Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
Hangi ai wandilye kumanyisa mu mpelompelo a luzi. Ni iumbi ikulu likilundiila likamupilimikiilya, akingila mukati i ilinga mu luzi, nu kikie. Iumbi lihi nai likoli mu mpelo a luzi mu nshemba.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Hangi aka amanyisa makani idu ku mpyani, hangi akaligitya kitalao ku umanyisa nuakwe.
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
Tegeelyi, mutemeli ai ulongoe kutemela.
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
Nai wakatula ukutemela, ing'wi nia mbeu ai igwie mu nzila, ni nyunyi ikapembya ikailya.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Mbeu i nzuya ai igwie mu matalagwe, naiza kutili ni mahalu idu. Itungo ikanyala, ku nsoko ai ngila anga mahalu nakondaniie.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Kuiti i lyoa nai litolokile, ai inyaile, ku nsoko ai ngila anga mili, ikuma.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Mbeu inzuya ai igwie pakati a mija. iMija ikakula nu kuitunyiilya, hangi shanga ikapa inkali yihi.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Mbeu i nzuya ai igwie mu mahalu ni maza hangi ai ipee i nkali itungo nai yukukula nu kungeeleka, inzuya ai ipee nkua makumi ataatu ikilo, ni nzuya makumi mutandaatu, ni nzuya igana.”
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Hangi wakaligitya, “Wihi nukete i akutwi ni akija, nu ije!”
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
uYesu nai wakatula wing'wene, awo nai akoli pakupi nu ng'wenso nawo ni ikumi na abiili ai amukoiye kutula i mpyani.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Akaligitya kitalao, “Kitalanyu minkiigwe kinkunku nika utemi nuang'wa Itunda. Kuiti ku niakoli kunzi kila i kintu ingi mpyani,
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
iti anga agoze, uu igoza, kuiti shanga ihenga, hangi ku lulo niakija uu ijaa, kuiti shanga ilinga, anga ize shanga uu aza azee mupiluka Itunda ai uzee alekela.”
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
Hangi akaligiya kitalao, “Itii shanga mulingile i mpyani iyi? Mukuhuma uli kulinga i mpyani ni ingiiza?
14 Sædemanden sår Ordet.
Mutemeli ai utemee lukani.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Ing'wi ingi awo nai agwie mu mpelo a anzila, kianza u lukani naza lutemewe. Hangi nai igulye, itungo u Mulugu akapembya nu kuluhola u lukani naiza lutemewe mukati ao.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Hani ang'wi ao ingi awo nai atemewe migulya amatalagwe, naza, nai igulye u lukani, ku ukau akulusingiilya ku ulowa.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Hnagi agila imili ihi mukati ao, kuiti igimya ku itungo ikupi. Halafu lwago nu wagigwa ni ipembilye ku nsoko a lukani, itungo ikumpyaa.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
Hangi ang'wi ingi awo nai atemewe mu mija. Akulija u lukani.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Kuiti unyong'wa nu ihi. ukongelwa nua nsao, ni nsula a makani mangiiza, wi ingiila nu kulutunyiilya u lukani, nu kuleng'wa kupaa inkali. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Uugwa akoli awo naza atemewe mu mahalu ni maza. Akulija u lukani nu kulusingiilya nu kupa i nkali; ang'wi makumi ataatu, hangi ang'wi makumi mutandatu, hangi ang'wi igana ling'wi.”
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
uYesu aka atambuila, “Itii iiza wileta u lumuli mukati ito nu kuluika pihi a nkapu, ang'wi pihi a ulili? Wiluletaa mukati nu kuluika migulya a ishupaka.
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Ku nsoko kutili kihi nikipihile naiza shanga kiku kumuka, hangi kutili i kinkunku naiza shanga kikuikwa kihenga.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Anga ize ukoli nukete i akutwi a kija, nu ije!”
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
Aka atambuila, “Tuli miakendegeeli ku iko ni mukukija, ku nsoko u ugemeelya ni mukugemeelya, kiko ni mukagemeeligwa, hangi kikongeligwa kitalanyu.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Ku nsoko nuanso nukete, ukinkiiligwa ikilo, hangi uyo nimugila, kupuma kitalakwe ikuholwa ga nizo nuikete.”
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Hangi akaligitya, “Utemi nuang'wa Itunda wimpyanigwe nu muntu nai utemee i mbeu mu mahalu.
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Nai wakalala u utiku nu kuuka i kidaudau, ni mbeu ikaheluka nu kukula, Ga ni uu shanga ulingile nai ipumie.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
Ihi ipumyaa i mbeu nkola; hanza matutu, alafu ulua, alafu mbeu niakagupaa.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Hangi itungo imbeu ni ikatula ailyaa itungo witwalaa uzolo, ku nsoko i maogola apikiila.”
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Hangi akaligitya, “kuimpyanie u utemi nuang'wa itunda ni kintu kii, ang'wi kutumile mpyani kii ku uganula?
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Ingi anga i mbeu a haradali, naiza ai itemewe ingi niino nangaluu kukila i mbeu yihi mihi.
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
Ga, ni itungo naza itemewe, ikukula nu kutula nkulu ikilo nila mimea ihi mu shuli, hangi izipyaa ntaambi nkulu, ga ni nyunyi nia kilunde ihumaa kuzipya iuyi niao mu mululi nuakwe.”
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Ku mpyani idu ai umanyisilye hangi ai uligitilye u lukani kitalao, ku upikiilo nai uhumile kulinga,
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
hangi shanga ai uligitilye ni enso bila mpyani. Kuiti itungo nai wakatula wing'wene duu, aka aganuila kila i kintu i amanyisigwa akwe.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
Mu luhiku nulanso, itungo nila mpindi nai lipikiie, akaligitya kitalao, “Kweni i nkika a kabiili.”
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
Iti gwa akalileka i umbi, akamuhola uYesu, itungo nilanso yakondaa ai watula mukati ilinga. Malinga mauya ai atulaa palung'wi nu ng'wenso.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
Nu ng'wega utaki nua kimpupu ni maingu ai atulaa akingila mukati a mulinga nu mulinga ai wakondyaa kutula wizula.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Kuiti uYesu mukola ai ukoli mu shetri, ulae mu muto. Akamutambuila, azeligitya, “Ng'walimu, shanga ulingile kina usese kuusha?”
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Hangi akauka, akaukenela u ng'wega nu kuluila u luzi, “Itule ihi twii, ulyuuku.” Ung'wega ukapela, hangi ai ituile nu ulyuuku ukulu.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Hangi akaligitya kitalao, “Ku niki mukitumba? Itii mukili miagila u uhuiili?”
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Akizuilwa nu woa ukulu mukati ao hangi akitambulya enso ku enso, “Uyu ingi nyenyu hangi, ku nsoko ga nu ng'wega nu luzi ikumugombya.”
