Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Yerusalaameppe yida guutha Farisaawetinne higge asttamaareti Yesuusa matan shiiqidosona.
2 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Yesuusa tamaaretappe issoti issoti geeyonna kushiyan, hessika kushe meecettonna kathi meyssata be7idosona.
3 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Farisaawetinne Ayhude asay ubbay bantta aawata wogaatho bantta kushiya meecettonna mokkonna.
4 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
Hessadakka, entti giyappe shamettidabaa meecconna de7ishe mokkonna. Qassi entti bantta aawatappe ekkida hara daro wogi de7ees: Hessika siniya, keriya, biraata miishetanne arssaa meecciya wogaa naageyssa.
5 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
Farisaawetinne higge asttamaareti Yesuusa, “Ne tamaareti ays aawata wogaa menthidi bantta kushiya meecettonna kathi moonna?” yaagidi oychchidosona.
6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Yesuusi enttako, “Isayaasi hinttena cubbota, ‘Hayssi asay tana ba inxarssa xalaalan bonchchees, shin entta wozanay taappe haahon de7ees.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
Asi medhdhida wogaa Xoossaa higge daanisidi tamaarssiya gisho, entti taw mela goynnosona’” gidi xaafidayssi tuma.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
“Hintte Xoossaa kiitaa aggidi asa wogaa minthidi naageeta” yaagis.
9 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Qassika Yesuusi, “Hinttee hintte wogaa naagidi Xoossaa kiitaa yeggi agganaw lo77o oge demmideta.
10 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
Musey, ‘Ne aawanne ne aayiw bonchcha’, qassi ‘Ba aawanne ba aayiw cayeyssi hayqqanaw bessees’ yaagis.
11 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
Shin issi asi ba aawa woykko ba aayiw maaddanayssa aggidi, ‘Hessi Xoossaa yarshsho’ giikko,
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
I ba aawa woykko ba aayiw maaddonna mela ootheeta.
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
Hessadakka, hintte harata tamaarssida hintte wogan Xoossaa qaala kadhideta. Hessa mela hara darobaa ootheeta” yaagis.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
Yesuusi daro asaa qassika baakko xeegidi, “Ubbay taani odeyssa si7itenne akeekite.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Asa wozanappe keyaabay ase tuniseesippe attin kareppe asa ulo gelidi ase tunisiyabay aybikka baawa.
16 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Si7iya haythi de7iya oonikka si7o” yaagis.
17 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Yesuusi daro asaa yeggi aggidi soo gelin iya tamaareti he leemisuwabaa iya oychchidosona.
18 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
I enttako, “Hinttewuka qassi gelibeennee? Kareppe asa wozanan geliyabay aybikka ase tunisanaw dandda7onnayssa akeeketii?
19 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
Ays giikko, kathi asa ulo giddo gelidi kanthidi aadhdheesippe attin asa wozana giddo gelenna” yaagis. Hessan Yesuusi kathi ubbay geeshshi gideyssa erisis.
20 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Kaallidikka, Yesuusi, “Asa tunisiyabay asa wozana giddofe keyaabaa.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Asa wozana giddofe keyaabay iita qofa, laymatethi, kayso, ase wodho, laame,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
iita amo, iitatethi, gene, qayxe, cimo, qanaate, cashshe, otoronne boozatethi.
23 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
Ha iitabay ubbayka asa wozana giddofe keyidi ase tunisees” yaagis.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Yesuusi yaappe keyidi, Xiiroosa katama matan de7iya biittaa bis. I issi keethi gelidi yan de7eyssa oonikka erana mela koyibeenna. Shin qosettidi gam77anaw dandda7ibeenna.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Shin I guutha na7iw tuna ayyaanay oykkida issi maccasiya Yesuusabaa si7ada ellesa iyaakko yada iya tohuwa bolla kunddasu.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
Iya Ayhude maccasi gidukku; iya yelettiday Siroofinqe giya biittana. Iya, ba na7eeppe tuna ayyaanaa kessana mela Yesuusa woossasu.
27 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
Shin Yesuusi zaaridi, “Nayti koyrottidi kathaa kallo; nayta kathaa ekkidi kanatas yeggeyssi lo77o gidenna” yaagis.
28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
Maccasiya zaarada, “Ta Godaw hessi tuma, shin gaytaa matan de7iya kanati naytappe wodhdhiya tiifiya moosona” yaagasu.
29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
Yesuusi qassi iikko, “Ha ne qaala gisho, ne soo ba; tuna ayyaanay ne na7eeppe keys” yaagis.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
Maccasiya ba soo biya wode tuna ayyaanay iippe keyin hiixan zin77idaaro demmasu.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Yesuusi Xiiroosa katamatappe keyidi, Sidoonaranne Tammu Katamata giya biittaara kanthidi Galiila Abbaako bis.
32 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
Asay tullenne waayidi odettiya asi Yesuusakko ehidi, ba kushiya iya bolla wothana mela iya woossidosona.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Yesuusi barkka he uraa daro asappe gaxa kessidi, ba biradhdhiya iya haythan yeddis. Qassi cuchchi cuttidi iya inxarssaa bochchis.
34 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
Salo pude xeellidi, tooki shemppidi, “Eftah” gis. Birshshethaykka “Dooyetta” guussu.
35 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
Uraa haythay ellesidi dooyettis, qashettida inxarssaykka birshshettis, uray geeshshidi odettis.
36 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Yesuusi asa ubbaas, “Hayssa oodeskka odoppite” yaagis. Shin I daro minthidi odoppite gin, asay odaa yaa darssis.
37 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
Hessa si7ida asay ubbay daro malaalettidi, “Ubbabaa I loythi oothees. Hari attoshin, tulliya sissees, muumiya odisees” yaagidosona.
