< Markus 5 >

1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
So they arrived at the opposite shore of the Lake, in the country of the Gerasenes.
2 Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.
At once, on His landing, there came from the tombs to meet Him a man possessed by a foul spirit.
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
This man lived among the tombs, nor could any one now secure him even with a chain;
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
for many a time he had been left securely bound in fetters and chains, but afterwards the chains lay torn link from link, and the fetters in fragments, and there was no one strong enough to master him.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
And constantly, day and night, he remained among the tombs or on the hills, shrieking, and mangling himself with sharp stones.
6 Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
And when he saw Jesus in the distance, he ran and threw himself at His feet,
7 og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."
crying out in a loud voice, "What hast Thou to do with me, Jesus, Son of God Most High? In God's name I implore Thee not to torment me."
8 Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"
For He had said to him, "Foul spirit, come out of the man."
9 Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
Jesus also questioned him. "What is your name?" He said. "Legion," he replied, "for there are a host of us."
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
And he earnestly entreated Him not to send them away out of the country.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Feeding there, on the mountain slope, was a great herd of swine.
12 og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."
So they besought Jesus. "Send us to the swine," they said, "so that we may enter into them."
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen
He gave them leave; and the foul spirits came out and entered into the swine, and the herd--about 2,000 in number--rushed headlong down the cliff into the Lake and were drowned in the Lake.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
The swineherds fled, and spread the news in town and country. So the people came to see what it was that had happened;
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.
and when they came to Jesus, they beheld the demoniac quietly seated, clothed and of sane mind--the man who had had the legion; and they were awe-stricken.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.
And those who had seen it told them the particulars of what had happened to the demoniac, and all about the swine.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.
Then they began entreating Him to depart from their district.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.
As He was embarking, the man who had been possessed asked permission to accompany Him.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
But He would not allow it. "Go home to your family," He said, "and report to them all that the Lord has done for you, and the mercy He has shown you."
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
So the man departed, and related publicly everywhere in the Ten Towns all that Jesus had done for him; and all were astonished.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
When Jesus had re-crossed in the boat to the other side, a vast multitude came crowding to Him; and He was on the shore of the Lake,
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
when there came one of the Wardens of the Synagogue--he was called Jair--who, on beholding Him, threw himself at His feet,
23 Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"
and besought Him with many entreaties. "My little daughter," he said, "is at the point of death: I pray you come and lay your hands upon her, that she may recover and live."
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
And Jesus went with him. And a dense crowd followed Him, and thronged Him on all sides.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,
Now a woman who for twelve years had suffered from haemorrhage,
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
and had undergone many different treatments under a number of doctors and had spent all she had without receiving benefit but on the contrary growing worse,
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
heard of Jesus. And she came in the crowd behind Him and touched His cloak;
28 Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."
for she said, "If I but touch His clothes, I shall be cured."
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
In a moment the flow of her blood ceased, and she felt in herself that her complaint was cured.
30 Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"
Immediately Jesus, well knowing that healing power had gone from within Him, turned round in the crowd and asked, "Who touched my clothes?"
31 Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"
"You see the multitude pressing you on all sides," His disciples exclaimed, "and yet you ask, 'Who touched me?'"
32 Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.
But He continued looking about to see the person who had done this,
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
until the woman, frightened and trembling, knowing what had happened to her, came and threw herself at His feet, and told Him all the truth.
34 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"
"Daughter," He said, "your faith has cured you: go in peace, and be free from your complaint."
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"
While He is yet speaking, men come from the house to the Warden, and say, "Your daughter is dead: why trouble the Rabbi further?"
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
But Jesus, overhearing the words, said to the Warden, "Do not be afraid; only have faith."
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
And He allowed no one to accompany Him except Peter and the brothers James and John.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
So they come to the Warden's house. Here He gazes on a scene of uproar, with people weeping aloud and wailing.
39 Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."
He goes in. "Why all this outcry and loud weeping?" He asks; "the child is asleep, not dead."
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.
To this their reply is a scornful laugh. He, however, puts them all out, takes the child's father and mother and those He has brought with Him, and enters the room where the child lies.
41 Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"
Then, taking her by the hand, He says to her, "Talitha, koum;" that is to say, "Little girl, I command you to wake!"
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede
Instantly the little girl rises to her feet and begins to walk (for she was twelve years old). They were at once beside themselves with utter astonishment;
43 Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
but He gave strict injunctions that the matter should not be made known, and directed them to give her something to eat.

< Markus 5 >