Markus 8
1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
Xu künlǝrdǝ, yǝnǝ zor bir top halayiⱪ yiƣilƣanidi. Ularning yegüdǝk ⱨeqnemisi bolmiƣaqⱪa, u muhlislirini yeniƣa qaⱪirip:
2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
— Bu halayiⱪⱪa iqim aƣriydu. Qünki ular mening yenimda turƣili üq kün boldi, ularda yegüdǝk ⱨeqnǝrsimu ⱪalmidi.
3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
Ularni ɵylirigǝ aq ⱪorsaⱪ ⱪaytursam, yolda ⱨalidin ketixi mumkin. Qünki bǝziliri yiraⱪtin kǝlgǝnikǝn, — dedi.
4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
Muhlisliri buningƣa jawabǝn: — Bundaⱪ hilwǝt bir jayda bu kixilǝrni toydurƣudǝk nanni nǝdin tapⱪili bolsun? — deyixti.
5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
— Ⱪanqǝ neninglar bar? — dǝp soridi u. Yǝttǝ, — deyixti ular.
6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Buning bilǝn u hǝlⱪni yǝrdǝ olturuxⱪa buyrudi. Andin yǝttǝ nanni ⱪoliƣa aldi wǝ [Hudaƣa] tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ eytip oxtup, kɵpqilikkǝ tutuxⱪa muhlisliriƣa bǝrdi. Ular halayiⱪⱪa ülǝxtürüp bǝrdi.
7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
[Muhlislar]da yǝnǝ birⱪanqǝ kiqik beliⱪmu bar idi. U Hudaƣa tǝxǝkkür eytip ularni bǝrikǝtlǝp, muhlisliriƣa ülǝxtürüp berixni eytti.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Halayiⱪ toyƣuqǝ yedi; ular exip ⱪalƣan parqilarni yǝttǝ sewǝtkǝ teriwaldi.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
Yegǝnlǝr tɵt mingqǝ kixi idi. U ularni yolƣa saldi,
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
andin muhlisliri bilǝn billǝ dǝrⱨal kemigǝ qüxüp, Dalmanuta tǝrǝplirigǝ bardi.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Pǝrisiylǝr qiⱪip, uni sinax mǝⱪsitidǝ uningdin bizgǝ asmandin bir mɵjizilik alamǝt kɵrsǝtsǝng, dǝp tǝlǝp ⱪilixip, uning bilǝn munazirilǝxkili turdi.
12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
U iqidǝ bir uluƣ-kiqik tinip: — Bu dǝwr nemixⱪa bir «mɵjizilik alamǝt»ni istǝp yüridu? Xuni silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, bu dǝwrgǝ ⱨeqⱪandaⱪ mɵjizilik alamǝt kɵrsitilmǝydu, — dedi.
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Andin ulardin ayrilip, yǝnǝ kemigǝ qiⱪip, dengizning u qetigǝ ɵtüp kǝtti.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Muhlislar nan elip kelixni untuƣan bolup, kemidǝ bir tal nandin baxⱪa yǝydiƣini yoⱪ idi.
15 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
U ularni agaⱨlandurup: — Eⱨtiyat ⱪilinglar, Pǝrisiylǝrning eqitⱪusi wǝ Ⱨerodning eqitⱪusidin ⱨezi bolunglar, — dedi.
16 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
Muhlislar ɵzara mulaⱨizilixip: — Uning bundaⱪ deyixi nan ǝkǝlmigǝnlikimizdin bolsa kerǝk, — deyixti.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Əysa ularning nemǝ [deyixiwatⱪanliⱪini] bilip: — Nemixⱪa nan yoⱪluⱪi toƣrisida mulaⱨizǝ ⱪilisilǝr? Silǝr tehiqǝ pǝm-parasǝt yaki qüxǝnqigǝ igǝ bolmidinglarmu? Ⱪǝlbliringlar tehimu bihudlixip ketiwatamdu?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Kɵzünglar turup kɵrmǝywatamsilǝr? Ⱪuliⱪinglar turup anglimaywatamsilǝr? Esinglarda yoⱪmu?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
Bǝx ming kixigǝ bǝx nanni oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ kiqik sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi. — On ikkini, — jawab bǝrdi ular.
20 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
— Yǝttǝ nanni tɵt ming kixigǝ oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi u. — Yǝttini, — Jawab bǝrdi ular.
21 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
U ularƣa: — Undaⱪta, ⱪandaⱪsigǝ silǝr tehi qüxǝnmǝysilǝr? — dedi.
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Ular Bǝyt-Saida yezisiƣa kǝldi; halayiⱪ bir kor adǝmni uning aldiƣa elip kelip, uningƣa ⱪolungni tǝgküzüp ⱪoysang, dǝp ɵtündi.
23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
U kor adǝmning ⱪolidin tutup yezining sirtiƣa yetilǝp bardi; uning kɵzlirigǝ tükürüp, üstigǝ ⱪollirini tǝgküzüp: — Birǝr nǝrsǝ kɵrüwatamsǝn? — dǝp soridi.
24 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
U bexini kɵtürüp: — Kixilǝrni kɵrüwatimǝn; ular huddi mengip yürüwatⱪan dǝrǝhlǝrdǝk kɵrünüwatidu, — dedi.
25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
Andin u ⱪaytidin ⱪollirini u adǝmning kɵzlirigǝ tǝgküzdi. U kɵzlirini eqiwidi, kɵzliri ǝsligǝ kelip, ⱨǝmmǝ nǝrsini eniⱪ kɵrdi.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
Əysa uni ɵyigǝ ⱪayturup: — Yeziƣimu kirmǝ, yaki yezidiki ⱨeqkimgǝ bu ixni uⱪturma, — dǝp tapilidi.
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
Əysa muhlisliri bilǝn qiⱪip Ⱪǝysǝriyǝ-Filippi rayoniƣa ⱪaraxliⱪ kǝnt-yezilarƣa bardi. Yolda u muhlisliridin: — Kixilǝr meni kim dǝydu? — dǝp soridi.
28 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
Ular uningƣa: — Bǝzilǝr seni Qɵmüldürgüqi Yǝⱨya, bǝzilǝr Ilyas [pǝyƣǝmbǝr] wǝ yǝnǝ bǝzilǝr ilgiriki pǝyƣǝmbǝrlǝrdin biri dǝp ⱪaraydikǝn, — dǝp jawab berixti.
29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
U ulardin: — Əmdi silǝrqu, silǝr meni kim dǝp bilisilǝr? — dǝp soridi. Petrus jawabǝn: — Sǝn Mǝsiⱨdursǝn, — dedi.
30 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
U ularƣa ɵzi toƣruluⱪ ⱨeqkimgǝ tinmasliⱪni jiddiy tapilidi.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
Xuning bilǝn u Insan’oƣlining nurƣun azab-oⱪubǝt tartixi, aⱪsaⱪallar, bax kaⱨinlar wǝ Tǝwrat ustazliri tǝripidin qǝtkǝ ⱪeⱪilixi, ɵltürülüxi wǝ üq kündin keyin tirildürülüxi muⱪǝrrǝr ikǝnlikini [muhlisliriƣa] ɵgitixkǝ baxlidi.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
U bu ixni oquⱪ-axkara sɵzlǝp bǝrdi. Buning bilǝn Petrus uni bir qǝtkǝ tartip, uni ǝyiblǝxkǝ baxlidi.
33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
Lekin u burulup muhlisliriƣa ⱪarap, Petrusni ǝyiblǝp: — Arⱪamƣa ɵt, Xǝytan! Sening oyliƣanliring Hudaning ixliri ǝmǝs, insanning ixliridur, — dedi.
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Andin muhlisliri bilǝn halayiⱪnimu qaⱪirip mundaⱪ dedi: — Kimdǝkim manga ǝgixixni niyǝt ⱪilsa, ɵzidin keqip, ɵzining krestini kɵtürüp manga ǝgǝxsun!
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Qünki kimdǝkim ɵz jenini ⱪutⱪuzay desǝ, qoⱪum uningdin mǝⱨrum bolidu; lekin kimdǝkim mǝn üqün wǝ hux hǝwǝr üqün ɵz jenidin mǝⱨrum bolsa, uni ⱪutⱪuzidu.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Qünki bir adǝm pütkül dunyaƣa igǝ bolup, jenidin mǝⱨrum ⱪalsa, buning nemǝ paydisi bolsun?!
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
U nemisini jeniƣa tegixsun?!
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
Qünki kimdǝkim zinahor wǝ gunaⱨkar bu dǝwr aldida mǝndin wǝ mening sɵzlirimdin nomus ⱪilsa, Insan’oƣlimu atisining xan-xǝripi iqidǝ muⱪǝddǝs pǝrixtilǝr bilǝn billǝ kǝlginidǝ, uningdin nomus ⱪilidu.
