Markus 6
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Erah hadaang dowa Jisu ah dokkhoom kah ano, heliphante loong heh lilih ih heh hadaang ni roongwang rumta.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Jehudi naangtongsa rangwuung adi Jisu ih Jehudi rangsoomnok ni miloong asuh phang nyootsoot rumta, eno miloong ah ih erah chaat rum ano rapne ih paatja rumta; “Heh ih arah likhiik jeng ah ma nawa jen jat ha?” neng ih chengta. “Tumjih mongtham ih jen jatthuk ha? Erah than epaatjaajih mame jen reela?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Arah bangmaakwah Meeri sah, Jeems, Josep, Judas nyia Simoon loong phoh ah tanih angka? Heh no minusah loong ani tongla ah tanih angka?” Eno neng ih Jisu ah thaangju ih rumta.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Jisu ih baat rumta, “Khowah ah langla noongrep nah soomtu ah, enoothong heh hadaang nah heh sano joonte nyia heh jaatang ih ba thaangju ah.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Erah di Jisu ih epaatjaatheng tumjih uh tami reeta, khoisatte heh lak ih taajota mararah loong ah ba deeta.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Miloong jiinni tuungmaang laje thoidi Jisu ah epaatja eta. Eno Jisu ah mih nok hah loong adi lengkhoom kah ano, nyootsoot karumta.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Heliphante asih wanyi ah lompoon ano wanyi wanyi et daapkaatta. Neng suh chiithih laakhah loong dokphan suh chaan ah korum
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
ano baat rumta, “Erah kah andoh sen sak nah tumjih uh nak hui an, kiingthom luulu ba pi an phaksat uh lahuitheng, kunma khaak uh lahuitheng, sen khaakdaap nah ngun uh lauitheng.
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Sen lakhoop ba khoop an enoothong samsong hedak lahuitheng.”
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Jisu ih wakbaat rumta, “Marah nok adoh noppoon han, erah nok adoh erah dowa maang dokkhoom khoom ih tong an.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Sen samnuh nah raahan doh marah doh sen tanoppoon ran nyia sen jeng laboichaat ranbah, sen lah dowa bungwiik ah jaanak anno dokkhoom an. Erah neng raangtaan ih ethih ang ah!”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
“Erah dowa neng ah dokkhoom karum ano mina ah rangdah nawa lek etheng ih tumbaat kaat rumta.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Neng ih chiithih laakhah hantek dokphan karumta, eno Olib bangthiing ih hut leh khoisatte hantek deesiit rumta.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Eno Hirod luungwang ih erah ruurang loong ah japchaatta, tumeah Jisu men ah noongrep ni phoongpha rumta. Mararah ih liita, “Juungtemte Joon ah ngaakthingla! Erah thoidi epaatjaajih loong jen re theng chaan ah jeela.”
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Rukho eh liirumta, “Heh Elija.” Rukho eh li rumta, “Heh ah Khowah, teewah dowa khowah loong ah likhiik heh uh esiit.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Eno Hirod ih erah japchaat ano liita, “Heh ah Juungtemte Joon ah, ngah ih heh khoh ah thah thuktang ah, heh ah we ngaakthingla!”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Hirod heh teeteewah ih Juungtemte Joon ah jokhak thukta, eno kit ano phaatak ni sak thukta. Hirod ih heh ih kapta Hirodias tungthoidi khak thukta, heh minuh ah langla heh no Philip minuh ang dowa.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Juungtemte Joon ih Hirod suh banbaat ruh taat kah eta, “An no minuh abah tami kapko eah!”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Erah thoidi Hirodias ih Joon ah tek haat et suh rapne ih khah ano dongthunta, erah bah uh Hirod tungthoidi tami tek haatta.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Hirod ah Joon ra echo eta tumeah heh ih jat etta Joon ah mih sek nyia esa moong achaangte angta, rah thoidi Joon ah piita. Hirod ih heh tiitwaan ah chaat rookwih heh thung ah phaangdat eta, ang abah uh heh jeng ah nook boichaat ruh eta.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Lini Joon tek haat suh Hirodias raangtaan saapoot ese thok taha. Hirod tup rangwuung sa di mathan apit nawa saahaap loong ah, Sipaahi saahaap, nyia Galili dowa elong elang loong ah heh tup rangwuung sadung ni poon rumta.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Erah sa adi Hirodias sah minusah ah boongwangta, eno erah sok rum ano Hirod nyia heh wenwah loong ah neng ten rapne ih roon rumta. Erah thoidi luungwang ih erah sah asuh chengta, ‘An tumjih suh nooklu? Ngah dowa tumjaat suh hang erah koha.”
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Hirod luungwang ih minusah asuh kakhamta, “Ngah ih kakham hala an ih tumjih jam uh erah koha, ngah ih panhang hadaang thotliiko anep jen koha!”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Eno minusah ah doksoon kah ano heh nuh suh cheng kaatta, “Ngah ih tumjih suh ang?” “Juungtemte Joon khoh ah suh uh, ih heh nuh ih baatta.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Minusah ah echaan ih we ngaak wang ano luungwang dowa suta, amamah ih khuung nah Juungtemte Joon khoh ah kohang!”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Erah jengkhaap ah chaat ano luungwang ah rapne ih thungthita, ang abah uh heh wenwah loong ngathong ni kakham choi ang thoidi tajen daanta.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Erah thoidi ra bante loong asuh Joon khoh ah laan thah kah ruh ih thukta. Raabante ah phaatak ni kah ano Joon khoh ah thadook kata;
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
eno minusah asuh khuung ni pi kowanta eno heh nuh asuh toom kota.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Joon liphante loong ah ih erah chaat rum ano, heh mang ah toonpi wang rum ano beng kaat rumta.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Heh Kaamwah loong ah Jisu jiinni ngaak chomui wang rum ano, neng ih nyootsootta nyia reeraang karumta loong ah heh suh baatwan rumta.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Erah di miloong ewang ekaatte ephoop ang thoidi Jisu nyia heliphante loong ah neng phaksat saapoot taan uh tachoh rumta. Erah thoidi Jisu ih baat rumta, “Seng hatik nah chomre naangtong kah ih.”
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Eno neng ah khoonkhuung adi duungtong rum ano hatik adi neng kaatkaat ih rumta.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Erabah uh miloong ah ih neng doksoon ela ih laanjat ruh ih rumta; erah thoidi harep nawa soonkah rum ano Jisu nyia heliphante loong maang thokdi neng lah ih neng ngah ni erah hah di jen banthok ih karumta.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Khoonkhuung nawa Jisu datchap adi miloong hantek, saapriimte muh saapsah likhiik et sok rum ano heh minchan dongta. Eno heh ih erah miloong asuh jirep tiit loong ah phang nyootsoot rumta.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Rangsa ah tham kano, heliphante loong ah heh reeni wang rum haano baat rumta, “Seng jen tham eli eno arah hah ah hatik ni.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Miloong ah kaat etthuk uh, neng phaksat ah nokphoh nokno nawa nyia phek aphaang nawa nengneng ih toom jam reh phaksah karum ah.”
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Sensen ih neng suh phaksat ah jam koh an.” Neng ih Jisu suh chengta, “Seng ih ngunkholok chaanyi taan ih baanlo ah reh ih no miloong asuh kottheng tam et liihu?”
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Eno Jisu ih cheng rumta, “Sen jiinni baanlo mathan ah? Sokkah an.” Neng ih sokkah rum ano baat rumta, “Baanlo banga nyasi enyi.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Jisu ih heliphante loong suh baatta, miloong ah naam khoh adoh hedung hedung et tongthuk an.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Eno miloong ah dungsiit ni chaasiit, dungsiit ni rook banga, ih pheetong thuk rumta.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Eno Jisu ih baanlo banga nyia nyasi enyi ah toonpi ano rangko ih toonsok ano, Rangte suh lakookmi liita. Heh ih baanlo ah chepphiit ano heliphante loong suh koh ano, miloong asuh pheekokaat thuk rumta. Nyasi enyi ah uh emamah loongtang suh pheekoh thuk rumta.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Loongtang ih neng wok laanphoot ruh et phaksah rumta.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Heliphante loong ih asih hongnyi baanlo nyi nyasi dak phaksata rah toon rumta.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Phaksatte miwah loong ah erah di haajaat banga mina angta.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Erah damdam ih heliphante loong ah khoonkhuung ni duungtong thuk ano juungsitum saangko Betsaida hadaang ko ni, heh ngani ban kaatthuk rumta. Erah pootdi heh ih miloong ah pheekhoom thuk rumta.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Miloong damdi raajeng lidi heteewah ah kongchoong ni rangsoom wangta.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Rangja ang damdam khoonkhuung ah juungsitum laktung ni angta, Jisu ah heh laklak saang ni angta.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Jisu ih heliphante loong ah pong pong damdi chamthih naangkhah ih khoonkhuung daanjop arah japtup rumta. Rangkhano chichuruh saapoot ejom nyia arok chamchi ni Jisu ah neng jiinko juung khoni khoom kata. Eno neng re ni thokkhoom nanah di,
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Jisu juung khoni khoom arah sok rumta. “Erah jook!” Neng ih mokthun rumta, eno toonriing rumta.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Heh ah sok rum ano thoontang cho rumta. Erah damdam Jisu neng damdi waanta, “Sen tenchaan an!” Heh ih baatta “Ngah hanih. Nakcho an!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Erah dowa ih neng damdi khoonkhuung ni roong duungtong wangta, eno lakdamdam di pong ah laan semdat ruh eta. Heliphante loong ah rapne ih paatja rumta,
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
tumeah neng ih haajaat banga mina suh phaksat jen kota tiit ah tajen samjat rumta; nengthung nengtak ni tali thun rumta.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Neng ih juungsitum ah daan rum ano Genisaret hah adi thok rumta, eno erah di neng khoonkhuung ah tangtuk rumta.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Khoonkhuung nawa dat khoom rum adi, miloong ah ih Jisu ah laanjat ruh ih rumta.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Erah thoidi miloong ah erah juungkhuung rep ni tumsoon rumta; marah di Jisu eje ih japchaat rumta erah di khoisatte loong ah dam khoni thokpi rumta.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Eno Jisu ah noongrep ni kata, hadaang ni, samthung ni, adoleh phek aphaang ni, eno miloong ah ih khoisatte loong ah thaangtaam theng ni thokpi rumta, eno khoisatte loong ah heh nyuh kaangba adoh taan jap taajoh suh heh lasih joh rumta. Eno mathan ih taajoh rumta loong ah thoontang de ih rumta.
