< Markus 6 >
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Jisuna mapham adu thadoklaga mahakki tung-inbasingga loinana masagi khunda amuk hallakle.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Aduga Ibungona potthaba numitta synagogue-ta tambiba houre. Amasung mi mayam amana Ibungogi tambiba adu tabada ngakladuna hairak-i, “Mahakna pumnamaksing asi kamdouna touba ngamlibano? Asigumba angakpa thabaksing asi tounanaba lousing amadi panggal asi mahakna kadaidagi phanglibano?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Mahak asi u-suba midu nattra? Mahak Mary-gi machanupa, aduga Jacob, Joseph, Judas amadi Simon-gi mayambadu nattra? Aduga mahakki machansing adu eikhoiga leiminnaba nattra?” Asumna makhoina Ibungobu yadre.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Adudagi Jisuna makhoida hairak-i, “Mapu Ibungogi wa phongdokpa maichousingbu makhoigi maramdam, imung manung amadi mari-matasingna ikai khumnabidaba khak nattana mapham khudingmakta ikai khumnei.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Aduga makhoina thajadaba adugi maramna Ibungona anaba mi kharagi mathakta khut thambiraga phahanbibakhak nattana atei angakpa thabak amata touba ngamdre.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Amasung makhoigi thajaba leitaba aduda Ibungona yamna ngaklammi. Adudagi Jisuna thangnaba khun khunsingda chattuna misingbu tambirammi.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Aduga Ibungona mahakki tung-inba taranithoibu manakta koure. Amasung Ibungona makhoida phattaba thawaisingbu ngamnaba matik pibire aduga makhoi ani ani semduna thare.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Amasung makhoina chatpa matamda cheisu nattana chananaba pot, punanaba khao, senggaoda sel amadi atei kari amata pudanaba yathang pirammi.
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Makhoina sandal tongbadi yarammi adubu ahenba phurit pubadi yaramde.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Aduga Ibungona makhoida asisu hairammi, “Nakhoibu taramna okliba yum aduda, maphamdu thadoktriba phaoba nakhoina lengdana leiyu.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Karigumba mapham amagi misingna nakhoibu taramna oktraba nattraga nakhoina haiba tadraba nakhoigi khongyagi uphuldu kanthoklamlaga mapham adu thadok-tuna chatlu. Maduna makhoida cheksin wa oinabani.”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Adudagi Ibungogi tung-inbasing aduna chatkhiduna, misingna paptagi pukning hongduna Mapu Ibungoda hallaknaba pao sandoklammi.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Makhoina phattaba thawai kaya tanthoklammi aduga anabasingbu thao teibiduna anaba phahanbirammi.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Adudagi Herod ningthouna Jisugi maramda tare, maramdi Jisugi ming mapham khudingda sandokkhre. Mi kharana hairammi, “Baptize toubiba John amuk hinggatle! Maram aduna mangonda angakpasing toubagi panggal asi leiribani.”
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Adubu mi kharana amuk hai, “Mahaksi Elijah-ni.” Aduga atoppa kharanasu amuk hai, “Mahak mamangngeigi Mapu Ibungogi wa phongdokpa matik leiba maichousinggumba maichou amani.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Madu tabada Herod-na hairak-i, “Mahaksi Baptize toubiba John-ni! Eina mahakpu mangak kaktuna hatkhrabani, adubu mahak amuk hinggatle!”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Maramdi Herod masamakna yathang piduna John-bu pharaga keisumsangda punduna thamkhi. Mahakna madu Herodias masunglanggidamak toukhibani. Herodias asi Herod masamakki manao nupa Philip-ki nupi oijarabasu mahakna luhongduna lourammi.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Maduda Baptize toubiba John-na Herod-ta hanjin hanjin haikhi, “Nahakki nanao nupagi nupibu nahakna louba haibasi wayel yathang kai!”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Maram aduna Herodias-na John-bu malom thamduna singkhi aduga mahakpu hatpa pamkhi. Adum oinamak Herod-na maram oiduna mahakna hatpa ngamlamde.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Maramdi Herod-na John asi achumba chatpa amadi asengba mi amani khangduna ikai khumnarammi amasung mahakpu ngakthoklammi. Amasung John-na ngangba taba khudingda mahakna kari tougadage haipham khangdabagi awaba leirabasu, John-na ngangbadi mahak adumak taba pamlammi.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Mameithangda Herodias-ki khudong chaba adu phangle. Herod-na mahakki mapok numitta mahakki phamnaibasing, lanmigi makoksing amadi Galilee-gi masak naiba misinggidamak chaklen ama langle.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Amasung Herodias-ki machanupina changlaktuna Herod amadi tilliba miyamgidamak jagoi sarammi. Aduga mahakna makhoi pumnamakpu yamna pelhallammi. Maram aduna ningthouna leisabi macha aduda hairak-i, “Nahakna apamba ama nijou madu eina nangonda pigani.”
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Mahakna mangonda wasaktuna hairak-i, “Eina wasakli, nahakna niningba ama nijabada eina madu pibigani, eigi leibak tangkhai ama oirabasu eina pigani.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Adudagi leisabi macha aduna mamada changsinduna hangle, “Eina kari nijouge?” Maduda mamana khumlak-i, “Baptize toubiba John-gi makok niyu.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Aduga leisabi macha aduna thuna ningthougi manakta changlaga hairak-i, “Baptize toubiba John-gi makok adu houjikmak sempak amada haptuna eingonda pibiyu.”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Madu tabada Herod ningthou thawai yamna warammi, adum oinamak mahakna mayam mamangda sakkhiba wasak aduna mahakna yaroi haiba ngamlamde.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Maram aduna mahakna lanmigi sanglingba amada John-gi makok kaktuna puraknaba yathang pire. Adudagi lanmigi sanglingba aduna keisumsangda chatkhraga John-gi makok kakle;
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Amasung mahakna John-gi makok adu sempak amada haplaga leisabi macha aduda pire, aduga leisabi macha aduna madu mamada amuk pirammi.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Adudagi John-gi tung-inbasingna pao adu tarabada makhoina laktuna John-gi hakchang adu louraga mongphamda leirol challe.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Pakhonchatpasing aduna Jisugi manakta laklaga makhoina touruba amadi makhoina tambirubasing adu Ibungoda tamlammi.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Mapham aduda yamkhraba miyamna lakthok laksin touba maramna, Jisu amadi mahakki tung-inbasingna chak chanaba matam phaoba phanglamde. Maram aduna Jisuna makhoida hairak-i, “Eikhoina ngaihak pottharunaba mi tadaba achikpa mapham amada eikhoi chatsi.”
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Maram aduna makhoina hi amada tongduna achikpa mapham amada chatlammi.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Adumakpu miyam amana makhoina chatpa adu urammi amasung khudakta makhoibu sak khanglammi. Maram aduna khun pumnamaktagi misingna kangphalda khongna mang thana chenkhiduna Jisu amadi mahakki tung-inbasingdagi makhoina hanna mapham aduda thungle.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Aduga Jisuna hidagi hek kumtharakpaga yamlaba miyam adu ure, aduga Ibungogi thammoida makhoibu nungsiba pokle maramdi makhoisingdu yaosenba leitraba yaosinggum oirammi. Maram aduna Ibungona makhoida hiram kaya tambiba houre.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Amasung numidangwairam oiraklabada Ibungogi tung-inbasingna Ibungoda laklaga hairak-i, “Matam asi thengjinkhre, aduga mapham asisu mi tadaba lamni.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Miyam asina akoiba maphamsing amadi manak nakpa khunsingda chattuna makhoi makhoigi chananaba karigumba khara leijarunaba thabikhro.”
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Jisuna khumlak-i, “Nakhoina makhoida chanaba piyu.” Maduda makhoina Ibungoda hairak-i, “Eikhoina chattuna makhoina chananabagidamak dinari chanigi tal leirugadra?”
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Maduda Jisuna makhoida hanglak-i, “Nakhoida tal kaya yaoribage haibadu chattuna yenglu!” Makhoina madu khangdoklaga Ibungoda hairak-i, “Tal manga-ga nga aniga yaori.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Maduda Jisuna misingdu kangbu kangbu semlaga asangba napi mathakta phamhannaba mahakki tung-inbasingda hairammi.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Maram aduna mising adu chamagi kangbu amadi yangkheigi kangbu semduna pareng naina phamthare.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Adudagi Jisuna tal manga amadi nga anidu louraga swargaromda yengkhattuna Mapu Ibungobu thagatchare. Adudagi Ibungona talsingdu segaire aduga miyamsingduda yenthoknaba mahakki tung-inbasingda pire. Aduga Ibungona nga anidusu makhoi pumnamak aduda yenthokle.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Amasung makhoi pumnamakna mabuk thanna chare.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Adudagi Ibungogi tung-inbasingna lemhouba tal amasung nga machetsing adu thumok taranithoi thanna khomgatle.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Maduda chaba yaokhiba nupasinggi masingdu lising manga oirammi.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Jisuna miyamdu thadoklingeida, mahakki tung-inbasingbu khudak aduda hida tong-hallaga mahakki mang thana pat adugi wangmada leiba Bethsaida-da thare.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Adudagi miyamdu thadokkhraba matungda Ibungona haijanabagidamak ching amada chatlammi.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Aduga numidang oiraklabada mahakki tung-inbasingna tongliba hi adu patyaida leirammi aduga Ibungona mathanta kangphalda leirammi.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Amasung hi adu nungsitka maiyoknaba maramna Ibungogi tung-inbasingna yamna wana hi honbadu Ibungona ure. Maram aduna nongngallamdai pung ahumdagi ayukki pung taruk phaobagi manunggi pungpham amada, Ibungona makhoi tamna ising mathakta khongna lakle. Amasung Ibungona makhoibu hendoktuna chatnaba tourammi.
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Adubu Ibungona ising mathakta khongna chatpa adu ubada makhoina lai phattabani khanduna yamna kiraduna kanna laorammi. Adubu khudak aduda Jisuna makhoida hairak-i, “Nathouna leiyu! Eini, kiganu!”
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Adudagi Ibungona makhoigi marakta hida kakhatle, aduga nungsit adu lepkhre. Maduda Ibungogi tung-inbasingdu yamna ngaklammi.
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
Maramdi makhoina thammoi kanmanbagi maramna mi lising mangada tal pijakhiba adugi nunggi oiba wapham adu makhoina khangba ngamlamde.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Adudagi makhoina pat adu lanthoklaga Gennesaret lamdamda laklammi aduga mapham aduda makhoina hi adu thangle.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Aduga makhoina hi adudagi hek kumthabaga misingna Ibungobu khudakta masak khanglammi.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Maram aduna makhoina mapham adu sinba thungna chelladuna makhoina anaba misingbu masa masagi hipphamsingda hipphallaga Ibungo lei haina taba maphamsingda purakle.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Amasung Jisuna khunggangsing, saharsing amadi apikpa khunsingda chatpa mapham khudingmakta miyamna makhoigi anaba misingbu keithelsingda puthoraklammi, aduga anabasingbu Ibungogi phiji aduta sok-hanbiyu haina makhoina Ibungoda haijarammi. Aduga Ibungogi phiji sokchaba makheina anaba phajarammi.