Matthæus 10
1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Jisu ninyigv lvbwlaksu vring gola anyia gokkumto okv bunua alvmanv dow a charanvnv okv lvvma nvgwngnv okv achiayak nvgwng nvnga mvpuripu dubv jwkrw a jitoku.
2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
So si Apostol vring gola anyi gv aminv: mintubv Saimon (Pitar vnam) okv ninyigv boru Andriu; Jems okv ninyigv boru Jon, bunyi gv abu v Jibedi;
3 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
Pilip okv Bartolomiu; Tomas okv Metiu lampu naakumyanv; Jems Alpius gv kuunyilo, okv Tadius;
4 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
Saimon ringrianv, okv Judas Iskariot, Jisunyi kupnv.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!
So nyi vring gola anyia Jisu svbv mingvrila vnglin moto: Nonuno Jentail mooku lo vmalo Samaritan banggu vdwlo vngma bvka.
6 Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!
Vmabvya nonuno Israel gv svlar nyekunv nyi vdwgvlo vnglaka.
7 Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
Vngnyika okv japgo laka, ‘Nyidomooku gv Karv ngv nvchi duku!’
8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Lvvma nvnga mvpu laka, sinv nga turkur molaka, yvvdw taik ridunv mvpu jilaka, okv uyuvram vdwa chara laka. Nonuno arv jimabv naapvnv, vkvlvgabv jinyubv jilaka.
9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Nonugv jekap lo ain, raaji, okv morko go gvma bvka;
10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
moing vngkulo giagonv kochak vmalo jvkoklaklwk bornyi vmalo lvsup anyi vmalo bangngi guka gvyoka. Rinv anga ogugo dinchi pvdw jirung dunv.
11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
Vdwlo nonu Banggu lo vmalo napumlo aalwk redw, aagv rila nonua alvbv aamu jinv go kaaying laka, okv ninyia lvkobv dooming gvlaka nonugv ho mooku lokv vnglinma dvdvlo.
12 Men når I gå ind i Huset, da hilser det;
Vdwlo nonuno naam gulo aaridw, ‘mvngpuv nonua lvkobv doi laka’ vla minlaka.”
13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
Ho gv naam nyi v nonua alvbv naarwk siredw, nonugv kumrwklvtak nga ho doolwk molaka; vbvritola bunu nonua alvbv naarwk sima bolo, vbvribolo nonugv kumrwklvtak nga naakur lakuka.
14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
Okv vdwlo banggu gunv vmalo nampum gunv nonua alvbv naarwk sima boloka vmalo tvria maboloka vbvrikunamv ho mooku a kayulaka okv lvchu gv pvmar haka moolu laka.
15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.
Ngo nonua jvjv nga minjidunv jwngkadaka alu lo Pwknvyarnv ho banggu gv nyi vdwa svnga Sodom okv Gomora banggu gv nyi vdwa aya yari nvpv!
16 Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
“Tvvriato! Ngo nonua vnglin mogv rinvla svlar a svcha chatwng lo vngmunam aingbv. Nonuno tabw gv apiabv hima sunvbv rilaka okv taakw jvbv angam nvgobv rilaka.
17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
Himasulaka nonua naatungla tumjinv okv kvbanaam lo boolwk jinv doodu nvla, okv bunu nonua Jius kumkunaamlo dvngri nvla.
18 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
Ngoogv lvgabv nonua dvbv vdwgv okv rigvdogvnv vdwgv kaagialo mvrit rinvla okv Jentail vdwa okv bunua Alvnv Yunying nga minjinam lvgabv.
19 Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
Vdwlo bunu nonua mvrit kolo aagv rikudw, nonu ogu gonyi minse ngvdw vmalo oguaingbv mindu bvdw vla mvngru mabvka. Vdwlo mindubv riri kudw nonua minse nga jiri kunv.
20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.
Nonugv gamchar dvdv ngv nonu gvngvma, hv nonugv Abu gv Dow v nonu gvlokv japdunv.
21 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
“Nyi vdwv atugv achiboru vdwa mvki modubv laklwk reku, okv abu vdwv vbvdvdvbv bunugv umvuu vdwa rire; umvuu vdwv anvabua rinying reku okv bunua mvki moreku.
22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Ngoogv lvgabv nyichar mvnwngngv nonua kaanwng mareku. Vbvritola yvvdw ataranya lobv gakbwngla rilin doolin rinv hv turnama paariku.
23 Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
Vdwlo bunu nonua banggu ako lo mvdwkmvku rikudw, banggu ako gunvlo joklwk laka. Ngo nonua jvjvbv mindunv nonu Nyia Kuunyilo gv aatv madvbv Israel gv banggu mvnwnglo rise gwngse nga rinya nyumare.
24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
“Purinv vmiv Tamsar nvnga kaiyama dunv; nyira ngv ninyigv atua kaiyama dunv.
25 Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
Vkvlvgabv purinv vmiv ninyigv tamsarbo aingbv rirung dubv mvngdum laka, okv nyira ngvka vbvdvdv bv ninyigv atu aingbv. Vpin ara gv nyiloyachok ka Biljebul vla minbolo, vpin gv nyi vdwa hum tvrukaya yadubv bunua minre!
26 Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
“Vkvlvgabv nyi vdwa busu mabvka, ogugonyi vjak takmamla vvpv pvdw mvkok reku, okv arwnglo vvsinam ma chimpa morikunv.
27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!
Ngo kanv lo nonua ogugo minpa pvdw nonuno um pua tota lo ridv laka, okv nonuno ogugo tvsi pvdw nonu hum naam mwnglo ao lokv gokpa jilaka.
28 Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
Ayakka mvki jinv nga busu mabvka, vbvritola yaji yalu ha mvki nyumare; vmabvya ayak hala yaji yalu ha uyumooku lo mvyak jinv Pwknvyarnvnyi busu yalaka. (Geenna g1067)
29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
Morko abar mvngchik lokv nonu pvdwng nvvnyi go rvvla madunvre vbvritola nonugv Abu mvngma rinyi pvdwng nvgoka kolv lo hoolu madunv.
30 Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
Nonu gvbv dumpo dwmw haka kiro pvkunv.
31 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
Vkvlvgabv busu mabvka; Nonu pvdwng mvnwng haka arv doya nvngv!
32 Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
“Yvvdw nyi vdwgv tvvpam kaapam lo rvbwngvrwngbv Jisu ngo gv-ngv vla minre kudw, ngooka ninyia nyido mooku tolo doonv ngo Abu gv kaagia lo vbvrire.
33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
Vbvritola yvvdw nga nyi vdwgv tvvpam kaapam lo mia siredw, ngooka ninyia nyido tolo doonv ngo Abu gv kaagialo mia siitv ngurure.
34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
“Nyia mooku so nga himpukain a aagvla aapvnv vla mvngma bvka. Ma, ngo sarsopoyo nga aagvdubv aama, vbvritola riokse nga aagv yapvnv.
35 Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
Ngo aapvnv kuunyilo vdwv bunugv abu vdwa rinying modubv, kuunyijar vdwv bunugv anv vdwa rinying modubv, nyang vdwv bunugv ayu vdwa rinying modubv;
36 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
Nyi gunv gv kairungbv nyiru minsu namv ninyigv ogu naam gv nyi gubv rire.
37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
“Yvvdw nga lvyabv ninyigv anv okv abua pakdunv, hv ngoogv lvbwlaksu vla mindubv riyoma; yvvdw nga lvyabv ninyigv kuunyilo okv kuunyimv ha pakdunv, hv ngoogv lvbwlaksu vla mindubv riyoma.
38 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
Yvvdw ninyigv daapo nga joorapla ngoogv kochinglo vngming gvma dunv hv ngoogv lvbwlaksu vla mindubv riyoma.
39 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Yvvdw ninyigv singdung nga kai modubv mvngdunv, hv ngooyare, okv yvvdw ninyigv singdung nga ngoogv lvgabv ngoomu dunv hv singya re.
40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
“Yvvdw nonua alvbv naarwk sidunv, hv nga alvbv naarwksinam mv; okv yvvdw nga alvbv naarwk sidudw, hv nga vngmunv nw nyika alvbv naarwk sita dunv.
41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.
Yvvdw Pwknvyarnv gv gindungpingko nga naarwk sidunv, ogulvgavbolo hv Pwknvyarnv gv gindungpingko ngv, hv nw gvlo rijo nga paare. Okv yvvdw alvnv nyi ha alvbv naarwk sidunv, ogulvgavbolo hv alvnv nyi hv, hv nw gvlo rijo nga paare.
42 Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."
Nonu jvjvbv mvngrung laka yvvdw nga reming gvnv miangyachok nvgonyi isi koobu go jidunv ogulvgavbolo hv nga reming gvnv ngv, hv jvjv rungbv rijo nga paarungre.”
