Markus 6
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Yesu kawuka peni palii, kagenda mlushi mwakuwi na wafundwa wakuwi wamfatiti.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Palisokiti lishaka lya kwoyera, kanja kufunda mnumba ya Mlungu. Wantu wavuwa yawampikaniriti walikangasha, watakula, “Kagapata koshi goseri aga? Luhala gaa alu lwakampiti? Kankuweza hashi kutenda mauzauza aga?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Ayu ndo ulii msongola ndiri vintu? Mwana gwa Mariya na walongu wakuwi washina Yakobu na Yosefu na Yuda na Simoni? Hashi dada wakuwi wikala pala panu ndiri?” Su wamlema kumjimira.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Yesu kawagambira, “Mbuyi gwa Mlungu kankujimilwa pahala poseri, ira kankujimilwa ndiri mlushi lwakuwi na kwa walongu wakuwi na ukaya kwakuwi mweni.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Yesu kaweziti ndiri kutenda mauzauza goseri palii, ira kawatulira mawoku walweli wavuwa ndiri, kawaponiziya.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Kalikangasha nentu toziya wantu wahera moyu. Shapakanu Yesu kavityangira vijiji vya pakwegera, pakawafundiza wantu.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Kawashemiti walii wantumintumi lilongu na wawili, kanja kuwatuma wawili wawili. Kawayupa makakala ga kuwawinga washamshera.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Shapakanu kawagambira, “Namtola shintu shoseri kwajili ya mwanja, ira lukongoshu gweka hera. Namtola libumunda, wala muhaku, wala mpiya mshunu.
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Mvali vilwatu, kumbiti namtola nguwu yingi Kayi.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Numba yoseri pawawashemereni, mlikali palaapa mpaka pamwuka lushi alu.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Na pahala poseri wantu pawawashemerani ndiri pota kuwapikinira, mwuki na kupunda lidika mmagulu mwenu. Ayi hayiweri litakulilu kwawomberi.”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Su wagenda na kuwabwelela wantu wavileki vidoda vyawu.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Wawalaviya washamshera wavuwa na kuwaswaga lipaki walweli wavuwa na kuwaponiziya.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Mtuwa Herodi kapikanira visoweru avi, toziya litawu lya Yesu lipikanikiti pahala poseri. Wantu wamonga walonga, “Yohani yakabatiza kazyuka! Ndo mana kana likakala lya kutenda mauzauza aga.”
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Kumbiti wamonga walongiti, “Ayu ndo Eliya.” Na wamonga walongiti, “Ayu ndo mbuyi gwa Mlungu, handa walii wambuyi wa Mlungu wa makashu.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Herodi pakapikaniriti visoweru avi, kalongiti, “Ayu ndo Yohani Mbatiza yanumudumuliti mtuwi kazyuka!”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Makashu Herodi mweni kalagaliriti Yohani kabatwi na katatilwi mushibetubetu. Katenditi hangu toziya ya Herodiya yakamuyugiti pamuhera kavimaniti kaweriti mdala gwa mlongu gwakuwi Filipi.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Yohani kaweriti kamgambira Herodi, “Lilagaliru lilema gwenga kumuyuga mdala gwa mlongu gwaku!”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Su Herodiya kamkalalira nentu Yohani, kafira kumlaga kumbiti kaweza ndiri kwajili ya Herodi.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Herodi kamtiriti Yohani toziya kavimaniti Yohani kaweriti muntu muheri na mnanagala, su kaweriti kankumlolera. Kafiriti kumpikinira Yohani, tembera pakampikaniriti kala moyu gumtama nentu.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Lishaka limu Herodiya kapatiti lupenyu mumsambu gwa lishaka lya kwiwukwa kwa Herodi. Herodi kawatendiriti msambu wakolamlima wa sirikali, wakulu wa wanjagila na watuwa wa isi ya Galilaya.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Muhinga gwa Herodiya pakingiriti kuvina, kamherepeziya Herodi na wahenga wakuwi. Su mtuwa kamgambira muhinga ulii, “Gunduwi shintu shoseri shagufira na neni hanukupanani.”
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Kalirapa kayi, “Hanukupanani shoseri shagufira, ata nusu ya ufalumi wangu!”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Pala palii mhinja uliya kagenda kumkosiya mawu gwakuwi, “Ntuwi shishi?” Nayomberi kamwankula, “Guluwi mtuwi gwa Yohani Mbatiza.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Mhinja ulii katuga mpaka kwa mtuwa na kumluwa, “Nfira gumpanani vinu vinu mtuwi gwa Yohani Mbatiza muluseru!”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Mtuwa moyu gumtama nentu, kumbiti kaweziti ndiri kulema, toziya kalirapiliti palongolu pa wahenga wakuwi.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Su mtuwa kamlagilira mjagira palaa palii hakajegi mtuwi gwa Yohani. Mjagira kagenda mushibetubetu na kumdumula Yohani mtuwi.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Shapakanu kawujega mtuwi gulii muluseru na kumpanana nafunda ulii. Nayomberi kampanana mawu gwakuwi.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Wafundwa wa Yohani pawapikaniriti hangu, wagenda kuyitola nshimba yakuwi na kuyisira.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Wantumintumi wawuyiti na kuliwona na Yesu, wamgambira goseri galii gawatenditi na kufunda.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Yesu kawagambira, “Tugendeni gweka yetu pahala pahera muntu, mwakwoyeri katepu.” Katakuliti ntambu ayi toziya kuweriti na wantu wavuwa waweriti wankwiza na kuwuka, mpaka wapata ndiri lupenyu lwa kuliya shiboga.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Su wawuka gweka yawu kwa mtumbwi, wagenda pahala pahera wantu.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Kumbiti wantu wawawoniti pawaweriti wankuwuka, wawamaniti. Su watuga kulawa lushi zoseri na wawalongolera kusoka.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Yesu pakasulukiti kulawa mumtumbwi na pakaliwoniti na lipinga likulu lya wantu. Kawawoneriti lusungu toziya waweriti gambira wakondolu yawahera mlolera. Su kanja kuwafunda vintu vivuwa.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Pamihi payifikiti, wafundwa wa Yesu wamgendera na kumgambira, “Pahala panu pashiwala na mshenji guzyeta.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Guwalekeziyi wantu wagendi mumalambu na muvijiji vya pakwegera wahemeri shiboga.”
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Kumbiti Yesu kawankula, “Mwenga muwapanani shiboga waliyi.” Wamkosiya, “Hashi tugendi twakahemeri mabumunda ya mpiya zyaziweziti kumpanana mtenda lihengu kwa myezi minani tuwapanani waliyi?”
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Kawakosiya, “Mnaga mabumunda maninga? Mgendi mkaloli.” Pawaloliti kala, wamgambira, “Kwana mabumunda muhanu na wasomba awili.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Shapakanu Yesu kawagambira wantumintumi wakuwi wawagambiri wantu woseri waligawi muvipinga vipinga, walivagi pasi mumihamba.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Su wantu walivaga mushipinga sha wantu miya na sha wantu malongu muhanu muhanu.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Shapakanu Yesu kagatola mabumunda muhanu galii na wasomba awili. Kalola kumpindi, kalonga mayagashii Mlungu na kagamega mabumunda galii. Shapakanu kawapanana wafundwa wakuwi wawapanani wantu. Viraa virii kawagawira wantu woseri wasomba awili walii.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Wantu woseri waliya na kwikuta.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Wafundwa wa Yesu wasola vyavisigaliti vya mabumunda na wasomba na kumemeziya mumajamanda lilongu na mawili.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Wapalu waliyiti waweriti elufu mhanu.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Palaa palii Yesu kawagambira wafundwa wakuwi wingiri mumtumbwi, wamlongoleri kugenda Betisayida. Yomberi kaweriti kankuwaaga wantu.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Pamberi pakamaliriti kulonga kwahere wantu, kagenda kulugongu kumluwa Mlungu.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Pamihi papasokiti, mtumbwi guweriti pakati pa litanda, kumbiti Yesu kaweriti gweka yakuwi kuisi iyuma.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Kawawona wafundwa wakuwi wankuyerayera na kushima mutumbwi kwa ngafu, toziya lipuga liweriti lyankuwapingira. Payiweriti pakwegera na kushiya, Yesu kawagendera pakatyanga pampindi pamashi. Pakwegera kawapiti,
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
kumbiti pawamuwoniti kankutyanga pampindi pamashi, walihola kaweriti lihoka. Wanjiti kushowangana,
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
toziya woseri pawamuwoniti watiriti nentu. Palaa palii Yesu kawagambira, “Namtira, ndo neni!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Shapakanu kingira mumtumbwi pamuhera nawomberi na liyega linyamalira. Wantumintumi wakuwi walikangasha nentu,
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
toziya waweriti wavimana ndiri mana ya kuwapanana wantu mabumunda galii, myoyu yawu iweriti ikamala.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Waloka litanda, wasoka muisi ya Genezareti, panu wagugolosiya mtumbwi gwawu.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Pawalawiti mumtumbwi, wantu wammaniti ndo Yesu.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Su watugiriti mulushi zoseri na wawatola walweli mumashera na kuwajega pahala poseri pawapikaniriti Yesu pakaweriti.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Pahala poseri Yesu pakagenditi, muvijiji, mulushi, ama mumalambu, wantu wawatuliti walweli paviwanja. Wamluwa kawaleki wamshinguli muluwiniku lwa nguwu yakuwi na woseri wawamshinguliti waponiti.
