Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,
Xoossa na Yesus Kirstosa koyro mishirachoy hayssa.
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
Nabe Isayasa bagara “Hekko ness ogge lo7othanade ta kitana urra ta neeppe sinthara yedana
3 Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"
Godas ogge gigisite izi baana ogge sit histi othite, gishe bazo bitan wasiza gireth” geteti xafetides.
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.
Hesathokka xamaqiza Yanisay asa xaamaqishenne “inte nagarappe simmidi xammaqettitte, Xoossi inte nagara atto gaana” gi elishe bazora kezi wodhides.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
Yihuda derey kumeth Yerusalame asay wuri Yanisakko bi bidi ba nagara nagara paaxxi paaxxi Yordanose shaafan Yanisa kushen xammaqetidees.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
He wode Yanisay mayzay gamela ithikkeppe othetida mayo, dabba dafora dances, miza qummay bollene degera eessa.
7 Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
Izi “tani hokkada iza camma qasho birshanas besontadey tappe adhizadey tappe guyera yana.
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."
Tani intena hathan xammaqays izi gidikko intena Xillo Ayanan xammaqana gidi sabakidees.
9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
He wode yesusay Galila garsan diza Nazrete getetiza katamayppe Yordanose shaafa yidi Yanisa kushen xamaqetidees
10 Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;
Yesusay xamaqetidi Hathafe kezida mala saloy doyetin Xillo Ayanay izza bolla wolle kafo milatidi wodhishin beyidees.
11 og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."
Qassekka ta dosiza nay nena; nenan ta ufayistays giza qaala girethi pude salora setetidees.
12 Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.
Herakka Xillo Ayanay izza duge bazo kalethidi efidees.
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
Hen banzonkka oyduu tammu galas gakanas Xal7aera pacetishe gam7idees. Do7atara issippe deyidees, kitanchatikka iza madida.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Yansay qasho keth gelidaysappe guye Yesusay Xoossa mishiracho qaala sabakishe gede Galila biidi “Wodey gakidess; Xoossa kawoteth matides; nagarape simitte, mishracho qalan amanite” giidi sabakidees.
15 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Yesusay Galila abba achara adhishin Simonayne iza isha Indirasay mole oykizayta gidida gish isti mole oykiza gite aban yegishin be7ides.
17 Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."
Yesusay ista hayte tana kalitte inte mole oykii shisiza mala ass oykizayta histana gides.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Isti herakka mole giteza yegi agidi Yesusa kaallida.
19 Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
Guthu gede sinthe adhidi Zabidosa naa Yaqobene iza isha Yanisay wogolon utidi mole gite gigisishin beydine herakka ista xeygidees.
20 og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
Istika ba aawa Zabidosas qaxaretidi othiza asatara issippe wogoloza gidon agidi Yesusa kaallidi bida.
21 Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Heppekka Qifirnahomme bida. Herakka Yesusay Ayhudata sanbata galas Ayhudata wossa keth gelidi tamarso oykidees.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Xafista mala gidonta godatethara diza asa mala izi tamarasin asay wuri iza timirtezan malaletidees.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt
He wode Ayhudata wosa keeththan diza tuna ayanay iza bolla diza issi adey
24 og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."
“Nazirete Yesusa ne nuppe azi koyay? Nuna dhaysana yadi? Ne oonakone ta nena erays, neni Xoossa gesha” gidi wasidees.
25 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
Yesuasakka tunna ayanaza “co7u gada izappe keza” giidi hanqidees.
26 Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.
Tuna ayanay addeza gendersidi izi qaketishin izappe wasishe kezidees.
27 Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."
Derey wuri “asso haysi aza pala? Haysi godatethara diza oratha timirtekko! Tunna ayanatakka azazes istikka izas azazetetes” gi malaletishe asay ba garsan issay issa oychecho oykides.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Herakka iza otho worey kumeth Galila yushon diza dere wuruson siyetidees.
29 Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Ayhudata wossa kethafe kezida mala Yaqoberanne Yanisara issippe gede Simonasone Indiriyasaso gelida.
30 Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
He gelidamalakka Simona bolotiya micha harge sakistada zini7idaysa izas yotida.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
Hessa gish Yesusay izikko shiqidi izi kushe oykidi denthidees. Michay agin iza dendada ista mokkadus.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,
Away wuldappe guye gadey dhumishin asay harganchatane daydanthi oykida asa wursi Yesusakko ekki yidees.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
He katamayn diza asay wuri keeththa karen shiqides.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.
Izikka dumma dumma hargen saketidayta darota pathidees. Daro daydanthatakka kesidees. Gido atin daydanthati Yesusay oonakone eriza gish daydanthati hasa7ana mala Yesusay koybeyna.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:
Sosey zon7onta malado wontara Yesusay dendidi issi pashka so biidi hen wossa oykidees.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Simonayne izara dizayti Yeusa koyana kezi bida.
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
Isti iza demidi assi wuri nena koshan dees gida.
38 Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."
Yesusaykka “ta yiday tamarsanas gidida gish anne mishracho qaala yootanas matan diza gutata boss” gidees.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.
Hesa gish Ayhudata wossa keeththan geli geli sabakishene daydanth kesishe Galila kumethan yuyidees.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."
Issi inchiracha hargizadey Yesusakko shiqidine iza sinthan gulbatidi “koykko ne tana pathana danda7asa” gi wossidees.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
Yesusaykka adezas michetidi ba kushe yedi iza bochidine “ta ne paxanamala koyays paxa” gidees.
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
Herakka adeza inchiracha hargey agin, adezi paxidees.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt
Yesuaykka addezas “onaskka hayssa ne hasa7onta mala nagista, giddo atin bada qesses nena bessa, derezas markka gidana mala ne paxidaysas Mussey azazida yarshoza shisha” gidi kehi minth yotidees.
44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Gido atin adezi kezi biidi ba bida wurso son wore darsi dharcidees. Hessa gedon Yesusay awa katamankka qoncera gelanas danda7ibeyna. Hessafe dendidaysan katamappe karera assi baynda son dusu oykidees. Assay gidikko awappe awappekka izakko yidees.
