Markus 8
1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
Rekam ritdi erah di miloong dunghoh we thok khoon rumta. Nengdi phaksat theng laje thoidi, Jisu ih heliphante loong ah we khoonpoon ano baat rumta,
2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
“Ngah arah mina loong asuh rapne ih thungthih lang, neng nga damdi sa jom roongtong rumhala, erah mong adi neng phaksat ah thoon ela.
3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
Miloong ah neng nok nah phaksat muh mok ngaakdaap ang bah, lam nah neng lethaap wang rum ah, tumeah rukho ah haloot nawa thok ra rum taha.”
4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
Heliphante loong ih chengta, seng ih arah than mina asuh arah likhiik woma mong nah ma nawa phaksat ma jen jam koh ih?
5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
Jisu ih cheng rumta, “Sen jiinni baanlo mathan ah?” “Lo sinet,” neng ih ngaakbaat rumta.
6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Eno heh ih miloong asuh hah nah pheengtong an ih baat rumta. Heh ih lo sinet baanlo ah toon ano, Rangte suh lakookmi li ano, chepphiitta. Eno heliphante loong asuh pheekokaat thukta.
7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
Erah damdi nyasi amasah angta nep, Jisu ih lakookmi li ano we pheekoh kaat thukta.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Warep ih neng wok laanphoot ruh ih phaksah rumta erah di mih ah haajaat baji taan ang rumta. Eno heliphante loong ah ih hong sinet dakta rah lomtoon rumta. Jisu ih miloong ah ngaakkaat thuk rum ano
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
heh uh erah damdam heliphante loong damdi khoonkhuung ni roong dungtong wangta eno Dalmanutha hadaang ko ih karumta.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Mararah Pharisi loong ah Jisu jiinni thokrum ano heh damdi daanmui karumta. Neng ih heh jeng ah mat ih joot suh ih thun rum ano, baat rumta, Rangte ah elang ekah ih jat suh seng suh epaatjaajih ah noisok he.
12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
Eno Jisu ah ekhat damdi thungthih ano liita, “Ahaangwa mina loong ah ih epaatjaajih ah mamet jam rumha?” Ngah ih baat rumhala! A likhiik mina loong asuh epaatjaajih tanoisok kang!”
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Eno heh neng re nawa dokkhoom ano, khoonkhuung ni ngaak tong wangta eno juung saangko ih daan karumta.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Heliphante loong ih phaksat ehan et hui ah beehaat et rumta, khoonkhuung ni ang rum adi baanlo lo siit laklak ba dakta.
15 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
“Naririh ih ban tong an,” Jisu ih dangdang ih baat rumta, “Maama teewah naririh ih ban sok an Pharisi to nyi Hirod dowa pui suh ah.”
16 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
Heliphante loong ah neng jaachi ni phang tuwaan rumta: “Heh ih baanlo lahu koke no baat hali arah ah.”
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Jisu ih jat etta neng waantiit rumta rah ah, eno heh ih cheng rumta, “Phaksat laje thoih tumte nang waantiit lan? Amadi uh sen ih maang nih jatkan? Sen thungko tam ang lan?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Sen mik je choidi tatam tupkan? Sen na je choidi uh tatam chaat kan? Tanih jen samthun kan
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
ngah ih baanlo banga dowa ih haajaat banga mina suh jen khom kotang rah ah? Sen ih hedak ah hongboot mathan toon tan?” “Asih hongboot nyi,” neng ih ngaakbaatta.
20 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
“Erah damdi baanlo sinet dowa reh haajaat baji mina suh kotang adi mathan dakta?” Jisu ih cheng rumta. “Hong sinet” neng ih ngaakbaatta.
21 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
“Eno sen ih amadi uh erah maang nih jatkan?” Heh ih cheng rumta.
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Neng Betsaida hadaang ni thokrum adi mararah ih mikdook wasiit thoksiit rum taha, eno edook ah taajoh weeuh ih Jisu lasih joh rumta.
23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
Jisu ih heh lak ni toonhoom ano erah hadaang dowa doksiit kaatta. Heh mik adi Jisu ih heh took ih phoh ano, heh lak ih taajoh eno chengta, “Amadi japtup tam et hu?”
24 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
Eno edook warah ih toonsok ano baatta, “Tup ehang, ngah ih miloong anep tup hang, enoothong samsek latup thang ih bang loong khoomla likhiik et sok hang.”
25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
Eno Jisu ih heh mik adi we taajota. Erah dowa reh heh mik ah naririh ih ngaak singta, jaatrep wuungsing wuungla et tupta.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
Jisu ih heh nok ni amet baat ano wang thukta, “Hadaang adoh nak ngaak wang uh joh.”
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
Erah lidi Jisu nyia heliphante loong Kaisaria Philipi hadaang ko loong reeni wang rumta adi lam ni chengwan rumta. “Baat he mih ih Ngah suh o kah ih li rumhang?”
28 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
Neng ih ngaakbaatta, “Rukho ih li halu Juungtemte Joon,” “Rukho ih li halu Elija, rukho ih khowah dung dowa esiit et li halu.”
29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
“Sen ih tumjih li hali?” Jisu ih cheng rumta. “O et liihe ngah suh ah?” Pitar ih ngaakbaatta, “An ah Kristo.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
Eno Jisu ih baat rumta, “Ngah tiit ah o suh uh nak baat an.”
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
Eno Jisu ih heliphante loong asuh phang nyootsoot rumta: “Mina Sah abah rapne ih chamte angla eno mihak phokhoh loong, romwah phokhoh loong nyia Hootthe nyootte loong rah ih thaangju rumte. Heh ah tek haat et rum ah, enoothong sa jom lidoh we ngaakthing eah.”
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Heh ih neng suh samsek et baat korumta. Eno Pitar ih hiiksiit kaat ano Jisu ah kanjaata.
33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
Enoothong heliphante ko ih leksok ano, Jisu ih Pitar ah we kanjaata, “Soon uh Soitaan,” Heh ih liita. “An tenthun Rangte jiin nawa tah angka mina jiinko nawa!”
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Eno Jisu ih heliphante nyia miloong ah heh jiinni poon rum ano baatta, “Marah mina nga damdoh wangsuh nok lan,” “Erah mina rah ih heteewah ah beehaat etheng, heh tek ra lacho thang ih nga lih phan theng.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Tumeah senteewah roidong piipang suh thun anbah, sen emat haat et an; enoothong sen roidong ah nga raangtaan nyia ruurang ese raang ih mat haat anbah epui ean.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Mina ih mongrep hadaang adoh jaatrep ah kapjap ano, heh roidong ah maat haat abah tumjih choh ah? Tumjih uh tachoka!
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Heh roidong ngaakchosuh heh ih kottheng tumjih uh tajeeka.
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
O mina ngah suh nyia ngah ih nyootsoot hang asuh erakri ela arah rangkuh thih nyia Rangte lajat hadaang adi ah, erah ang abah Mina Sah rah uh Heh wah chaan aphaan nyia toongtang rangsah loong damdoh raaha doh erah mih ah raangtaan ih rakri eah.”
