< Matthæus 10 >
1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
And, calling near his twelve disciples, he gave them authority over impure spirits, —so as to be casting them out, and curing every disease and every infirmity.
2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
Now, the twelve apostles’ names, are these: —first Simon, who is called Peter, and Andrew his brother, —and James, the son of Zebedee, and John, his brother;
3 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
Philip, and Bartholomew, —Thomas, and Matthew, the tax-collector; James, the son of Alphaeus, and Thadaeus;
4 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
Simon, the zealot, and Judas Iscariot, who also delivered him up.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!
These twelve, Jesus sent forth, charging them, saying: —Into any way to the nations, do not depart, —and, into any city of Samaritans, do not enter;
6 Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!
But be going, rather, unto the lost sheep of the house of Israel.
7 Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
And, as ye go, proclaim, saying, The kingdom of the heavens hath drawn near!
8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Be curing, the sick, raising, the dead, —cleansing, lepers, casting out, demons: freely, ye have, received, freely, give.
9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Ye may procure—neither gold, nor silver, nor copper, for your belts, —
10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
neither satchel for journey, nor two tunics, nor sandals, nor staff; for, worthy, is the labourer, of his maintenance.
11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
And, into whatsoever city or village ye enter, search out who in it is, worthy, and, there, abide, till ye go forth.
12 Men når I gå ind i Huset, da hilser det;
And, as ye enter the house, salute it;
13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
And, if the house be worthy, let your peace come upon it, but, if it be not worthy, let your peace, unto you, return.
14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
And, whosoever shall neither welcome you, nor hear your words, as ye go forth outside that house or city, shake off the dust of your feet:
15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.
Verily, I say unto you, —More tolerable, will it be, for the land of Sodom and Gomorrha in the day of judgment, than for, that, city!
16 Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
Lo! I, send you forth as sheep amidst wolves; become ye therefore—prudent, as serpents, and simple, as doves.
17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
But beware of men; for they will deliver you up into high-councils, and, in their synagogues, will they scourge you, —
18 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
And, before both governor and kings, shall ye be brought, for my sake—for a witness to them and the nations.
19 Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
And, when they deliver you up, be not anxious how or what ye shall speak, —for it shall be given you in that hour what ye shall speak;
20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.
For it is not, ye, who are speaking, but, the Spirit of your Father, that is speaking in you.
21 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
And, brother, will deliver up, brother, unto death, and, father, child, —and, children, will rise up, against parents, and will put them to death.
22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
And ye will be hated by all, because of my name, —but, he that endureth throughout, the same, shall be saved.
23 Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
And, when they persecute you in this city, flee into another, —for, verily, I say unto you, in nowise shall ye finish the cities of Israel, till, he Son of Man, come.
24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
A, disciple, is not above, the teacher, nor, a servant, above, his lord:
25 Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
Sufficient for the disciple, that he become, as his teacher, and, the servant, as, his lord. If, the master of the house, Beelzebul, they called, how much more, the men of his house!
26 Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Then do not fear them, —for, nothing hath been covered, which shall not be, uncovered, and, hidden, which shall not be, made known.
27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!
What I am saying to you in the darkness, tell ye in the light, —and, what [whispered] into the ear ye are hearing, proclaim ye on the housetops.
28 Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna )
And be not in fear, by reason of them that are killing the body, —and, the soul, are not able to kill. But fear, rather, him who is able, both soul and body, to destroy in gehenna! (Geenna )
29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
Are not, two sparrows, for a farthing, sold? And, one from among them, shall not fall upon the ground, without your Father;
30 Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
But, even the hairs of, your, head, have all been numbered.
31 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
Then be not in fear—than many sparrows, better are, ye!
32 Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
Every one therefore who shall confess me before men, I also, will confess, him, before my Father who is in the heavens;
33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
But, whoever shall deny me before men, I also, will deny, him, before my Father who is in the heavens.
34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
Do not think, that I came to thrust peace upon the earth, —I came not to thrust, peace, but, a sword;
35 Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
For I came to set at variance—a man, against, his father, and, a daughter, against, her mother, and, a bride, against, her mother-in-law;
36 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
And, a man foes, are, they of his own house.
37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
He that loveth father or mother above me, is not, worthy, of me, —and, he that loveth son or daughter above me, is not, worthy, of me;
38 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
And, he that doth not take his cross and follow after me, is not, worthy, of me.
39 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
He that hath found his life, shall lose it, —and, he that hath lost his life, for my sake, shall find it.
40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
He that giveth welcome unto you, unto me, giveth welcome, and, he that, unto me, giveth welcome, giveth welcome—unto him that sent me forth.
41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.
He that giveth welcome unto a prophet, in the name of a prophet, the reward of a prophet, shall receive; and, he that giveth welcome unto a righteous man, in the name of a righteous man, the reward of a righteous man, shall receive; —
42 Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."
And, whosoever shall give to drink—unto one of these little ones—a cup of cold water only, in the name of a disciple, Verily, I say unto you, in nowise, shall lose his reward!