Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
KAHCHU anetye machichatyesha Phariseene, tahkine adesklesne chu, ha Jerusalem tsi ghatilhne.
2 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Kootoo kiyainchi tahkine yaotatichne aghatsitsoo otlestyes atu ka tila tyeghintyekoo, ayi tsati, kila aghoo atu tyetsaghintyek, tahkine atu tyeswe kooghatilon.
3 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Aghatane Phariseene, Jewne chu atghe, oontlon chi taghila tyenaghatichoo zon aoontye, atu aghatsits athli, kooghatghoonoo yaootyi hatseto koola otehchi meetiootyeha.
4 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
Kahchu naghatichta ataghe tsi, atu natsun nootootihul ate, atu awoontsitsassi. Kahchu ooli natlon ooli nikitilaine o-otghooni, tsa nootoochatuhul kahchu mihe tu tsato chu, tanihkluchi satsoone tataoochayihi takehchestai chu.
5 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
Kahchu Phariseene chu yatiklesne chu, Taotya kiyehti, Yehoo gha mawotintichne atu nakyehchi indi gha tyes aoontye tane haladi otichne tane, ahwole otles tyes eghaghinta atu tahila tyeghaghintyekoo?
6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Ateyatetla, kahchu toowe yehti, Oochu naghai nasetyilon Esaias naghani oontlon nahtahoo, takehnichatinkles akehe, Ayi tane oochu assaghati taaza ihe, ooh koodzye tontye saooh.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
Ghatye ahwole kooyaootastech tanegha ooghatatyechoo tane mihe chioochatihi.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
Tyinta saoo Nagha Tgha otiche, ooahtghoon tane yaghita kehe, nootghochadehulli mehtutsato tsa chu: kahchu ooli natlon ayi etye keoghaach.
9 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Kahchu toowe yehti, Oochu Nagha Tgha zake kyenaghali, maghahtai yu aoontye nagha onti.
10 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
Atane Moses kooehtii, Ohtye natgha chu noo chu tao-oncha; kooh hatyehlon ooline tatgha tsi to yu ketseliooh otih ate, chazuhelassi:
11 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
Ahwole naghai atahti aoontye hoontyeoo ooli tatgha koole to koole, Corban ayi, ayi tsati, kachiahi, yaghi ooli nakeoostich iyu aoontye; kao-ontsutti.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
Kahchu atu otehchi machi nioonunahsit ooli yaaootli tatgha koole to koole;
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
Naghai hahte tsioone Nagha Tgha zake awahtla atuli kyewoti nagha oonti ihe, kanaooii: kahchu ayi etye natlon ooli keoaahch.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
Kootoo chu aitye tane kawoti tsi, toowola yehti, Anahtye soozahtsoo naghani kahchu atahtsuk:
15 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Atuli ayi tane matsun khitsi tatyezut ayi mazi ti achi chahtayuleassi: ahwole yetsi hayatehai ayi ali tane chahte ayihihchi.
16 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Ooline matsakhe oolitane iiti ootootsukissi, inkai ootootsuk.
17 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Kootoo tane oochu tyesha nito kwa, kwenaghacha yaotatichne taoontya yehtilon hleoontye akyehchi oochatihi.
18 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Kahchu toowe yehti, Kooka naghatsi toontooe aoontye? Atu kyenahtihela, ahtghazai ooli tsehtsi otsi kwetsutti tane, atu chahte ayili eyontye;
19 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
Atu madzye tsi ihe ahakootyeh, ahwole mapat tsi, kahchu hatsat oochu sookah nininkyieh aitye etsun?
20 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Kahchu toowe ehti, ayi tane tsun tsi hadehtsutti, ayila tsahte ayihihchoonte tane.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Koodzye ta otsi tane, ine tsi tatyestek ootye indi metselihi, soochachai chu, nakhochityeli chu, tlahchazaghai chu,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
Atsunne achuneih chu, machachintyi chu, inditselihi chu, oochachiti chu, naoona-i indyetselihi chu, atai metselihi chu, atacho chunehliti chu, achachatachai chu, tsaoochayaghi chu.
23 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
Anetye ooli metselihi kwetsut tane tsun tsi, ahwole tane tsahte ayila.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Ayiti otsi niiya, kahchu tghanatyesha Tyre yu Sidon yu, kahchu nito kwa ootanaghacha, kahchu koonoo atuline atawo-oti kootilon: ahwole atu nana-i iyu aoontyelon.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Ehlaiti tsege matue ooli ayehii atsinde metselihi, ootitsuklon, kahchu yuhchideshalon kahchu makye keh nadsutlon:
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
Yaghi tsege Greek tane, Syrophenician ine tsi ihe otsi tazelh; kahchu yachinioonunisit hayatoohai gha atsinde metselihi matue zi ta otsi.
27 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
Ahwole Jesus toowe yehti, Inkai hatse tsito tatanooto; atu oochu tsito taghaotlese kooyehwawachutalli, koohchu kli tsi tsatulihi.
28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
Kahchu ateyatetla kahchu toowela yehti, Ehye, aghaghintaihi: hoontye ooli takyeh yechihtati yue natunahtyeli kli tghaoohtsi.
29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
Kahchu toowe yehti, Tidi sa ihe oodinta; atsinde metselihi natue tsun tsi hadesha.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
Kooh niya tsi takwa, yihtyi atsinde metselihi hadesha tsi, koohchu matue takyeh ustyi keh tyelasatyi.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Kooh kahchu yitaityesha Tyre yu Sidon yu otsi, otsidesha tu chok tsi Galilee, taghaniya Decapolis.
32 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
Kahchu kiyananioo hligi majih oontooehu, atu chu oochu ootatichoo; kahchu yachinioonunisit kooya katootihi gha.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Kootoo otsi yatehti tane natlonti, kahchu yaji ta katihtich, kahchu ghizek, yetsoode chu katehtich;
34 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
Kahchu yatsi ookahta, otyesta, kahchu toowe yehti, Ephphatha, ayi, Tahaootsitti.
35 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
Itetyeh kwete maji ta hatachil, kahchu matsoode klule tihatuk, kahchu oochu otatich acha.
36 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Oochu atuline ataawoti yehtilon: ahwole otaihchi atuline satsih ataawotihi, otaihchi ohtye koohootyeh;
37 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
Kahchu o-ochi kao-oli toowe yehtie, Atghaze ooli tsiwohzon keoahchlon: oochu majioontoowene anayitla oochu ootootsuki gha, kahchu saintakline oochu ootootyechi gha.
