Markus 8
1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
Tia paht toko, sie pac u lula sifil fahsreni. Ac ke wangin ma nalos, Jesus el pangon mwet tumal lutlut nu yorol ac fahk.
2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
“Nga pakomuta mwet inge ke sripen elos muta yuruk len tolu lac, ac inge wangin mongo nalos.
3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
Nga fin supwalosla nu yen selos ke elos tia mongo, elos ac mulalla inkanek uh, mweyen kutu selos tuku yen loesla me.”
4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
Ac mwet tumal lutlut elos siyuk sel, “Mwe mongo ma ac fal in kiteya mwet inge nukewa ac tuku ya me, ke acn se inge acn mwesis se?”
5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
Jesus el siyuk selos, “Lof ekasr oasr yuruwos?” Ac elos topuk, “Lof itkosr.”
6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Ac el sap nu sin u lulap sac in muta infohk uh. Na el eis lof itkosr inge, ac sang kulo nu sin God. El kunsalik ac sang nu sin mwet tumal lutlut tuh elos in kitalik nu sin u lulap sac, ac elos oru oana el fahk.
7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
Oayapa oasr kutu ik srisrik yorolos. Ac Jesus el pre kac ac el sap mwet tumal lutlut in kitalik pac nu selos.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Elos nukewa mongo ac kihpi. Ac elos srukak luwen mongo uh, oasr kuom itkosr.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
Pisen mwet uh akuran tausin akosr. Tukunna Jesus el supwalosla,
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
el sroang nu fin oak soko wi mwet tumal lutlut, ac elos kalla nu Dalmanutha.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Kutu mwet Pharisee tuku nu yurin Jesus ac mutawauk in akukuin nu sel. Elos kena srikal, ouinge elos siyuk tuh elan oru sie mwe akul in akkalemye lah ku lal ma inkusrao me.
12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
Jesus el arulana oela ac fahk, “Efu ku mwet in pacl inge suk sie mwe akul? Pwayena nga fahk nu suwos, wangin mwe akul ac fah itukyang nu sin mwet inge!”
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Ac el fahsr lukelos, ac sroang nu fin oak uh ac som nu lefahlo.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Mwet tumal lutlut elos mulkunla in us bread ma ac fal nu selos, na lof soko na oasr yorolos fin oak uh.
15 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
Jesus el sensenkakinulos ac fahk, “Kowos in taran ac liyekowosyang liki mwe akpulol lun mwet Pharisee ac lal Herod.”
16 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
Na elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos ac fahk, “El fahk ma inge mweyen wangin bread yorosr.”
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Jesus el etu ma elos fahk, ouinge el siyuk selos, “Efu kowos ku kaskaskin lah wangin bread? Ya kowos soenna etu ku kalem kac? Ya arulana lohsr nunkowos?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Oasr motowos, ya kowos tia liye? Oasr pac insrewos, ya kowos tia lohng? Ya kowos tia esam
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
ke nga tuh kunsalik lof limekosr nu sin mwet tausin limekosr ah? Kuom ekasr sessesla ke luwen mongo kowos tuh srukak ah?” Elos fahk nu sel, “Kuom singoul luo.”
20 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
Ac el siyuk selos, “Ac ke pacl se nga kunsalik lof itkosr nu sin mwet tausin akosr ah, kuom ekasr sessesla ke luwen mwe mongo kowos tuh srukak ah?” Elos fahk, “Kuom itkosr.”
21 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
Ac el fahk nu selos, “Ac kowos soena kalem kac?”
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Elos tuku nu Bethsaida, ac kutu mwet ah use sie mwet kun nu yurin Jesus, ac kwafe sel elan kahlilya.
23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
Jesus el sruokya paol ac kololla liki siti uh. Ac ke el aniya mutal, el filiya paol nu facl ac siyuk sel, “Ya oasr ma kom ku in liye?”
24 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
Ac mwet sac ngetak ac fahk, “Aok, nga ku in liye mwet, elos forfor tuh elos oana luman sak.”
25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
Na Jesus el sifil filiya paol fin mutal. Ac mukul sac ngetang na suiya, na el kwela ac el ku in liye ma nukewa arulana kalem.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
Na Jesus el supwalla nu yen sel, ac wili nu sel ac fahk, “Nik kom folokla nu in siti ah.”
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
Na Jesus ac mwet tumal lutlut elos som nu in siti srisrik oan apkuran nu Caesarea Philipi. Ke elos fahsr inkanek uh, el siyuk selos, “Mea mwet uh fahk keik? Elos mu su nga uh?”
28 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
Ac elos topuk ac fahk, “Kutu mwet uh fahk mu kom pa John Baptais, ac kutu fahk mu kom pa Elijah, ac kutu fahk mu kom pa siena sin mwet palu ah.”
29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
Ac el siyuk selos, “A kowos? Kowos fahk mu su nga uh?” Ac Peter el topuk ac fahk, “Kom pa Messiah.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
Na Jesus el sap ku nu selos, “Nik kowos fahkak ma inge nu sin kutena mwet.”
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
Na Jesus el mutawauk in luti mwet tumal lutlut ac fahk, “Wen nutin Mwet el ac fah keok ke ma puspis. Un mwet matu ac mwet tol fulat ac mwet luti Ma Sap elos fah sisella. El ac fah anwuki, tuh tukun len tolu el fah sifilpa moulyak.”
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
El fahkak ma inge lemtulauk nu selos. Ouinge Peter el usalla nu saya ac mutawauk in kael.
33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
A Jesus el tapulla ac liye mwet tumal lutlut, na el kael Peter ac fahk nu sel, “Fahla likiyu, Satan! Nunak lom tia ma sin God, a nunak lun mwet!”
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Na Jesus el pangonma un mwet uh wi mwet tumal lutlut nu yorol ac fahk nu selos, “Kutena mwet fin lungse wiyu, el enenu in sifacna lafwekunulla, srukak sakseng lal ac fahsr tukuk.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Tuh el su lungse molela moul lal, ac fah tuhlac lukel. A el su moul lal tuhlac lukel keik ac ke Wosasu, fah molela moul lal.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Ac tuh mwe mea nu sin sie mwet el fin eis faclu nufon tuh in ma lal, a moul lal tuhlac lukel? Wangin sripa!
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Ac fah wanginna ma el ku in sang aolla moul lal.
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
Sie mwet fin mwekyekinyu ac mwe lutlut luk inmasrlon fil se inge su arulana koluk ac tia inse pwaye nu sin God, na Wen nutin Mwet el ac fah oayapa mwekyekunul ke pacl se el ac tuku in wolana lun Papa tumal wi un lipufan mutal.”
