Matthæus 12
1 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Amo galu, Yesu da Sa: bade esoga gagoma sagai soge amo ganodini lalu. Ea ado ba: su dunu da ha: iba: le, gagoma oso faili nanu.
2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
Amo hou ba: beba: le, Fa: lisi dunu da Yesuma amane sia: i, “Ba: ma! Dia ado ba: su dunu da Sa: bade eso sema wadela: sa!”
3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Yesu da bu adole i, “Dilia da Da: ibidi amola ea na: iyado ilia ha: iba: le hamoi amohame idibala: ?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
E da Gode Ea diasu ganodini golili sa: ili, agi ga: gi amo da Godema i dagoi, e amola ea fa: no bobogesu dunu da lale mai dagoi. Musa: goe agi ga: gi da sema bagade galu. Gobele salasu dunu fawane nasu.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Dilia Gode Sia: Dedei Buga hame idibala: ? Gobele salasu dunu da Sa: bade eso huluane Debolo Diasu ganodini Sa: bade Sema wadela: sa. Be amo da wadela: i hou hame.
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Na da dilima sia: sa! Debolo Diasu ea hou baligisu Dunu da wali guiguda: esala.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Gode Sia: da agoane dedei diala, ‘Na da ohe gobele salasu hou hame, be asigi gogolema: ne olofosu hou fawane hanasa!’ Dilia da amo sia: dawa: i ganiaba, dilia da dunu ida: iwane Ema hame fofada: la: loba.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
Bai Dunu Egefe da Sa: bade eso amoma Hina esala.”
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Amo soge yolesili, Yesu da ilia sinagoge diasu ganodini golili sa: i.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
Dunu afae amo ea lobo lologoi dialu amo diasu ganodini esalebe ba: i. Dunu eno ilia da Yesu dafama: ne ado ba: musa: dawa: beba: le, amane sia: i, “Sa: bade eso amoga, dunu da uhinisu hou hamosea, e da ninia Sema wadela: sala: ?”
11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
Yesu da bu adole i, “Dilia da Sa: bade esoga sibi da uli dogoi ganodini dafasea, adi hamoma: bela: ? Sibi ea eda da bu hiougili gadoma: bela: ? Dafawane! E da fidimu!
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
Be dunu ea esalusu da sibi ea esalusu amo baligi dagoi. Amaiba: le, ninia Sema amo ganodini, Sa: bade esoga hawa: hamosu noga: iwane hamomu da defea.”
13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Amalalu, Yesu da lobo lologoi dunuma amane sia: i, “Dia lobo moloma!” Amalalu, ea lobo molole, ea lobo bu ida: iwane, ea lobo eno defele ba: i.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Amalalu, Fa: lisi dunu da yolesili asili, fofada: ne, Yesu medomusa: ilegesu.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Be amo medole legemu hou nababeba: le, Yesu da amo sogebi yolesiagai. Dunu bagohame da Ema fa: no bobogei. Amalalu, Yesu da dunu ilia olo huluane uhinisisi dagoi.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
E da ilima amo hou eno dunuma mae olelema: ne sia: i.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Amo hou hamoiba: le, musa: balofede dunu Aisaia ea sia: da didili hamoi dagoi ba: i.
18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Aisaia da musa: amane sia: i, “Na hawa: hamosu dunu Na ilegei, amo ba: ma! E da na dogolegeidafa! Na da Na A: silibu Ema imunu. Na da dunu fifi asi gala huluane ilima fofada: musa: misunu. E da ilima amo hou olelemu.
19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
E da sia: ga hame gegemu, hame wele sia: mu. E da logoga sia: olelemusa: ha: giwane hame sia: mu.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
E da saga: baea: i da hame fimu. Hanu ea lalu gona: su da usimusa: ba: sea, E da amo hame haba: domu. E da mae yolesili hawa: hamonanumu. Moloidafa hou da doaga: beba: le fawane yolesimu.
21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
Dunu fifi asi gala da Ea hou lalegaguiba: le, ilia da hobea misunu hou dafawane hamoma: beyale dawa: mu.”
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
Ilia da dunu afae amo ea dogo ganodini wadela: i a: silibu da aligila sa: iba: le si dofoi amola sia: hamedei gala, amo Yesuma oule misi. Yesu da amo dunu uhinisi dagoi. Amalalu, e da bu ba: i amola bu sia: baoui.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
Dunu huluane da amo hou ba: beba: le bagadewane fofogadigi. Ilia da amane adole ba: i, “Amabela: ? Amo dunu da Da: ibidi Egefela: ?”
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
Be Fa: lisi dunu da amo hou nababeba: le, amane sia: i, “E da Bilisibale, wadela: i a: silibu ea hina, amo ea gasaga, Fio liligi fadegasa.”
25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
Yesu da ilia asigi dawa: su dawa: beba: le, amane sia: i, “Dunu fi da afafasea, amo fi da wadela: mu. Moilai fi o sosogo fi amola da afafasea, dafamu.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
Sa: ida: ne ea fi gilisisu afae da ea fi dunu eno amoma gegene, sefasisia, Sa: ida: ne ea fi da afafae dagoi amola hedolo dafai dagoi ba: mu.
27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Na da Bilisibale amo ea gasaga Fio liligi fadegale fasisia, dilia fa: no bobogesu dunu da nowa ea gasaga amo liligi fadegasala: ? Amaiba: le dilima fa: no bobogesu dunu ilia hou, da dilia hou da giadofai amo olelesa.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Be Na da Gode Ea A: silibu amo Ea gasaga Fio liligi fadegale fasisa galea, defea, Gode Ea Hinadafa Hou da doaga: i dagoi, amo dawa: ma.
29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Dunu da gasa bagade dunu ea liligi samogemusa: dawa: sea, e da hidadea gasa bagade dunu ea lobo la: gili, amo fa: no ea diasu golili sa: ili, ea liligi samogesa.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Nowa dunu da Namagai hame esalea, e da Nama ha lai agoane. Nowa da Na sibi hame gilisisia, e da Na sibi afagogosa.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
Amaiba: le, wadela: i hou huluane amola lasogole sia: huluane, Gode da gogolema: ne olofomu. Be dunu da Gode Ea A: silibu Hadigidafa gala Ema ha lale lasogole sia: sea, amo Gode da hame gogolema: ne olofomu.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Nowa da Dunu Egefema lasogole sia: sea, bu fofada: sea, ea hou da gogolema: ne olofoi dagoi ba: mu. Be Gode Ea A: silibu Hadigidafa gala Ema lasogole sia: sea, gogolema: ne olofosu da hame ba: mu. Wali osobo bagade eso amola fa: no misunu eso huluane ganodini, gogolema: ne olofosu hamedafa ba: mu. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
Ifa ida: iwane gala da dulu ida: iwane legesa. Wadela: i ifa da dulu wadela: i gala legesa. Dunu da ifa ea dulu ba: sea, ilia da amo ifa ea hou dawa: sa.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Dilia wadela: i sania fi! Dilia hou da wadela: iba: le, ida: iwane sia: habodane sia: ma: bela? Dunu ilia lafidili sia: da hidadea ilia dogoga maha.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Dunu ida: iwane gala da ida: iwane ligisisu amoga liligi ida: iwane olelesa. Be wadela: i dunu da wadela: i ligisisu amoga wadela: i liligi olelesa.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Na dilima sia: sa. Fofada: su Eso doaga: sea, dunu huluane ilia lafidili udigili sia: i huludafa amoba: le Na da fofada: mu.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
Dilia sia: sia: beba: le, fofada: sea, Fofada: su Dunu da dili mogili da wadela: le hamoi, mogili da hou ida: iwane hamoi, amane ilegemu.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
Amalalu, Sema olelesu dunu amola Fa: lisi dunu da Yesuma amane sia: i, “Olelesu! Di da gasa bagade dawa: digima: ne olelesu hamoma!”
39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Yesu E bu adole i, “Wadela: i fi amola dabua fawane molole ogogosu fi ilia da dawa: digima: ne olelesu hogosa. Be Na da dawa: digima: ne olelesu dilima hame imunu. Youna fawane ea dawa: digima: ne olelesu dawa: ma!
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Youna da eso udiana amola gasi udiana, menabo bagade ea hagomo ganodini dialu. Amo defele, Dunu Egefe da osobo ea dogo ganodini eso udiana amola gasi udiana dialumu.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Fofada: su Eso doaga: sea, Ninife dunu da dilima fofada: mu. Bai ilia da Youna ea sia: nababeba: le, gogosiane, Godema sinidigi. Be Dunu waha esala, da Youna ea hou baligi dagoi.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Fofada: su Eso doaga: sea, Siba soge hina bagade uda da wa: legadole, dilima fofada: mu. E da Soloumane ea bagade dawa: su sia: nabima: ne, badilia soge amodili misi. Be Soloumane ea hou baligisu Dunu da waha esala.
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Wadela: i a: silibu da dunu ea dogoga gadili ahoasea, e da iwilaga udigili golamu soge hogola ahoa. Be hame ba: sa.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Amasea e da amane sia: sa, ‘Na da na musa: diasuga bu hagimu!’ Sia: beba: le, bu doaga: sea, ea diasu gelabai amola noga: le doga: i dagoi ba: sa.
45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
Amaiba: le, e da bu gadili asili, a:silibu eno fesuale gala, ilia hou da ea wadela: i hou baligisa, amo lidili, ilia gilisili ganodini fila sa: imu. Amaiba: le goe dunu ea hou da bagade baligili bu wadela: mu. Waha dunu fi esala da amo hou ilima doaga: i dagoi ba: mu.”
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Yesu da dunu huluanema sia: nanoba, Ea: me amola eya huluane da misini, Ema sia: musa: gadili lelu.
47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
Dunu afae da Yesuma amane sia: i, “Dia: me amola Diaeya da Dima sia: musa: gadili lela.”
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
Be Yesu E bu adole i, “Na: me amola Naeya da nowala: ?”
49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Amalu, E da Ea ado ba: su dunuma lobosogole amane sia: i, “Na: me amola Naeya da goea.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Nowa da Na Hebene Ada Ea hanai hou nabawane hamosea, amo da Naeya, Na aba amola Na: me esala.”
