< Markus 6 >
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Amo soge yolesili, Yesu amola ea fa: no bobogesu dunu, Yesu Ea moilaidafa amoga bu hagi.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Sa: bade helefisu esoga, Yesu da sinagoge diasu ganodini ea sia: olelei. Dunu bagohame gilisibi ba: i. Ilia da Ea sia: nababeba: le, fofogadigili amane sia: i “Amo dunu ea gasa hou da habidili labala? Ea asigi dawa: su da habodane bagade hamobela: ? Hou gasa bagadedafa musa: hame ba: su hou, E gasawane hamosa.
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
E da ifa hahamosu dunu. Ea ame da Meli amola eya da Ya: mese, Yousefe, Yudase amola Saimone. Ea dalusi huluane da ninia moilai ganodini esala.” Amaiba: le, ilia da Yesu higa: i.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Yesu da ilima amane sia: i, “Dunu fi huluane da balofede dunu ea sia: naba. Be hi moilaidafa fi dunu fawane da ea sia: hame naba.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Amaiba: le, amo moilaiga, E gasa bagade hou hamomusa: hamedei ba: i. Oloi dunu afae afae fawane, E da Ea lobo ilima ligisiba: le, uhinisi.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Ilia dafawaneyale hame dawa: su hou ba: beba: le, Yesu E fofogadigi. Amalalu, E Na: salede moilai yolesili, eno moilaiga olelela lalu.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
E da Ea ado ba: su dunu ilima Ema misa: ne sia: i. E da ili aduna aduna, asunasi. Fio a: silibu dunu ilia dogo ganodini aligila sa: i, amo fadegale fasima: ne, E da Ea ado ba: su dunuma gasa sagoi.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
E da ilima amane sia: i, “Agi ga: gi, daba, amola muni bulu ganodini sali, amo liligi huluane mae aguni masa! Dagulu fawane gaguli masa!
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
Emo salasu salima. Be da: i salasu aduna hame, afadafa fawane salima.”
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
E da eno ilima amane sia: i, “Moilaiga doaga: sea, nowa dunu dilima yosia: sea, amo dunu ea diasuga dilia golale, eno sogega masunusa: dawa: sea fawane yolesima!
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Be moilai dunu da dilima hame yosia: sea amola dilia sia: ilia higasea, bu asili, ilima sisasu olelema: ne, osobo dilia emo gafe dialebe doga: lesima!”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Amaiba: le, Ea fa: no bobogesu dunu da asili, dunu huluane ilia wadela: i hou yolesili Godema sinidigima: ne, amo sia: olelei.
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Ilia da Fio a: silibu bagohame ilia sia: ga fadegale fasi. Ilia da oloi dunu bagohame uhima: ne, ilima susuligi sogadigi.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Gamane hina dunu Helode da amo hou nabi. Bai dunu huluane da Yesu Ea gasa bagade hou sia: dasu. Dunu mogili ilia amane sia: dasu, “Amo dunu da Yone Ba: bodaise bogole, bu uhini wa: legadoi. Amaiba: le E da gasa bagade hawa: hamonana!”
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Be eno dunu, “E da Elaidia.” sia: i. Eno ilia amane sia: i, “E da balofede dunu, ninia aowalalia balofede dunu agoane.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Be Helode, amo hou nababeba: le, amane sia: i, “Na da Yone ea dialuma damuni fasima: ne sia: i. E da bogole bu wa: legadoi.”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Musa: , Helode da hamoma: ne sia: beba: le, ilia da Yone afugili, la: gili, se iasu diasu ganodini sali. Helode da ea ola Filibe idua e dio amo Heloudiase, lai dagoi. Amo uda ea sia: nababeba: le, Helode da Yone lale, se iasu ganodini sali.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Bai Yone da Helodema amane sia: nanu, “Dia ola idua wamolamu da sema bagade!”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Amaiba: le, Heloudiase da Yonema mi hanaiba: le, e fuga: musa: dawa: i galu. Be Helode da e fuga: musa: logo hame fodoi.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Helode da Yonema beda: i galu. Bai Yone ea hou da hadigi amola ida: iwane e dawa: beba: le, Helode da e gaga: i. Helode da Yone ea sia: nabimu hanai, be ea sia: nababeba: le, gogolelebe galu.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Be Heloudiase ea eso da doaga: i dagoi. Helode e lalelegesu esoga, ea eagene ouligisu dunu, dadi gagui ouligisu dunu, amola Ga: lili mimogo dunu huluane, Helode da Lolo nabe amoga misa: ne hiougi.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Heloudiase idiwi misini, dunu huluane ba: ma: ne, siogoi. Helode amola lolo Nasu misi dunu huluane da hahawane ba: i. Amalalu, Helode da a: finima gasa bagade ilegele amane sia: i, “Dia hanai liligi nama adole ba: sea, na da imunu.”
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
E da gasa bagade ilegele amane sia: nanu, “Di da na ouligibi fi dogoa mogili, la: idi afae dima imunusa: sia: sea, na da amo dima imunu.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
Amalalu, a:fini asili, ea amema amane adole ba: i, “Na adi liligi lamusa: adole ba: ma: bela: ?” Eme da bu adole i, “Yone hanoga fane salasu dunu, amo ea dialuma damuni lamusa: adole ba: ma.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Amalalu, e hedolo Helode ea diasu ganodini bu golili sa: ili, amane sia: i, “Wahadafa Yone Ba: bodaise ea dialuma damuni, yaeya da: iya ligisili, amo nagili ima.”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Amo sia: nababeba: le, Helode da se bagade nabi. Be e musa: gasa bagade sia: beba: le, amola ea lolo Nasu misi dunu ba: ma: ne gogosiamu higa: iba: le, ea musa: adoi yolesimu hamedei ba: i.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Amalalu, e da dadi gagui afae asunasili, Yone ea dialuma damuni gaguli misa: ne sia: i. Dadi gagui dunu da asili, se iasu diasu ganodini Yone Ba: bodaise ea dialuma gobiheiga damuni fasi.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Amo dialuma yaeya da: iya ligisili gaguli misini, a:finima i dagoi. Amalalu, a:fini da ea amema bu i.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Amo hou nababeba: le, Yone ea fa: no bobogesu dunu misini, ea da: i hodo lale, uli dogone sali.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Yesu Ea asunasi dunu, Yesuma bu doaga: le, ilia hawa: hamoi Ema olelei.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Dunu bagohame misini, sia: dabeba: le, ha: i manu logo amola helefimu logo hedofaiba: le, Yesu E amane sia: i, “Ninia da dunu hamedei sogea helefila masunu. Amogai da helefisu ba: mu.”
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Amalalu, ilia da dusagaiga fila heda: le, dunu hame holoi sogebi amoga ilisu asi.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Be dunu bagohame ilia asi nababeba: le, moilai yolesili, emoga hehenane, ilia sogebia doaga: musa: asili, hidadea doaga: i.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Amaiba: le, bega: doaga: le, moiga aligila sa: ili, Yesu da dunu bagohame gilisibi ba: i. Dunu ilia da sibi amo da sibi ouligisu hame gala, amo defele ba: i. Yesu da ilima asigi galu. E da liligi bagohame ilima olelei.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Daeya, Yesu Ea ado ba: su dunu da Ema misini, amane sia: i, “Goe soge da dunu hame holoi soge. Gasimu gadenei galebe.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Dunu huluane da moilai enoga ha: i manu bidilama: ne masa: ne asunasima!”
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Be Yesu E bu adole i, “Dilisu ha: i manu ilima ima!” Ilia bu sia: i, “Ninia silifa fage 200 agoane iabeba: le, agi lale, ilima ima: bela: ?”
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
E da ilima bu adole ba: i, “Agi ga: gi da habodayane ganabela: ? Ba: la masa!” Ba: lalu, ilia amane bu adole i, “Agi ga: gi biyale amola menabo aduna fawane.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Amalalu, Yesu da Ea ado ba: su dunuma ilia da dunu huluane momogili, gilisisu afae afae, mola: ya: i gisi da: iya fima: ne sia: ma: ne, sia: i.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Ilia da gilisisu, eno da 100 agoane, eno da 50 agoane, agoaiwane dada: lei.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Amalalu, Yesu da agi ga: gi biyale gala amola menabo aduna lale, Ea si ba: le gadole, Godema nodone sia: ne gadoi. Amalalu, E da amo agi ga: gi fifili, Ea fa: no bobogesu dunuma sagoi. Ilia dunu eno ilima bu sagoi. Menabo aduna amola, Yesu da dunu huluane moma: ne fifili sagoi.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Ilia huluane sadi ba: i.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
Hame mai dialu agi ga: gi fifi amola menabo lale, daba fagoyale amo nabale ligisi.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Dunu 5000 agoane amola eno uda amola mano bagohame da sadi dagoi.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Amalalu, Yesu Ea sia: be nabalu, ea ado ba: su dunu da dusagaiga fila heda: le, Ga: lili Hano Wayabo na: iyado bega: doaga: musa: asi. E da dunu eno huluane ilima masa: ne sia: i.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Huluanema “Asigibio” sia: nanu, Yesu hisu sia: ne gadomusa: , goumiba: le heda: i.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Daeya, Ea ado ba: su dunu da dusagai ganodini hano dogoa ahoanu, Yesu hisu moiga lelu.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Fo bagade da ilia odagiga mabeba: le, Ea ado ba: su dunu se nabawane susugane sua: lalebe, amo Yesu E ba: i. Amalalu, hahabedafa, eso mae misini, hadigi gadenene, Yesu da Ea fa: no bobogesu dunuma doaga: musa: , hano da: iya mae magufale asi. Ilima baligimusa: manebe ba: i.
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Be ilia da Yesu mae magufale manebe ba: beba: le, E da bogoi a: silibuyale dawa: iba: le, bagade beda: i.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Ea manebe huluane ba: beba: le, ilia beda: ga bogomu agoai dawa: i. Be Yesu E ilima hedolo amane sia: i, “Mae beda: ma! Amo da Na!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Amalalu, E da dusagaiga fila heda: loba, fo da yolesi. Ilia bagadewane fofogadigi.
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
Bai ilia da Yesu E agi ga: gi afadenene bagade hamoi, amo musa: hame ba: su gasa bagade hou dawa: mu hamedeiwane ba: i.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Amalalu, ilia da hano wayabo degele, Genesalede soge bega: doaga: le, dusagai la: gilisi.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Ilia moiga aligila sa: ili, dunu eno huluane da amo doaga: i dunu da Yesu ilia dawa: i.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Amalalu, moilai enoga moilai enoga hehenane asili, oloi dunu ilia debea da: iya dialu amo ilia Yesuma gisa misi. Dunu ilia, “Yesu da amo sogebi esala!” ilia nababeba: le, amo sogebiga oloi dunu gigisa misi.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Yesu da asili, Ea doaga: i soge huluane, moilai fonobahadi amola moilai bagade amola iwilaga amo sogebi huluane amoga ilia oloi dunu oule misini, bidiga lasu diasuga ligisili, Ea abula fe digili ba: ma: ne, Yesuma edegei. Nowa da Ea abula fe digili ba: loba, e da bu uhi dagoi ba: i.