< Markus 6 >

1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
And he went out from thence, and came into his own country, and his disciples follow him.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
And when the sabbath was come, he began to teach in the synagogue: and many hearing [him] were astonished, saying, From whence hath this [man] these things? and what wisdom [is] this which is given to him, that even such mighty works are wrought by his hands?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Is not this the carpenter, the son of Mary, the brother of James, and Joses, and of Judas, and Simon? and are not his sisters here with us? And they were offended at him.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
But Jesus said to them, A prophet is not without honor, but in his own country, and among his own kindred, and in his own house.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
And he could there do no mighty work, save that he laid his hands upon a few sick persons, and healed [them].
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
And he marveled because of their unbelief. And he went around the villages teaching.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
And he calleth [to him] the twelve, and began to send them forth by two and two; and gave them power over unclean spirits;
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
And commanded them that they should take nothing for [their] journey, save a staff only; no bag, no bread, no money in [their] purse:
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
But [be] shod with sandals; and not put on two coats.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
And he said to them, In whatever place ye enter into a house, there abide till ye depart from that place.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
And whoever shall not receive you, nor hear you, when ye depart thence shake off the dust under your feet, for a testimony against them. Verily I say to you, It shall be more tolerable for Sodom and Gomorrah in the day of judgment, than for that city.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
And they went out and preached that men should repent.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
And they cast out many demons, and anointed with oil many that were sick, and healed [them].
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
And king Herod heard [of him] (for his name was spread abroad: ) and he said, That John the Baptist had risen from the dead, and therefore mighty works do show forth themselves in him.
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Others said, That it is Elijah. And others said, That it is a prophet, or as one of the prophets.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
But when Herod heard [of him], he said, It is John, whom I beheaded: he hath risen from the dead.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
For Herod himself had sent forth and laid hold upon John, and bound him in prison for the sake of Herodias, his brother Philip's wife: for he had married her.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
For John had said to Herod, It is not lawful for thee to have thy brother's wife.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Therefore Herodias had a quarrel against him, and would have killed him; but she could not:
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
For Herod feared John, knowing that he was a just and holy man, and observed him: and when he heard him, he did many things, and heard him gladly.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
And when a convenient day had come, that Herod on his birth-day made a supper to his lords, high captains, and chief [men] of Galilee;
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
And when the daughter of the said Herodias came in, and danced, and pleased Herod, and them that sat with him, the king said to the damsel, Ask of me whatever thou wilt, and I will give [it] thee.
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
And he swore to her, Whatever thou shalt ask of me, I will give [it] thee, to the half of my kingdom.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
And she went forth, and said to her mother, What shall I ask? and she said, The head of John the Baptist.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
And she came in forthwith with haste to the king, and asked, saying, I will that thou shouldst give me, immediately, in a dish, the head of John the Baptist.
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
And the king was exceeding sorry: [yet] for his oath's sake, and for their sakes who sat with him, he would not reject her.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
And immediately the king sent an executioner, and commanded his head to be brought: and he went and beheaded him in the prison,
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
And brought his head in a dish, and gave it to the damsel: and the damsel gave it to her mother.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
And when his disciples heard [of it], they came and took up his corpse, and laid it in a tomb.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
And the apostles assembled themselves to Jesus, and told him all things, both what they had done, and what they had taught.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
And he said to them, Come ye yourselves apart into a desert place, and rest a while: for there were many coming and going, and they had no leisure so much as to eat.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
And they departed into a desert place in a boat privately.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
And the people saw them departing, and many knew him, and ran on foot thither out of all cities, and out went them, and came together to him.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
And Jesus, when he came out, saw many people, and was moved with compassion towards them, because they were as sheep not having a shepherd: and he began to teach them many things.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
And when the day was now far spent, his disciples came to him, and said, This is a desert place, and now the time [is] far passed:
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Send them away, that they may go into the country around, and into the villages, and buy themselves bread: for they have nothing to eat.
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
He answered and said to them, Give ye them to eat. And they say to him, Shall we go and buy two hundred pennyworth of bread, and give them to eat?
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
He saith to them, How many loaves have ye? go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
And he commanded them to make all sit down by companies upon the green grass.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
And they sat down in ranks, by hundreds, and by fifties.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
And when he had taken the five loaves, and the two fishes, he looked up to heaven, and blessed, and broke the loaves, and gave [them] to his disciples to set before them; and the two fishes he divided among them all.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
And they all ate, and were satisfied.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
And they took up twelve baskets full of the fragments, and of the fishes.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
And they that ate of the loaves, were about five thousand men.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
And immediately he constrained his disciples to get into the boat, and to go to the other side before to Bethsaida, while he sent away the people.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
And when he had dismissed them, he departed to a mountain to pray.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
And when evening was come, the boat was in the midst of the sea, and he alone on the land.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
And he saw them toiling in rowing; for the wind was contrary to them: and about the fourth watch of the night he cometh to them, walking upon the sea, and would have passed by them.
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
But when they saw him walking upon the sea, they supposed it had been a spirit, and cried out.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
(For they all saw him, and were troubled.) And immediately he talked with them, and saith to them, Be of good cheer: It is I; be not afraid.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
And he went up to them into the boat; and the wind ceased: and they were greatly amazed in themselves beyond measure, and wondered.
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
For they considered not [the miracle] of the loaves; for their heart was hardened.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
And when they had passed over, they came into the land of Gennesaret, and drew to the shore.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
And when they had come out of the boat forthwith they knew him,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
And ran through that whole region around, and began to carry about in beds those that were sick, where they heard he was.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
And whithersoever he entered, into villages, or cities, or country, they laid the sick in the streets, and besought him that they might touch, if it were but the border of his garment: and as many as touched him, were healed.

< Markus 6 >