Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
Mari aje ino bezizi anome tize ta Asere ani winme, ma ribee Ujerusalem ma chukuno anabu uwara nikyerainge maniwii.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Mare aje tibe yau, maze inu buu maguwe itilem tilem maguwe ana.
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
Kunna nii u na tibira masuri atibira?
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
Samabira ire esana iresa una ignyin eyitingi.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Ire isaname yarizo adezi upanbara inka uwui wa tusa idusa iwa.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Sa uwi watusa idusa awa.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Ire ya rizi, ire kana ikame ahiri inpime daki yawuna uhoba.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Ire ya rizi adizi ariri inya biho akuro atataru ire akuro ta tasi ire aino aino.
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Anu ati anatitui tu kunna me na wa kunna wa wuzi katuma neinni imumume sawa kunna.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Uganiya sa Yesu ma ciki nana a hana kadura ka meme anu kirau in kare ukasume wa iki me nyanini imumu ibiyau bi sa mazi ni bo iru.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Shime ma hiri shi iboke shi imumbesa ira Asesere i sa wa zome nan shi ba sa dai ma buka.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
Wa di hiri a wada ira ini? wadi kunna e wa wadi caki imumbesa wa kunna
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
Ma gwawe indaki ya kunna imumbesa mabuka shi ba ide wa aneni iri Asere.
14 Sædemanden sår Ordet.
Unu cobo isana igenneme tize ta Asere tini barki ini mumbesa abeziwe inime.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Aye wazi kasi i sana ya rinzo una barki wakunna tize ta Asere dibe wazowe ina bangu iveteme niba.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Anabu wazi kaniya isanasa ya rizo upambara inka uwui wa tusa inki we vati.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Wazi kasi andebesa wa kaba tize ta Asere wenno iri mumu ya hira ibiyau wa zome inna bangu zetiminiba.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
Isanasa ya rizi ikanu ineini anabu sa wakunna tize ta Asereme.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Adezusa a cere anu ine eni ya unni geme na nu una urunta wa kati anabu ukunna u tize ta Asereme. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Kasi andebesa wa kabi tize ta Asere we wani kasi isana sa yarizo adizariri wa niza iburi irir ire kuro ataru ire aguro utasi ire mi ino.
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
Yesu ma bukiwe innu guna adatawu ura upitila a inpi ine gira nani aka a inpi ini so ene a masama e.
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Indaki ire imumu irani sa izi mubunzi sa daki inki tasi ini ba anu haze ushi tire tize.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Vati anatitui tu unna na makuna da besa daki ma kunna ba ade ame.
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
Mkuri mabukawe inoguna imu dusa wa guta me une uni, uni adegutuwen harma atinkuweni.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Desa mazini adi kinkimeni da sa ma zo mani ade kabi a cheki enime.
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Yesu ma reje ini gusa tize ta Asere tize kaniya unu wuza otibira uru umeme.
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Amori ahiri unu ugenome mada urusame indabesa aru uru uzi ba har asani usanna ahira.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
Adizi ata anya bisana biriri gusi iriri ma e inyanice iriri sa adi irin nini me merun.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Uganiya sa ya hina maka ma imumu uwesi maka barki ya hina.
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Yesu ma buki madi bezuwe anabu aneni barki watinka nani ma bezuwe uya anu rusa sa wada rusa ba.
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Wazi kasi isana icicinci sa una tibira ma ha maka bira uru uwu iriri.
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
Akabiri ini iki isuri hari iwu ure memerun ulambume.
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Yesu ma reje inu bo uwe tasi timumu gbardan sa ma bezuzu we tene barki kati wa perkeme ba.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Madaki beziziwe inka mazi nan na hana akatuma ka meme wa daki wa cukuno wa zi vati ani gino makama ma bukuwe vati imumbesa ize.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
Uru uwui ma gu ahana akatuma kameme tarini ti kafani uhuru utekume.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
Wa dusa wa hiri wa dibe ugirgime wadusa uhana uhuru ugino nan mare ma jirgi.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
Ukpebu udandang wa uhiri udari ukeme u e mei u winca u jirgi me ama rari wa gwame buka tize ma dusa ma buki tize na nu kpebu me utonno.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Yesu mararume imumu ime unu nyetike ihori u urdu uceki duru tiwui.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Sama zuma ma barka ukpebu me magu a une tunno ukpebu udusa utonno rik.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Ma gwewe nyanini yawuna izindiyau inda ki ya kaba tize ta Asere ba?
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Ahana akatuma ta meme aveni ma bari uguna ma karti me ma nyanga ma gene.
