< Markus 7 >
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Falisieni n ba leni libalimaama bangakaaba yaaba n den ñiani jelisalema bi den taani ki cua Jesu kani.
2 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
bi den laa ke Jesu ŋoadikaaba ke bi di kaa nidi.
3 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
ki sua falisieninba leni jufinba kan je kaa nidi bonŋanla nani kumaasuagu n bili maama.
4 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
bi ya ñiani u dogu po, bi kan je kaa candi bi yula, bi go pia maasuadi bonbuolibuoli yaala n tie ku diegu nni ñintiadi kuli.
5 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
falisieniba leni libali maama bangikaaba den buali Jesu: be yaa po ke a ŋoadikaaba naa ŋoa ku maasuagu tuona baa yen nidi ki ba yuandi ki je
6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Jesu den yediba, yinba pala lie danba ne. Esayi den tuodi ki pua sawali i po ki yedi: ya nibuoli n yene, bi kpiagidi nni leni bi ŋoana yo ama ke bi pala fuoagi leni nni.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
laa ciagidi buolu tie famma kelima bi tuodi bi nisaaliba balimaama.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
ki nan yie utienu yaa bali maama ama ki ŋoa binisaliba ya maasuagu. Jesu go den gua yedi ba,
9 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
ibonlindi utienu balimaama ki bua kaa tuniyi maasuagu tuona.
10 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
kelima musa den yedi, kpiagi a ba leni a na; yua nsuoli o ba lan ya ka o na bi ba kpa o.
11 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
Ama yi yen yedi i yula yua n yedi o ba bi o na, min bi pia yaala ki bi ba todi ŋa tie Utienu yaali yo.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
yi kan cedio wan n tieni liba o ba leni o na po. lani woni
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
yi bolindi Utienu maama kelma yi maasuagu po, yi go yen tiendi bonbotoe.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
Jesu go den yini ku niligu ki yedi ba, yin cengi mani ki go bandi
15 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
yaala n ye nii ni ka ba joagini o nisaalo, ama yaali ñia o nii nni.
16 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
yua n pia a tuba ki ba cengi o n cengi.
17 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
O den foagidi leni ku niligu, ki kuni denpo, o ŋoadikaaba den boali O laa kpandjama n bundi yaala,
18 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
O den yedi ba yi moko die pia yanfuoma? yii bani ke yaala n koa o nisaalo nni ka ba joagini o.
19 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
kelima li naa koa li pali nni ka, ama ku tugi nni yo, ki ban yaa ñia.
20 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
O go den yedi yaali n ña onisaali niini lani n ba joagini o.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
kelima o nisaalo pali nne ke ti yantiabiadi ña, lani tie miconconma buoli kuli, mi nikpaanma,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
bu subu, mi ligi boa kandikaama, ku tugitongu, i janbi, ti tuonjoagindi, li nunponbiadili, i kulinkundi, ti japaadi, mi yanluoma.
23 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
laa bonbiadila kuli ña o nisaalo nni, ki go joagindi o.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Jesu n den ñani likani ki den gedi Tili leni Sidoni yaa diema, O den koa diegu ba nni kaa boa o ba n bandi ke O ye likani.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
kelima yaa pua ke ki cicibiadiga den ye o bisalo nni, den gaa Jesu laabaalo, ki cua ki ba O nintuali, ki miadi O, ke O, ke wan n deli ki ñani ga; o biga miali yema nni.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
o pua yeni dentie gileka fenisa yua.
27 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
Jesu den yedi: cedi abila nda jee ki guo kelima laa ŋani ban ta bi bonjekaala ki teni a sangbanbila. o pua yeni den yedi Jesu.
28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
oo odiedo: ama asankpanbila yeni langi ya sajojogidi n baali abila taana tiipo.
29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
Jesu d en yedi o laa maama po gedi ki ciciligi yeni ñani abisalo niini.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
wan den kuni den po o den n ban sua ke obisaalo ciciliga ñani ke o dua uduanu po.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Jesu den ñani Tyli ki tagini ki caa sidoni galile kpennu Dekapola ya diemani
32 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
bi den cuani o kani o womo ke o go bidi. ki den mia O wan sii ki pagi o.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Jesu den ta o womo yeni ki piadi leni o, ki tieni o nabina o tubanni ki go si o lanbu leni o ñinsandi,
34 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
ki fuo ki jiini ki yedi Efalata; lani n bua ki yedi: luodi.
35 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
laa yuo laa yuo o tuba den luodi o lanbu n lodi, ke o ji den maadi bonŋanla.
36 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Jesu den yedi ba, yin da yedi li ba kuli o ba. ama baa den fidi ki kubi bi ŋoana kelima
37 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
li den bagiba hali boncianla ke bi tua: o bontieni kaala kuli ŋani, o teni ke a woma gba, ke amuula maada.