Markus 9
1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
Jesus sa:”Tro meg: Noen av dere som står her, kommer ikke til å dø før de har sett Gud komme med kongelig makt.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Seks dager seinere tok Jesus med seg Peter, Jakob og Johannes til toppen av et høyt fjell, der de kunne være for seg selv. Der forandret utseendet hans seg mens de så på.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
Klærne hans ble blendende hvite, ja, hvitere enn noe rensemiddel i verden kan gjøre med klær.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
De fikk se Elia og Moses stå og snakke med Jesus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
Da sa Peter til Jesus:”Mester, dette er et fantastisk sted å være på! La oss bygge tre hytter, en til deg, en til Moses og en til Elia!”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Han visste ikke hva han skulle si, for han var helt forvirret, akkurat som de andre disiplene.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
Det kom en sky som senket seg over dem, og en stemme fra skyen sa:”Dette er min elskede Sønn. Lytt til ham!”
8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Men da disiplene så seg omkring, var plutselig Moses og Elia borte, og de var alene tilbake med Jesus.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Da de gikk ned fra fjellet, ga Jesus dem streng beskjed om å ikke fortelle til noen det de hadde sett, før han, Menneskesønnen, hadde stått opp fra de døde.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
Derfor holdt de dette for seg selv, men snakket ofte med hverandre om hva Jesus mente da han sa:”Stå opp fra de døde”.
11 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
Disiplene spurte Jesus:”Hvorfor påstår de skriftlærde at Elia må vende tilbake før Messias, den lovede kongen, kommer?”
12 Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Jesus svarte:”De skriftlærde har rett. Elia må først komme og sette alt i rett skikk. Likevel har Gud forutsagt i Skriften at jeg, Menneskesønnen, må lide og bli hånet av alle. Hvordan kan dette ha seg?
13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
Jeg sier dere at Elia allerede har kommet, og menneskene behandlet han dårlig, akkurat slik det står om ham i Skriften.”
14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Da de hadde kommet ned fra fjellet, fikk de se en stor folkemasse som hadde samlet seg rundt de andre disiplene. Noen skriftlærde holdt på å diskutere.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
Da folket fikk se Jesus komme gående, ble de gledelig overrasket og sprang fram til ham for å hilse.
16 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
Han spurte:”Hva er det dere diskuterer?”
17 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
En mann i folkemassen sa:”Mester, jeg har tatt sønnen min hit for at du skulle helbrede ham. Han er besatt av en ond Ånd som gjør ham stum.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
Hver gang ånden går til angrep, slår den gutten til jorden og får ham til å fråde om munnen og skjære tenner, og han blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine om å drive ut denne onde ånden, men de klarte det ikke.”
19 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
”Dere skeptiske mennesker som ikke vil tro!” utbrøt Jesus.”Hvor lenge må jeg være hos dere? Hvor lenge må jeg tåle dere? Kom hit med gutten til meg.”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
De kom fram med gutten og da han fikk se Jesus, begynte ånden å rykke og slite i ham. Han falt til jorden og kastet seg fram og tilbake med fråde rundt munnen.
21 Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
”Hvor lenge har han hatt det på denne måten?” spurte Jesus faren. Han svarte:”Helt siden han var liten.
22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
Og den onde ånden får han ofte til å falle i ilden eller i vannet for at han skal dø. Ha medfølelse med oss og hjelp oss, om du kan!”
23 Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
”Om jeg kan?” svarte Jesus.”Alt er mulig for den som tror.”
24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
”Jeg tror”, utbrøt faren.”Hjelp min vantro!”
25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
Jesus så nå at folk kom løpende fra alle kanter. Derfor snakket han strengt til den onde ånden og sa:”Du stumme og døve Ånd, jeg befaler deg å fare ut av gutten og kom aldri mer tilbake!”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
Ånden skrek ukontrollert og begynte å rykke og slite i gutten, men for til slutt ut av ham. Gutten lå helt livløs på jorden, og mange begynte mumle:”Han er død.”
27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp. Da reiste han seg.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
Senere kom Jesus til huset der han bodde, og ble alene med disiplene. De spurte ham:”Hvorfor kunne ikke vi drive ut den onde ånden?”
29 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
Jesus svarte:”Denne slags Ånder kan bare bli drevet ut ved bønn.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Så dro Jesus og disiplene fra området og gikk gjennom Galilea. Han forsøkte å unngå all oppmerksomhet,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
etter som han fortsatt hadde mye å undervise disiplene om. Han forklarte:”Jeg, Menneskesønnen, skal bli forrådt og utlevert til menneskene, og de kommer til å drepe meg, men etter tre dager skal jeg stå opp fra de døde igjen.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
De forsto ikke hva han mente med dette. Ingen våget heller å spørre ham.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
De kom nå til Kapernaum, og da de hadde gått inn i huset der de skulle bo, spurte han:”Hva snakket dere om på veien?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
De skammet seg for å svare, for de hadde diskutert hvem av dem som var den største.
35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
Da satte han seg ned og ba disiplene om å komme til seg, og han sa:”Den som vil være størst, må gjøre seg minst, bli ydmyk og være tjener for alle.”
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Han tok et lite barn og stilte det midt iblant dem, la armen om barnet og sa:
37 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
”Den som tar imot et slikt barn fordi det tilhører meg, han tar imot meg. Og den som tar imot meg, han tar imot Gud, etter som Gud har sendt meg.”
38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
Johannes, en av disiplene, sa til Jesus:”Mester, vi så en mann som drev ut onde ånder i navnet ditt, men etter som han ikke tilhørte vår gruppe, så forsøkte vi å stoppe ham.”
39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Da sa Jesus til Johannes:”La han holde på. Ingen som gjør mirakler i navnet mitt, kan sånn helt plutselig begynne å snakke dårlig om meg etterpå.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Den som ikke er mot oss, han er for oss.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
Ja, jeg forsikrer dere, om noen bare gir dere et glass vann å drikke fordi dere tilhører meg, Kristus, da skal han få sin lønn for det.”
42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Jesus fortsatte:”Om noen leder vill en av disse små som tror på meg, og får han til å synde, da var det bedre for den personen å bli kastet i havet med en stor stein surret til halsen.
43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Om hånden din får deg til å synde, da hogg den av. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne den ene hånden, enn å ha begge hendene i behold og havne i helvete, der ilden aldri slokner. (Geenna g1067)
44 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Og om foten din får deg til å synde, da hogg den av. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne den ene foten, enn å ha begge føttene i behold og bli kastet i helvete. (Geenna g1067)
46 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Om ditt øye får deg til å synde, da riv det ut. Det er bedre å komme til Guds nye verden og være enøyd, enn å ha begge øynene i behold og bli kastet i helvete, (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
der ormene ikke dør, og ilden aldri slukner.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
Alle som følger meg, må bli renset gjennom lidelsens ild.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"
Den som er villig til å følge meg hva det enn måtte koste, han blir det saltet som bevarer verden fra forråtnelse. Hvilken nytte har vi av saltet dersom det har mistet sin kraft? Kan noen få det til å bli salt igjen? Nei! Se derfor til at dere ikke mister saltets virkekraft, og lev i fred med hverandre.”
