Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Jerusalem hoiah angzo ca tarik thoemto kaminawk hoi Farasinawk Jesu khaeah amkhueng o.
2 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
To naah a hnukbang kaminawk loe kaciim ah buhcaa o ai, tiah nihcae mah hnuk o (thuih koehhaih loe ban amsae ai ah buh caak o pongah kasae ah a hnuk o).
3 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Farasinawk hoi Judahnawk boih loe ban amsae ai ah, buh caa o ai, saning coeh kaminawk loe khosak kangquem to patawn o caeng vop.
4 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
Hmuenmae zawhhaih ahmuen ih hmuennawk cae loe pasae ai ah loe caa o ai. Boengloeng, laom sabaenawk, khaang laomnawk hoi caboinawk to pasaeh khue khawt ai, kalah atawknawk doeh kacakah patawnh o moe, pazui o.
5 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
Topongah Farasinawk hoi ca tarik kaminawk mah, tipongah nang hnukbang kaminawk loe kacoehtanawk mah thuih ih lok to pazui o ai moe, ban amsae ai ah buh a caak o loe? tiah lok a dueng o.
6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Anih mah nihcae khaeah, Isaiah mah nangcae angsah thaih kami kawng tarik ih oh, Hae kaminawk loe pakha hoiah kai ang saphaw o, toe nihcae ih palungthin loe kai khae hoi angthla o.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
Atho kaom ai anui aphawn hoiah kai ang bok o moe, kaminawk mah sak ih loknawk to ni patuk o, tiah thuih.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
Sithaw mah paek ih loknawk to na vah o moe, kaminawk ih atawk mah, boengloeng hoi laom sabaenawk pasaeh han angaih, tiah patuk ih kaminawk ih atawk hoi kalah hmuennawk to kacakah na patawnh o lat, tiah a naa.
9 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Anih mah nihcae khaeah, Nangmacae khosakhaih atawk to na pazui o thai hanah, Sithaw ih kaalok to na vah o ving.
10 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
Mosi mah, Nam no hoi nam pa to saiqat ah; mi kawbaktih doeh amno maw, to tih ai boeh loe ampa maw kasae thui kami loe, paduek han oh, tiah thuih:
11 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
toe nangcae mah loe, Mi kawbaktih doeh amno maw, to tih ai boeh loe ampa khaeah maw, Kai khae hoi atho hnuk han koi kaom hmuennawk boih loe Korban ah ni oh, (to hmuen loe tangqum tiah thuih koehhaih ih ni, ) tiah thui nahaeloe, anih loe loih boeh.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
Anih mah amno hoi ampa khetzawn han angaih ai boeh, tiah na thuih pae o;
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
to tiah nangmacae ih khosak kangquem hoiah Sithaw ih lok atho kaom ai ah na sak o: hae baktih kalah pop parai hmuennawk doeh na sak o vop, tiah a naa.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
Anih mah paroeai kaminawk to angmah khaeah kawk moe, nihcae khaeah, nangcae boih mah tahngai oh loe, thaikophaih to tawn oh:
15 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
tasa bang hoi kami takpum thungah akun, kami amhnongsak thaih hmuen tidoeh om ai: toe kami takpum thung hoi tacawt hmuen mah ni kami to amhnongsak.
16 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Mi kawbaktih doeh thaihaih naa tawn kami loe, thai nasoe, tiah a naa.
17 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Pop parai kaminawk to a caehtaak moe, imthung ah akun pacoengah, a hnukbang kaminawk mah patahhaih lok to dueng o.
18 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Anih mah nihcae khaeah, Nangcae doeh na thaih o kop ai maw? Tasa bang hoi kami takpum thungah akun kawbaktih hmuen mah doeh, kami to amhnongsak thai ai, tito na panoek o ai maw?
19 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
To hmuen loe kami palung thungah akun ai, zok thungah ni akunh, zok thung ih caaknaeknawk to ciimsak pacoengah, aek ah tacawt, tiah a naa.
20 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Anih mah, Kami takoh thung hoi angzo hmuen mah ni, kami to amhnongsak thaih.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
A thung hoiah loe kasae poekhaih, zu sava laep ah zae sakhaih, daan ai ah nongpa nongpata zae sakhaih, kami humhaih,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
paqukhaih, uthaih, poeksethaih, alinghaih, zae sak koehhaih, khithaih, loksae thuihaih, amoekhaih, amthuhaih:
23 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
hae kasae hmuennawk boih loe kami takoh thung hoiah angzoh moe, kami to amhnongsak, tiah a naa.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Anih loe to ahmuen hoiah angthawk moe, Tura hoi Sidon prae bangah a caeh, minawk mah panoek han ai ah, im maeto thungah akun, toe anih loe anghawk thai ai.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Taqawk sae tawn nongpata ih amno mah anih angzohhaih tamthang to thaih naah, anih khaeah angzoh moe, a hma ah cangkrawn pae:
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
to nongpata loe Syrophonicia prae ah kaom Grik kami ah oh; a canu ih takoh thung hoiah taqawk haek pae hanah, anih khaeah tahmenhaih a hnik.
27 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
Jesu mah anih khaeah, Nawktanawk zok kamhah ah caa o rae nasoe: nawktanawk ih buh to lak pae ving moe, uinawk khaeah paek han hoih ai, tiah a naa.
28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
To nongpata mah, Ue, Angraeng; toe uinawk mah loe caboi tlim ah kakrah nawktanawk ih caaknoi to a caak o bae, tiah a naa.
29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
To tiah thuih ih lok pongah, Anih mah nongpata khaeah caeh lai ah; taqawk sae loe na canu takoh thung hoi tacawt boeh, tiah a naa.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
To nongpata loe angmah im ah amlaem, to naah a canu takoh thung hoiah taqawk to tacawt boeh moe, iihkhun nuiah ka-iip a canu to a hnuk.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Tura hoi Sidon vangpui to tacawt taak moe, Dekapolis prae thung hoiah Kalili tuipui bangah a caeh.
32 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
To ahmuen ah naa pangh moe, lok doeh ka-aa kami maeto, anih khaeah hoih o; a nuiah ban koeng pae hanah tahmenhaih a hnik pae o.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Anih mah to kami to pop parai kaminawk salak hoiah ahmuen kalah bangah caeh haih, anih ih naa khaw to ban pazung hoiah tapawh pae, tamtui pathoih pae moe, palai to a sui pae;
34 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
van bangah doeng tahang moe, kasawkah anghah pacoengah, Eph-phatha, tiah a thuih, thuih koehhaih loe, Am-ong lai ah, tih haih ih ni.
35 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
Akra ai ah to kami ih naa to amongh pae moe, palai thaqui doeh naem pae boeh pongah, kahoihah lok apaeh thai roep.
36 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Mi khaeah doeh thui hmah, tiah a naa: toe nihcae mah kanung aep ah a thuih o.
37 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
To ah kaom kaminawk loe dawnrai o boih, anih loe hmuen boih kahoihah sak: naapang kami to naa amongsak moe, lokaa doeh lok apaehsak, tiah a thuih o.
