
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Kon'ĭssi tuks'kŭmi pearl akai'ĭxkĭmasiu, itsĭs'tapu, ki ipum'attopiĕsts otokŏnai'nanĭsts ki ipum'attau.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Stsĭk'i, spots' im ĭstsĭn'naiisinni nitŭm'aniststsiu itau'mikaupi, annŏk itsuia'pĭxĭmŏkaie omŭk'sikĭmi, ki itomian'ĭstomoipitŭkkiu:
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.
Itui'tsĭssaie, itopĭts'ŭsskŏpattomiauaie ĭssoots'i, ki ito'piiau, ki ŏkh'six itaisŭppitsi'iau ĭskix; ki makaps'ix istsĭs'tapiksĭstsiiau.
49 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Ak'otŭmanĭstsiu aiksiuos'i ksŏk'kum: atsĭm'otokatatsix ak'sipuksŭpsŭxiau, ki akai'aketaipiksĭstsiiau Sauum'itsitappix ki mokŏm'otsitappix; (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
Ki akitsipst'apiksĭstsiiau (sauum'itsitappix) omŭx'tsii; annim' ak'itstsiau a saĭn'sĭnni ki satse'kĭnani.
51 Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."
Jesus an'ĭstsiuax kikai'okhtsĭmipuauastsau annists'isk? An'ĭstsiauaie, A, nĭn'an.
52 Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."
Itŭm' anĭstsiuax Annŏk' ai'sĭnakiuŏk ŭsksĭnĭmats'au spots'im istsĭn'naiisĭnni, nitŭm'aniststsiu nĭn'au, iko'yiuŏk, sauauts'ĭmĕsts treasure manists' ki ŭk'aisĭsts.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Ki itŭnĭsts'tsiu, Jesus otaiksiu'attosĕsts annĭsts'isk parables, itsĭstŭpa'atomaie.
54 Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Ki otsito'tosi otau'ŭtauŏsĭni otat'oiapioyimoai itsipst'ŭsksĭnĭmatsiuax, ki ek'skaietŭkkiau, ki, an'iau, Tse'ma itotsĭm'atsĕsts am'ok mokŏk'sĭnik, ki am'ostsk ot'omŭkapĭstutŭksists?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Kŭttomai'sauamiu'ats ai'satsakiuă okku'i? Kŭttomaisauainikŏttsiu'ats Oksĭstsi, Mary? Ki omu'pappiipix kŭttomaisauainikŏttsiu'atsax James, ki Joses, ki Simon, ki Judas?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"
Ki ot'akemix okŭttomaisaiiokŏnopokomok'atsax? Am'o Nĭn'au, Tse'ma itotsĭm'atsĕsts annists'ĭsk?
57 Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"
Ki itś'tsskĭmskŭkiax osto'i. Ki Jesus an'ĭstsiuax, prophet itŭs'tsakŏttau, sauomai'tapposiĕsts otau'ŏsĭni ki otauŭt'okoai.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Otsauomai'tuksuai ŭn'nikaie itsauomapĭstutŭkkiu annim' akatio'yiĕsts ŭkkŭk'umapotŭksĭsts.
