Markus 6
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Hagi Jisasi'a ana kumara netreno kuma'arega ege'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za avariri'za e'naze.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Mani fruhu knama (Sabat) egeno'a agafa huno osi mono nompi rempi huzamigeno, rama'a vahe'mo'za antahizamo'za, antri hu'za zmagogogu nehu'za anage hu'naze, igati amanahu antahintahia erine? Iza amanahu knare antahintahizana ami'ne, nankna huno kagu'vazana eri fore nehie?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Ama kapenta ne' Maria mofavrefi? Jemisi'ma Josefema Judasima Saimonikizmi nempu'zimi mani'ne. Hanki asarahe'za tagrane mani'nazafi? Anage nehu'za ha' arente'naze.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Kasnampa ne'mofona mika vahe'mo'za antahi amiza, ra agi'a amigahazanagi, kuma'are vahe'mo'za antahi nomizageno, naga'amo'zane, noma'afi vahe'mo'zanena antahi omi'naze.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Anampina mago'a kaguvazana Agra eri fore osu'neanagi, mago mago kri vahete azanteno zamazeri so'e huzmantetere hu'ne.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Hanki zamentintima osaza'zankura Jisasi'a antahintahi hakare nehuno, mago'a kuma tamimpi vano huno, Agra rempi huzami'ne.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Hagi Jisasi'a 12fu'a amage nentaza disaipol naga zamagi hige'za ageno, tare tare huno hunezmanteno, agru osu havi avamu humazmante hihamu zami'ne.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Agra amana hugahaze huno zamasami'ne, Nevanutama bretine, kutamine, zagonena erinetama oviho, azompage eritma viho.
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Tamaga ano vazigahazanagi, tare kukena hutma oviho.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Ina nonte'ma vanutma, ana nompinke maninetma ana kumara atretma viho.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Hagi mago kumate nevanage'za oramavrege, naneketimi ontahisagetma zamatreta nevuta, tamagareti kugusopa rupopo hunetretma vinke'za, anazama hanaza zamo'a hazenkefi mani'naze huno zamaveri hino.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Ana hige'za amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za vu'za, zmagu'a rukrehe hanazegu, mono kea ome huama hu'za mika vahe zmasami'naze.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Ana nehu'za zamagra rama'a havi avamura hunezmante'za, krima eri'naza vahe'mokizimi, masave tagi'za frenezmante'za, zamazeri kanamare'naze.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Hagi kini ne' Heroti'a Jisasi agi agenkemo'a ra higeno nentahige'za, mago'amo'za hu'za mono ti frezmante Joni fri'nefinti oti'negu kagu'vazana nehie hu'naze.
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Hianagi mago'amo'za Elaiaj'e hu'za nehazageno, mago'amo'za hu'za, agra korapa mani'naza kasnampa vahekna nere hu'naze.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Hagi mago'ane Heroti'ma nentahino'a anage hu'ne, Joni agenama akafrinoa ne'mo otino e'negahie! Hu'ne.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Na'ankure nefu, Filipi nenaro Herotiasi, Herotima rehanare'nea agenke Jonima huama hu'neazanku, Heroti'a huzmantege'za Jonina ome azeri'za kina nompi ome ante'naze.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Na'ankure Joni'a hanavetino ke huvava huno Herotina asamino, negafu a'ma rehanarenka a'ma erinanana kasege rufutaginka knare avu'avara osu'nane.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Ana higeno Herodiasi'a Jonina rimpa ahenteno ahe frinaku hu'ne. Hianagi ahe ofri'ne.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Na'ankure Heroti'a Joninku koro nehuno, kegava krintene. Na'ankure agra antahino keno hu'ne. Joni'a fatgo huno ruotage hu'nea nere. Joni agenke nentahino agogogu hu'neanagi, Jonima hania kema antahinakura muse hu'ne.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Mago kankamu eforema hu'neana, Herotima kasente'nea kna fore higeno, muse huno kasente'nea kna'are ne'za nenaku atru nehu'za, agri nompima eri'zama e'neriza vahe'ene, sondia vahe'mokizimi ugagota kva vahe'ene, Heroti'a ne'zana ne'ne.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Herodiasi mofamo'a efreno avoa eme nehagegeno, Heroti'ene ne'za neku zamagima hu'nea vahe'mo'za muse hu'naze. Ana hazageno Heroti'a ana kasefa mofara asamino, na'ankuro kave'masinia zanku'ma nantahi kesnanke'na, amane kamigahue hu'ne.
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Heroti'a huvempa huno ana mofara asamino, na'ankuro kavesinesia zanku'ma nantahi kesnankena amane negamina, kegavama kri'noa kumara amu'nompintira refko hu'na kamigahue.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Anage higeno ana mofa'mo atiramino vuno, nererankura na'ane hu'na ome antahigegahue? Higeno nerera'a anage hu'ne, mono ti frezmante Joni agenope hunka ome huo huno asamigeno,
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
ana mofa'mo'a ame huno Herotinte vuno, menintfa Mono ti frezmante Joni agenopa rukafrinka zuompafi antenka erinka eme namisane huno higeno,
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Kini ne'mo'a nentahino Joninkura tusiza huno asuragi ante'neanagi, hanave huvempa kema mofa'ama agrane mani'naza vahe zamufi hunte'nea kegu nentahino, i'ora osu'ne.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Hagi kini ne'mo'a ame huno agenama ome akafri vahe huntegeno kina nompi vuno, Joni agena ome akafrine.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Ana ne'mo'a agenopa'a zoumpafi erino vuno, ana mofa ome ami'geno, ana mofamo erino vuno nererana ome ami'ne.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Hagi Joni amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za ana kema nentahi'za, avufa'a emeri'za havegampi ome asente'naze.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Anante Jisasi aposol naga'mo'za, ehanati'za miko'zama nehu'za, vahe'ma rempima hu'zami'naza nanekea eme asami'naze.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Nagrane enketa vahe omanitega onsia umanikasa hamneno, (na'ankure vahe'mo'za vute'ete hazageno, ne'zama nesaza knazimi omanenegure.)
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Zamagraku vahe omani kaziga vunaku votifi mareri'za vu'naze.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Hianagi zahufama nevazageno, hakare veamo'za e'irega vazanki hu'za nentahi'za, mopafi rugagi'za miko kumapinti veamo'za kote'za anama umanisare, ko umani'naze.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Hagi Jisasi'ma anante uhanitino votifinti'ma takaureno, tusi'a vea kevu nezamageno'a asunku huzmante'ne. Na'ankure zamagra kvazimi omani sipisipigna hu'nazageno agafa huno hakare kea rempi huzami'ne.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Hagi kinaga nesegeno'a amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za Jisasinte e'za anage hu'naze, Vahe omani ka'ma kopi mani'nonkeno hago kinaga nesegu,
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
huzmantege'za hozafi kiza mani'naza kumapine, kuma tamimpi vu'za ne'zama nesazazana ome miza seho hu'naze.
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Hianagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagratmi ne'zana zaminke'za neho, hige'za zamagra anage hu'naze, 8'a ikampi eri'za erino miza eriga mizanteti ne'zana mizaseta zamigara hu'ne hu'za asami'naze.
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Agra anage huno zamasami'ne, Nama'a breti eri'nazafi ome keho? Huno hige'za ome kete'za e'za 5fu'a bretigi, tare nozame me'ne hu'za hu'naze.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Anante Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol naga'a huzmanteno, zafa asinage hu'nea apepate huzmantenke'za omeri atru, eme eritru hu'za maniho huno huzmante'ne.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Maka vahe'mo'za refko hu'za mago'a kevufina 100'a vahe nemanizageno, mago'a kevufina 50'a nemanizageno hutere hu'naze.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Mani'nageno 5fu'a bretine, tare noza'ene erino kesga huno monafi negeno, Anumzamofontega susu huteno, eri korino amage'ma nentaza disaipol naga'a veva hanazegu nezamino, nozamea anazanke huno refko huno zami'ne.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Ana maka'mo'za nazageno zamu hu'ne.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Nene'zama atraza bretine, noza enena zogi'za, 12fu'a eka eka kupi eri avite'naze.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Bretima ne'nazana 5tauseni'a venenemo'za ne'naze.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Hagi Jisasi'a ame huno amagema nentaza disaipol naga'a votifi vugote'za kantu Betsaida kaziga vihogu huzmantage'za nevazageno, vahetaminkura viho huno huzmante'ne.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Viho huno huso'e huzmanteteno, agonarega nunamu hunaku vu'ne.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Kinagama segeno'a votimo'a timofo amunompi nevigeno, Agrake moparera mani'ne.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Jisasi'a nezmagege'za, tusi maraguzati'za azotanu tina vakakiza vu'naze. Na'ankure zahomo tusiza huno eme zamaretunefege'za, maraguzati'za nevazageno ko'ma atu masa hu'za nehigeno, Jisasi'a timofo avozare eno zamagatere'za nehige'za,
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
zamagrama timofo agofetu nevigeza nege'za, zamagesama antahi'zana hankrore nehu'za zamagogo nehu'za krafa hu'naze.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Na'ankure makamo'za nege'za zmagogogu hu'naze. Hianagi hantaka huno anage huno zamasami'ne, Nagragi oti hanavenetita, korora osiho.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Anage huteno mani'naza ventefi marerigeno, zaho'mo amane nehige'za tusiza hu'za antri hu'naze.
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
Na'ankure bretima tamanasino zami'nea zamofo agafa'a, ke so'e osazageno zamagu'amo hanavetine.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Hanki kantu kaziga takahe'za Genesareti mopare uhanati'za, votia kina rentete'za,
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
ana votifinti atineramizageno'a, vahe'mo'za ame hu'za Jisasi'e hu'za keama nehu'za,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
zamaga re'za vu'za e'za hu'za, ana kazigama me'nea maka kumatamimpinti kri vahetamina sesenku hu'za zamavarente'za, Jisasima mani'ne hu'zama hazankumate vu'naze.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Hagi ina osi kumatero rankumatero, hozafi ki'za mani'naza kumapino, Jisasi'ma virega kri vahera zamavare'za maketi kumapi ome zmantene'za, Knare zamatresanke'za za'za kena kamofo atupare azerigahuno huza antahinege'za, kukena'arema avakoma hazamokizmia kri zamimo'a vagare'ne.
