Matthæus 12
1 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Achukgo ayungjvma nga Jius Doonualu golo Jisu radv rongolo vngkarto. Nwgv lvbwlaksu vdwv kano nyato, vkvlvgabv bunu radv dape pikla dvrap nyato.
2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
Vdwlo Parisis vdwv hum kaapa tokudw bunu Jisunyi minto, “Kaatoka, no gv lvbwlaksu vdwv Jius Doonualu so vbvrinamv ngonugv Pvbv nga rinyingdu!”
3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Jisu mirwksito, “Dabid la ninyigv nyi vdwv vdwlo bunu kano tokudw ogugo ripv hum no vdwloka puri rika mapv nvri?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Nw Pwknvyarnv gv naam arwngbv aato, okv nw la ninyigv nyi vdwv Pwknvyarnv gvlo kumlwk joolwk nam vtwng nga dvto, hum bunu dvbolo Pvbv nga rinying nam gubv riku jvka-ho gv hum nyibu vdwv mvngchik dvmwng dunv.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Okv nonu Moses gv Pvbv ngaaka puri rika mapv nvri Jius Doonualu gv dwkia nyibu dvdv ngv Jius Doonu alu gv pvbv nga mvvkmvrwk ropv, vbvritola bunuv rigakpama duai?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Ngo nonua minjidunv Pwknvyarnvnaam a kaiyanv go sika si doodu.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Darwknv Kitaplo mindu ‘aya kaapa minsunam si ngoogv mvngnam mv, svnwngsvmin rinji nama makv.’ Soogv minam sum no jvjv bv chirung bolo, nonu mia kumare nyi rimur manv vdwa;
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
Nyia Kuunyilo ngv Jius Doonualu gv Ahtu hv.”
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Jisu ho mooku ham vngyula Jius kumkunaam bv vngtoku,
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
hoka nyi ako laak hv lakpik nvgo dooto. Nyi mego hoka Jisunyi rimur rimu gvrila gungnying lwkdubv vla dooria nyato, vkvlvgabv bunu ninyia tvvkato, “Jius Doonualu lo mvpu jinam si ngonugv Pvbv nga rinying nambv ridu nvri?”
11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
Jisu mirwksito, “Nonugv lokv akonv svlar go doore okv hv Jius Doonualu lo ungrung arwng gulo holwk rinyi? Hum nw gakbwng gvrila agum joolin maredw?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
Okv nyi si svlar ham achialvbv kaiyanv gukv! Vkvlvgabv ngonugv Pvbv ngv ngonua Jius Doonualu lo kaadurridur minsu dubv jilin dunv.”
13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Vbvrikunamv nw nyi lakpiknv hum minto, “Noogv laak hv lakda tvka.” Nw hum lakdakvra jito, okv hv lvkodv alv toku, laak lakgonv aing toku.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Vbvrikunamv Parisis vdwv vngyu toku okv Jisunyi mvkidubv rungrap toku.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Vdwlo Jisu nyi vdwgv ninyia mvki dubv gwngnam a tvvpa tvkudw, nw ho mooku ha vngyu toku; okv nyipam twngtv nvgo ninyia vngming gvto. Nw nyi lvvmanv mvnwngnga mvpu jitoku
16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
okv bunua nw gv lvga nga yvvnyika minji mabvka vla mingap to.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Nw gv svbvrinam si Pwknvyarnv gv nyijwk Aijaya gvlo minam ma jvjv bv rilin modubv rito:
18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
“Ngoogv darnam, pakbu hv si doopv, ngoogv paknam, yvvnyi ngo alvbv mvngpvdw. Ngo ninyigv aolo ngoogv Dow nga jilwkre, okv nw ngoogv jwngkadaka nama diringmooku mvnwnglo gokgo jire.
19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
Nw vdwloka larmare vmalo achialvbv gokmare vmalo banggu lamtv loka sudu pvbin rimare.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
Nw vdwloka nvmwng yapchar nvgoka mvrik mare, vmalo mvru gudor manv ngaaka mvngit mare. Nw jvjv nga riya yamuma dvdvlo nw ribwngdvdvre,
21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
okv nw gvlo nyi vdw mvnwngngv mvngging reku.”
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
Vbvrikunamv nyi vdwv nyikching okv uyuvram gvtola gaam milin nyumanv nyi ako Jisu gvlo aagv jito. Jisu nyi anga mvpu jitoku, vkvlvgabv nyi angv nyiktar laku okv gaam milin nyutoku.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
Nyipam nyi mvnwngngv lamngak nyatoku, Jisu gv rinam a kaagv rikula. Bunu tvvkato, “Si nyi si Dabid gv Kuunyilo ngvdw?”.
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
Vdwlo Parisis vdwv hum tvvpa pvkudw, bunu mvrwkto, “Hv uyuuvram vdwa chara nyudo ogulvgavbolo bunua rigvdogvnv Biljebul ninyia vbv rinyu dubv jwkrw a jipv nvgo.”
25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
Jisu chintoku, bunugv ogugo mvngnam a, vkvlvgabv nw bunua mintoku, “Diringmooku gunv ngv atuv apinain sula akonv ako nvnga mvdar minsu nvngv ayungbv dooma dunv. Okv banggu okv vpin gunv apinain sula akonv ako nvnga mvdar minsu nvngv hv ngoodunv.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
Vkvlvgabv Uyu gv karv lo akonv ako nvnga mvdar minsu bolo, hvbv rinam hv manv bunu apinain suro pvku okv baapubv ngoonam bv rireku!
27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Nonuno nga mindu Biljebul nga jwkrw jinam lvgabv ngo vbv uyuuvram vdwa chara nyudunv vla, Alvdo, vbvrinamv nonua reming gvnv vdwa yvvla bunua chara nyudubv jwkrw jinv ngv? Nonua reming gvnvgv ogugo rinam lokv nonu mimor rungdo vla kaalin modu!
28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Ma, si Biljebul makv, vbvritola Pwknvyarnv gv Dow v, nw nga uyuuvram vdwa chara nyudubv jwkrw jinv ngv, so si Pwknvyarnv gv Karv ngv nonu gvlo aapvku vla ho kaalin modu.
29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
“Yvvka gwlwknv nyi gv naam lo mvko mvro la aala yikungyira nga naanyu mare, vdwlo nw gwlwknv nyi anga leepv choma bolo; leepv chobolo hv yikungyira nga dvrit nyulare.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
“Akonv yvvdw ngogvbv rima dunv hv nga rinying rungdunv; akonv yvvdw nga ridur madunv naakum namvka ayak apak rungdunv.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
Okv vkvlvgabv ngo nonua minji dunv nyi vdwgv rimur a okv bunugv alvmanv mimur minam a mvngnga nyure; vbvritola yvvdw Darwknv Dow a alvmabv mimur redw hum vdwloka mvngnga nyulamare.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Yvvdw Nyia Kuunyilo nga alvmabv minyingmiru go minjeka hum mvngnga nyulare; vbvritola yvvdw Darwknv Dow a alvmanv minyingmiru go minredw hum vdwloka mvngnga nyulamare-vjakka okv kokwng nyika. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
“Alvnv apwasi paanam lvgabv, no bakboknv singnv sorung laka; no singnv yaagampolonv sobolo apwasi alvmanv paare. Singnv nga apwasi svvlin kolokv kaachin dunv.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Kaakudubvrinv nonu-oguaingbv nonu atubongv alv mapv tvvla, alv nvnga minyu dubv? Haapok gv karukaya nga gaam lokv milin dunv.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Alvnv nyi v ninyigv alvkolokv alvnvnga naalwk dunv; alvmanv nyi v ninyigv alvmaku lokv alvmanv nga naalwk dunv.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
“Nonuno mvngjelvlaka jwngkadaka alu lo mvnwngngv alvmanv gaam raanam dvdv nga kikala jidubv rireku.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
Nonuno rimur pvdw ma rimur mapvdw, nonugv gamchar dvdv lokv nonua kaadar nvnv reku.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
Vbvrikunamv Pvbv tamsarnv nyi mego okv Parisis nyi mego milin nyato. Bunu minto, “Tamsarnv, ngonu nam lamrwpanam go ridubv kaanwngdo.”
39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
“Silu meru gv nyi vdwsi achialvbv alvmanyado okv pwknvyarnv kaama nyado!” vla Jisu minto. “Nonu ngam lamrwpanam rinam go koodu ai? Ma! Nonua lamrwpanam go kaatam svngv hv nyijwk Jona gv lamrwpanam nga kaatamre.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Jona gv kainv ngui arwnglo alu loum gola ayu yubom go doonam apiabv Nyia Kuunyilo ngvka kvdw arwng bolo alu loum gula okv ayu yubom go doore.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Jwngkadaka alu lo Ninebe gv nyi vdwv dakrap la nonua yamre, ogulvgavbolo bunu vdwlo Jona gv japji nama tvvtokudw mvngdin nyatoku; okv ngo nonua minjidunv Jonanyi kaiyanv go si doopv!
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Jwngkadaka alu lo Seba gv Dvnv ngv dakrapla nonua yamre, ogulvgavbolo nw adubv moing vngla ninyigv mooku lokv ngv Solomon gv chinampaanam bv tamsar nama tvbv vngto; okv ngo nonua jvjvbv mindu Solomonnyi kaiyanv go si doopv!
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
“Vdwlo alvmanv dow v nyi gvlokv linri kudw, hv mooku mvnwnglo dooku makarla vnggo kardunv. Hv vdwlo dooku ako mapa kuma bolo,
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
hv atubongv minsu dunv, ‘Ngo ngoogv naam lo vngkur reku.’ Vkvlvgabv hv naam aakur laku naam a arochoko dubv, kakakbvrak dubv, okv mvnwngngv alvla doin dubv paadu kunv.
45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
Vbvrikunamv hv vngkur dvla kuring ninyia kaiyabv alvmanv dow kanw go naalwk dukunv, okv bunu aala ho doolwk dukunv. Vkvlvgabv so si vbv rinya vngnya kubolo, ho nyi angv kvvlo gvnga kaiyago alvmayabv ridu kunv. So si vbvku silu meru gv alvmanv nyi vdwa rirekunv.”
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Jisu nyi vdwa gaam raadungla doorilo, ninyigv Anv okv boru vdwv aalwkla ninyia gaam mindubv vla agumlo tvkala daknyato.
47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
Vkvlvgabv hoka nyi akonv minto, “Kaatoka, noogv anv okv boru vdwv, nam gaam mindubv vla agum v daknya pv.”
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
Jisu mirwkto, “Yvvla ngoogv anv ngv? Yvvla ngoogv boru vdwv?”
49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Vbvrikunamv nw ninyigv lvbwlaksu vdwa chigap dvla minto, “Kaatoka! So vdw si ngoogv anv okv boru vdwv!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Yvvbunudw ngo Abu nyidomooku tolo doonv gv mvnglwk kaalwk bv ridunv hv bunu ngoogv boruv, ngoogv bormv ngv, okv ngoogv anv ngv.”
