Markus 6
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Jisu ho mooku a kayupila okv atugv banggu naamlo aakur toku, ninyigv lvbwlaksu vdwv vngming gvto.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Jius Doonualu lo kumkunaamlo nw tamsar raptoku. Ho nyi v achialvbv dooto; okv vdwlo bunu ninyigv lokv tvvtokudw, bunu mvnwngngv lamtoku. “So mvnwng sum nw ogolokv paapv nvdw?” Bunu tvvkato. “Ninyia si ogunv mvngkimvnglak go jipvkunvdw? Ogu ayimbv nw lamrwpanam vdwa rila kaatam dunvdw?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Nw yikungyira mvnv, Meri gv kuunyilo, okv Jems, Josep, Judas, okv Saimon gv abwng mangvri? Nw gv bormv vdwv soka dooma dunvri?” Okv vkvlvgabv bunu ninyia toa toku.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Jisu bunua minto, “Nyijwk a mooku mvnwnglo mvngdvdo, mvngdv makuv nw atugv dooku banggu lo okv amiasa lo okv ninyigv ugunyi mvngchiklo.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Nw hoka lamrwpanam go rila kaatam nyumato, hoka nw lvvmanv nyi mego gv ao lo laak lakpvto okv bunua mvpu jimwng toku.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Nw kairungbv lamtoku, ogulvgavbolo nyi vdwv mvngjwng nyamato. Vbvrikunamv Jisu hoka nampum dvdvlo vnggokarla nyi vdwa tamsar toku.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Nw lvbwlaksu vring gola anyia lvkobv goklwkto okv bunua anyi-anyibv vnglin motoku. Nw bunua alvmanv dow vdwa yaanvnv jwkrw a jitoku
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
okv bunua minto, “Nonugv mooying vngkulo bangngi mvngchik a bvnglaka ogugoka gvyoka—vtwng guka gvyo, giagonv kochak a gvyo, noogv jvkap lo morko guka gvyoka.
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Lvkiam gvlaka, vbvritola kvvbi jekok lvvyago gvyoka.”
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Nw mindvto, “Ogolo nonua alvbv aamudvdw, ho naam lo nonu dooto laka, ho mooku lokv vnglinma dvdwbv.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Nonu banggu lo aabolo hoka nyi vdwv nonua alvbv aamu mabolo vmalo minam a tvvria mabolo, um kayulaka okv lvpa gv amukayuk a pakak jilaka v bunua gamrw rwkjinam gubv rire!”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Vkvlvgabv bunu vnglin nyatoku okv nyi vdwa rimur lokv lirung tokukv vla japji toku.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Bunu uyuvram achialvgo charkak toku, okv lvvmanv nyi achialvgo olib tvli piaktoku okv bunua mvpu toku.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
So mvnwng gv lvkwng nga vjak Herod Dvbv tvvpa toku, ogulvgavbolo Jisu gv singnamrinam mv mvnwnglo dupwng toku. Nyi kvgonv minto, “Jon Baptist gvlo turnam v aakurpvku! Vkvlvgabv nw so jwkrw lokv lamrwpanam kaatamdo.”
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Kvgonv vbv minyato, “Nw Elija.” Kvvbigonv minto “Nw nyikrwkaanv go, Kvlokvcho gv nyikrwkaanv vdwlokv akonv jvbv kaanam go.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Vdwlo Herod um tvvpapvdw, nw minto, “Nw Jon Baptist bri! Ngo ninyigv dumpo nga paa-pvkunv, vbvritola nw turkur pvkui!”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Herod nw atu v mingap gvrila Jonnyi naatung moto, okv nw ninyia jaako lvktola okv patwk arwnglo tumto. Herod gv svbvrinam si Herodias gv lvkwnglo, yvvnyi nw nywngbv mvpvdw, ninyigv boru Pilip gv nywngbv rijeka.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Jon Baptist minbwngto Herodnyi, “Si no alvrima noogv boru gv nywng nga atu nywngbv mvsunam si!”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Vkvlvgabv Herodias Jonnyi maatarbv tanyum gvto okv ninyia mvkidubv mvngto, vbvritola Herod gv lvkwnglo nw milin nyumato.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Herod Jonnyi busuto ogulvgavbolo nw chinto Jon alvnvgo okv darwknv nyi go vla, okv vkvlvgabv ninyia ogu mvmabv alvbv doomuto. Nw dw mvnwnglo ninyi gvlokv tvvla kairungnv adwkaku nvgobv rijeka, ninyi gvlokv tvvnwng dvto.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Anyungnga Herodias alvnv dw go paatoku. Hv vbv rito Herodnyi kuubvngdw alulo, nw sorkari nyigam kainv mvnwngnga, sipai nyigam gamtvlvbwng vdwa okv Galili lo nyi rigvdakgvla kairungnv vdwa nvlum dvpam pamgvrilo.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Herodias gv kuunyijar aato okv naasi rijito, okv Herod nyila ninyigv nyen vdwa mvngpu dubv mvtoku. Vkvlvgabv dvbv ninyia minto, “No ogugo mvngdu? No ogugo koodudw nam ngo jirungre.”
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Hoka nw awgo milvnam go mintakla ninyia minto, “Ngo milvla mindunv no ogugo koopvdw ngo jirungre, minbinla ngoogv karv patung gunyi minjeka!”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Vkvlvgabv nyijar v vnglintoku okv ninyigv anv nga tvvkato, “Ngo ogugo koose ngvdw?” “Jon Baptist gv dumpo ngakv,” Anv ngv mirwkto.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Nyijar angv dvbv gvlo baapubv vngkur toku okv koorap toku, “Ngo nam vjak svka Jon Baptist gv dumpo nga taali gulo jilabvkv vla mvngdunv!”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Si dvbvnyi achialvbv mvngru motoku vbvritola nw maakv vlakumato ogulvgavbolo ninyia nw nyen vdwgv dookulo milv kunam lvkwngbv.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Vkvlvgabv nw dakyakaya nvnga Jon Baptist gv dumpo nga baapubv bvnglwk tvka vla orto jigvrila vngmu toku. Dakyakaya nvngv vngla, Patwklo aalwk laku, okv Jon gv dumpo nga palin toku;
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Vbvrikunamv nw taali gulo bvnglwk toku okv um nyijar a jitoku, nyijar angv um atugv anv gvlo bvnglwk jitoku.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Vdwlo Jon gv lvbwlaksu vdwv um tvvpa tokudw, bunu aatoku okv ninyigv svma ngam gvvlaku okv um nyibung riitoku.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Apostol vdwv aakum toku okv Jisunyi lvkobv kaarwksuto, okv bunu ogugo ripvkudw okv tamsar pvkudw ninyia minpa toku.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Hoka nyi v achialvgo aanv aadu okv vngnv vngdu mvkunamv Jisu la ninyigv lvbwlaksu vdwv dvnam dvdubvka dw kaaku mato. Vkvlvgabv nw bunua minto, “Klai mvnwngngv vnglaju ngonu mvngwngbv mooku golo hoka ngonu mvngchikre okv nonuno achakgo doonu ladubv.”
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Vkvlvgabv bunu atuv jemataiku mooku lo vngdubv vla svpw gulo vngrap nyatoku.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Bunugv vngnam a okv bunu yvvdw um nyi achialvgo kaapato okv chinyato, vkvlvgabv nyi vdwv bunu banggu mvnwng lokv kvdw bv vngla Jisu gvla ninyigv lvbwlaksu vdwgv vnglwk jikulo aachi choyato.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Vdwlo Jisu svpw lokv lintokudw, nw so nyi nyitwng nga kaapa toku, okv nw gv haapok v bunua aya mvngpato, ogulvgavbolo bunu svlar a rigvnv kaamanv aingbv rinyato. Vkvlvgabv nw bunua achialvgo tamsar raptoku.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Vdwlo achialvnv dw gubv ritokudw, ninyigv lvbwlaksu vdwv ninyi gvlo aala minto, “Si jemataiku mooku go, okv so ngonu achialvgo dootokubv.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Nyi vdwa vngmu tokuka, okv bunua vngmula nvchi gv rongo vdwlo okv nampum vdwlo bunu atu v dvnam rvvla dvsu dubv,”
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
“Nonu atu v bunua dvse go jitoka” Jisu mirwksito. Bunu tvuto, “No ngonua vngla okv ain lokdwng lvngnyi lokv vtwng rvvla bunua dvmu svgo mvngduri?”
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Vkvlvgabv Jisu bunua tvuto, “Nonuno vtwng vkamgo doopv? Vngla kaateka.” Vdwlo bunu paato kudw, bunu ninyia, “Vtwng tangu gula okv ngui nvvnyi guka paapv,” vla mintam toku.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Jisu vbvrikunamv ninyigv lvbwlaksu vdwa minto nyi mvnwngnga nvmwng yajinv aolo apum-apum bv dopindoin motoka.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Vkvlvgabv nyi vdwv apum-apum bv doonyala pamkin lo nyi lvnggobv okv chamngu gubv doonyato.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Vbvrinamv Jisu vtwng tangu hala ngui nvvnyi a naatoku, nyidomooku bv kaadungto, okv Pwknvyarnvnyi umbonyikv vtoku. Nw vtwngnga pimwk toku okv nyi vdwa ortokv vla ninyigv lvbwlaksu vdwa jitoku. Nw ngui nvvnyi haka nyi mvnwngnga ortoku.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Nyi mvnwng v dvgudubv dvtoku.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Vbvrikunamv lvbwlaksu vdwv vtwng okv ngui dvlv nga paapi vring gola anyigo naakum toku.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Dvnv dvdv ngv nyiga ngv hejar angu gobv ritoku.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Jisu nw nyipam a vngmu rikulo, lvbwlaksu vdwa svparsvlv gv takdv gonv Betsaida lo vngcho moodubv vla svpw gulo baapubv aamu toku.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Nyi vdwa alvbv vnglakukv vla minro kochingbv nw moodw lo kumdubv chaatoku.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Vdwlo arium tvkudw, svpw v svparsvlv gv aralo dooto, vbvritola Jisu dvpwlo akin bv rito.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Nw ninyigv lvbwlaksu vdwa svpw a pullo ngv tormisidu bv kaapato, ogulvgavbolo doori v bunu gvlo rilwkto; vkvlvgabv aru gv aom gvla akv baji gv pingkolo, nw isi ao bv vngla bunu gvlo aatoku. Nw bunua vngbo yatvto,
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
vbvritola bunu ninyia isi ao lo vngkar dubv kaatoku. Bunu mvngtoku, “Si vram go!” okv svgok toku.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Bunu vdwlo ninyia kaapa tokudw bunu achialvbv busu nyatoku. Jisu vjakgobv bunua mintoku, “Mvngrw tvka!” “Si ngo sumabv, busu mabvka!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Vbvrinamv nw bunua lvkobv svpwlo aatoku, okv doori v ringin toku. Lvbwlaksu vdwv achialvbv lamngak nyatoku,
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
ogulvgavbolo hejar angu a dvnam dvmunam gv arwng gv jvjv nga bunu chimato; bunugv mongrumara ngv um chindubv kamchi madvto.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Bunu svparsvlv nga rapbo toku okv Gennesaret kvdw hoka aatoku, hoka bunu svpwa takpvtoku.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Vbv bunu svpw a vngyurilo, nyi vdwv Jisunyi vjakgobv kachindato.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Vkvlvgabv bunu ho mooku mvnwnglo joklakula; okv ogolo nw doopv vla tvvpa pvkudw, bunu lvvmanv nyi vdwa bunugv kargianvnv lo karmutvla ninyi gvlo aagv toku.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Okv Jisu gv vngku dvdvlo nampum vdwlo, banggu vdwlo, vmalo rongo vdwlo, nyi vdwv nw bunugv lvvmanv nyi vdwa piokpamdorpamlo aagvla ninyia kodwkkrwkla kooto mamavjeka lvvmanv vdwa ninyigv vji jelap a mvsit moobvkv vla. Okv yvv bunu um mvsit pvkudw bunu pooya nyatoku.
