< Markus 6 >

1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
U u yerdin kétip, öz yurtigha keldi. Uning muxlislirimu uninggha egiship bardi.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Shabat küni kelgende, u sinagogda telim bérishke kirishti. Telimini anglighanlardin köp adem intayin heyran bolushup: — Bu adem bulargha nedin érishkendu? Uninggha mushundaq danaliq qandaq bérilgen? Uning qolida mushundaq möjiziler qandaq yaritilidighandu?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
U héliqi yaghachchi emesmu, Meryemning oghli, shundaqla Yaqup, Yose, Yehuda we Simonlarning akisighu? Uning singillirimu bu yerde arimizda turuwatmamdu? — déyishti. Shuning bilen ular uninggha heset-bizarliq bilen qaridi.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Shuning bilen Eysa ulargha: — Herqandaq peyghember bashqa yerlerde hörmetsiz qalmaydu, peqet öz yurti, öz uruq-tughqanliri arisida we öz öyide hörmetke sazawer bolmaydu, — dédi.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Shuning bilen qollirini birqanche bimarning üstige tegküzüp, ularni saqaytqandin bashqa, shu yerde u héchqandaq möjize yaritalmidi.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
We u ularning iman-ishenchsizlikidin heyran qaldi.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Andin u etraptiki yéza-kentlerni aylinip telim berdi. U on ikkiylenni yénigha chaqirdi we [xelq arisigha] ikki-ikkidin ewetishke bashlidi. U ulargha napak rohlarni heydesh hoquqini berdi;
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
we ulargha: — Seperde yéninglargha hasidin bashqa nerse éliwalmanglar, ne xurjun ne nan éliwalmanglar, belwaghqa pulmu salmanglar,
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
putunglargha keshlerni kiyinglar, biraq ikki yektek kiyiwalmanglar, — dep tapilidi.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
U yene: — [Bir yurtqa barghininglarda], kimning öyige [qobul qilinip] kirsenglar, u yurttin ketküche shu öydila turunglar.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Qaysi yerdikiler silerni qobul qilmisa, shundaqla sözünglarni anglimisa, u yerdin ketkininglarda, ulargha agah-guwah bolsun üchün ayighinglardiki topini qéqiwétinglar! — dédi.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Shuning bilen ular yolgha chiqip, kishilerni gunahlirigha towa qilishqa jar sélip ündidi.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Ular nurghun jinlarni heydidi, nurghun bimarlarni zeytun méyi bilen mesih qilip saqaytti.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Uning nami meshhur bolghachqa, Hérod padishah uning heqqide anglap: «Bu adem [choqum] ölümdin tirilgen Chömüldürgüchi Yehyadur. Shuning üchün mushu alahide qudretler uningda küchini körsitidu» deytti.
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Bashqilar: «U Ilyas [peyghember]» dése, yene beziler: «Burunqi peyghemberlerdek bir peyghember bolsa kérek» déyishetti.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Biraq bularni anglighan Hérod: — Men kallisini alghan Yehyaning özi shu — u ölümdin tiriliptu! — dédi.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Hérodning bundaq déyishining sewebi, u [ögey] akisi Filipning ayali Hérodiyening wejidin adem ewetip Yehyani tutup, zindan’gha tashlighanidi. Chünki u shu ayal bilen nikahlan’ghanidi; Yehya Hérodqa [tenbih bérip]: «Akangning ayalini tartiwélishing Tewrat qanunigha xilap» dep qayta-qayta dégenidi.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Shuning üchün Hérodiye Yehyagha adawet saqlaytti; uni öltürmekchi bolghan bolsimu, lékin shundaq qilalmaytti.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Chünki Hérod Yehyani diyanetlik we muqeddes adem dep bilip, uningdin qorqatti, shunglashqa uni qoghdaytti; u uning sözlirini anglighan chaghlirida alaqzade bolup kétetti, lékin yenila sözlirini anglashqa amraq idi.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Emma [Hérodiye kütken] peyt axir yétip keldi; Hérod tughulghan künide öz emeldarliri, mingbéshiliri we Galiliye ölkisidiki katta erbablarni ziyapet bilen kütüwaldi;
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
héliqi Hérodiyening qizi sorun’gha chüshüp ussul oynap berdi. Bu Hérod we hemdastixan bolghanlargha bekmu yarap ketti. Padishah qizgha: — Mendin néme telep qilsang, shuni bérimen, — dédi.
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Andin u qesem qilip yene: — Mendin néme telep qilsang, hetta padishahliqimning yérimini désengmu shuni bérimen, — dédi.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Qiz sirtqa chiqip, anisidin: — Néme telep qilay? — dep soriwidi, anisi: — Chömüldürgüchi Yehyaning kallisini telep qil, — dédi.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Qiz derhal padishahning aldigha aldirap kirip: — Chömüldürgüchi Yehyaning kallisini hazirla bir texsige qoyup ekilishlirini xalaymen, — dédi.
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Padishah buninggha nahayiti hesret chekken bolsimu, qesemliri tüpeylidin we dastixanda olturghanlar wejidin, uninggha bergen sözidin yan’ghusi kelmidi.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Shunga padishah derhal bir jallat ewetip, uning kallisini élip kélishni emr qildi. Jallat zindan’gha bérip Yehyaning kallisini élip,
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
uni bir texsige qoyup, qizning aldigha élip kélip uninggha berdi. Qiz uni anisigha tapshurdi.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Bu ishni anglighan Yehyaning muxlisliri kélip, jesetni élip kétip bir qebrige qoydi.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Qaytip kelgen rosullar Eysaning yénigha yighildi, néme qilghanliri hem néme telim bergenlirini uninggha melum qilishti.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Kélip-kétiwatqanlar nahayiti köplikidin ulargha tamaqlinishqimu waqit chiqmidi. Shunga u ulargha: — Yürünglar, men bilen xilwet bir jaygha bérip, birdem aram élinglar, — dédi.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Buning bilen ular kémige chüshüp, xilwet bir chöl yerge qarap mangdi.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Biraq nurghun kishiler ularning kétiwatqanliqini bayqap, ularni tonuwéliwidi, etraptiki barliq sheherlerdin piyade yolgha chiqip, yügürüp, ulardin burun u yerge bérip yighilishti.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Eysa kémidin chüshüp, zor bir top ademni körüp, ularning padichisiz qoy padisidek bolghanliqigha ich aghritti. Shunga u ulargha köp ishlarni ögitishke bashlidi.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Kech kirip qalghanda, muxlisliri uning yénigha kélip: — Bu chöl bir jay iken, kech kirip ketti.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Xalayiqni yolgha séliwetken bolsang, ular etraptiki kent-qishlaqlargha bérip, özlirige nan sétiwalsun; chünki ularda yégüdek nerse yoq, — dédi.
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Lékin u ulargha jawaben: — Ulargha özünglar ozuq béringlar, — dédi. Muxlislar uningdin: — Ikki yüz kümüsh dinargha ulargha nan ekélip ularni ozuqlanduramduq? — dep soridi.
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Eysa ulargha: — Qanche néninglar bar? Bérip qarap béqinglar, — dédi. Ular qarap baqqandin kéyin: — Beshi bar iken, yene ikki béliqmu bar iken, — déyishti.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
U ulargha kishilerni top-top qilip yéshil chimende olturghuzushni buyrudi.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Xalayiq yüzdin, elliktin sep-sep bolup olturushti.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
U besh nan bilen ikki béliqni qoligha élip, asman’gha qarap [Xudagha] teshekkür-medhiye éytti, andin nanlarni oshtup, köpchilikke tutup bérish üchün muxlislirigha bérip turatti; ikki béliqnimu hemmeylen’ge tarqitip berdi.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Hemmeylen yep toyundi.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
[Muxlislar] éship qalghan nan we béliq parchilirini liq on ikki séwetke tériwaldi.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Nanlarni yégen erlerning sanila besh mingche idi.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Bu ishtin kéyinla, u muxlislirigha özüm bu xalayiqni yolgha séliwétimen, angghiche siler kémige olturup, déngizning qarshi qirghiqidiki Beyt-Saida yézisigha ötüp turunglar, dep buyrudi.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Ularni yolgha séliwetkendin kéyin, u dua-tilawet qilish üchün taghqa chiqti.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Kech kirgende, kéme déngizning otturisigha yetkenidi, u özi yalghuz quruqluqta idi.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
U muxlislirining palaqni küchep uruwatqanliqini kördi; chünki shamal tetür yönilishte chiqqanidi. Kéche tötinchi jések waqtida, u déngizning üstide méngip, muxlisliri terepke keldi we ularning yénidin ötüp kétidighandek qilatti.
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Lékin ular uning déngizning üstide méngip kéliwatqanliqini körüp, uni alwasti oxshaydu, dep oylap chuqan sélishti.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Chünki ularning hemmisi uni körüp sarasimige chüshti. Lékin u derhal ulargha: — Yüreklik bolunglar, bu men, qorqmanglar! — dédi.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
U kémige, ularning yénigha chiqqandila, shamal toxtidi. Ular buningdin hoshidin ketküdek derijide qattiq heyran qéliship, némini oylashni bilmeytti;
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
chünki ular nan bérish [möjizisini] téxiche chüshenmigenidi, ularning qelbi bixud halette turatti.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Ular déngizning qarshi teripige ötüp, Ginnisaret dégen yurtta [quruqluqqa] chiqip, kémini baghlap qoydi.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Ular kémidin chüshüshi bilenla, [xalayiq] uni derhal tonuwélip,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
etraptiki hemme jaylargha yügürüshüp bardi we «U palanchi yerge chüshüptu» dep anglishi bilenla, bimarlarni zembilge sélip, shu yerge [uning aldigha] élip bérishti.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
U meyli yéza, meyli sheher yaki qishlaqlargha barsun, xelq aghriqlarni bazarlargha élip chiqip yatquzatti; ular uningdin aghriqlar héch bolmighanda séning yépinchangning péshige bolsimu qolini tegküzüwalsaq dep ötündi. Uninggha qolini tegküzgenlerning hemmisi saqaydi.

< Markus 6 >