< Markus 6 >

1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
And going out from thence, he went into his own country; and his disciples followed him.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
And when the sabbath was come, he began to teach in the synagogue: and many hearing him were in admiration at his doctrine, saying: How came this man by all these things? and what wisdom is this that is given to him, and such mighty works as are wrought by his hands?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
Is not this the carpenter, the son of Mary, the brother of James, and Joseph, and Jude, and Simon? are not also his sisters here with us? And they were scandalized in regard of him.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
And Jesus said to them: A prophet is not without honor, but in his own country, and in his own house, and among his own kindred.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
And he could not do any miracles there, only that he cured a few that were sick, laying his hands upon them.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
And he wondered because of their unbelief, and he went through the villages round about teaching.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
And he called the twelve; and began to send them two and two, and gave them power over unclean spirits.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
And he commanded them that they should take nothing for the way, but a staff only: no scrip, no bread, nor money in their purse,
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
But to be shod with sandals, and that they should not put on two coats.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
And he said to them: Wheresoever you shall enter into an house, there abide till you depart from that place.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
And whosoever shall not receive you, nor hear you; going forth from thence, shake off the dust from your feet for a testimony to them.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
And going forth they preached that men should do penance:
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
And they cast out many devils, and anointed with oil many that were sick, and healed them.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
And king Herod heard, (for his name was made manifest, ) and he said: John the Baptist is risen again from the dead, and therefore mighty works shew forth themselves in him.
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
And others said: It is Elias. But others said: It is a prophet, as one of the prophets.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Which Herod hearing, said: John whom I beheaded, he is risen again from the dead.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
For Herod himself had sent and apprehended John, and bound him in prison for the sake of Herodias the wife of Philip his brother, because he had married her.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
For John said to Herod: It is not lawful for thee to have thy brother’s wife.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Now Herodias laid snares for him: and was desirous to put him to death, and could not.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
For Herod feared John, knowing him to be a just and holy man: and kept him, and when he heard him, did many things: and he heard him willingly.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
And when a convenient day was come, Herod made a supper for his birthday, for the princes, and tribunes, and chief men of Galilee.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
And when the daughter of the same Herodias had come in, and had danced, and pleased Herod, and them that were at table with him, the king said to the damsel: Ask of me what thou wilt, and I will give it thee.
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
And he swore to her: Whatsoever thou shalt ask I will give thee, though it be the half of my kingdom.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Who when she was gone out, said to her mother, What shall I ask? But she said: The head of John the Baptist.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
And when she was come in immediately with haste to the king, she asked, saying: I will that forthwith thou give me in a dish, the head of John the Baptist.
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
And the king was struck sad. Yet because of his oath, and because of them that were with him at table, he would not displease her:
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
But sending an executioner, he commanded that his head should be brought in a dish.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
And he beheaded him in the prison, and brought his head in a dish: and gave it to the damsel, and the damsel gave it to her mother.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Which his disciples hearing came, and took his body, and laid it in a tomb.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
And the apostles coming together unto Jesus, related to him all things that they had done and taught.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
And he said to them: Come apart into a desert place, and rest a little. For there were many coming and going: and they had not so much as time to eat.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
And going up into a ship, they went into a desert place apart.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
And they saw them going away, and many knew: and they ran flocking thither on foot from all the cities, and were there before them.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
And Jesus going out saw a great multitude: and he had compassion on them, because they were as sheep not having a shepherd, and he began to teach them many things.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
And when the day was now far spent, his disciples came to him, saying: This is a desert place, and the hour is now past:
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Send them away, that going into the next villages and towns, they may buy themselves meat to eat.
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
And he answering said to them: Give you them to eat. And they said to him: Let us go and buy bread for two hundred pence, and we will give them to eat.
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
And he saith to them: How many loaves have you? go and see. And when they knew, they say: Five, and two fishes.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
And he commanded them that they should make them all sit down by companies upon the green grass.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
And they sat down in ranks, by hundreds and by fifties.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
And when he had taken the five loaves, and the two fishes: looking up to heaven, he blessed, and broke the loaves, and gave to his disciples to set before them: and the two fishes he divided among them all.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
And they all did eat, and had their fill.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
And they took up the leavings, twelve full baskets of fragments, and of the fishes.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
And they that did eat, were five thousand men.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
And immediately he obliged his disciples to go up into the ship, that they might go before him over the water to Bethsaida, whilst he dismissed the people.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
And when he had dismissed them, he went up to the mountain to pray.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
And when it was late, the ship was in the midst of the sea, and himself alone on the land.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
And seeing them labouring in rowing, (for the wind was against them, ) and about the fourth watch of the night, he cometh to them walking upon the sea, and he would have passed by them.
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
But they seeing him walking upon the sea, thought it was an apparition, and they cried out.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
For they all saw him, and were troubled. And immediately he spoke with them, and said to them: Have a good heart, it is I, fear ye not.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
And he went up to them into the ship, and the wind ceased: and they were far more astonished within themselves:
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
For they understood not concerning the loaves; for their heart was blinded.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
And when they had passed over, they came into the land of Genezareth, and set to the shore.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
And when they were gone out of the ship, immediately they knew him:
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
And running through that whole country, they began to carry about in beds those that were sick, where they heard he was.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
And whithersoever he entered, into towns or into villages or cities, they laid the sick in the streets, and besought him that they might touch but the hem of his garment: and as many as touched him were made whole.

< Markus 6 >