Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
Hara wode qasse abba achan tamarso oykidees, izakko daro derey shiqidees.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Izikka daro yota lemuson hizgi tamarsidees.
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
Siyitte issadey kath zeranas kezidees.
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
Izi zershin issi issi zerethi oogge bolla wodhidees. Oogge bolla wodhida zeretha kafoti maxi mida.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Baggay lo7o biittay baynda mela biittan wodhides shin bittay mela gidida gish herakka caridees.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Gido atin away kezida mala shulidees. Xapho yedonta gish melidees.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Qasse issi zerethi handay aguntha gidon wodhidees agunthaykka dicidi culida gish ayfibeyna.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Hara zerethi qasse lo7o orde biitta bolla wodhidagish caridi dicidees ayfekka ayfidees; issa hezu tammu, issay qasse usuppun tammu, hara issay qasse xettu ayfidees.
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Yesusay qassekka siyiza haythi diza uray siyo gidees.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Izi berkka dishin tammane namm7atinne kasse izara diza asay izi yotida lemusoza gish iza zari oychida.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Izikka istas intes Xoossa kawotetha xuray gelidees shin karen dizaytas gidikko yoyi wuri lemusora yotetees.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
Hessikka kasse “istti beydi be7idaysa akekontamalanne istti simontamala, qassekka ista nagaray maretonta malasa gedees.
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
Qssekka Yesusay hiz gidees “Haysi lemusoy intess gelibeyne? Histin hara lemuso inte wosti eranne?
14 Sædemanden sår Ordet.
Zeretha zeriday qaala zeres
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Issi issi asati ogge bolla wodhida zeretha mala, issti qaala siyiza wode Xala7ey yidi herakka istti siyida qaala issta wozinappe ekki gidees.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Hessakko harati mela biitta bolla wodhida zeretha milatetees. Istti qaka siyidi ufaysara eketess.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Gido attin issti xappo yedonta gish gutha wode gam7ishin qaala gedon metoy woykko godistay asata bolla yiza wode herakka dhuphetetees.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
Harati qasse aguntha gidon wodhida zeretha milatetees, issti qalla sisi siyetees.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Gido atin ha biitta metoynne misha pacehnne hara amoy issiti siyida qaala culidi ayfe ayfonta mala digees. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Hankoyta lo7o biittan zaretidda zeretha milatetees, heytikka qaala siyidi ekizadene hezu tammu, ayfe usuppun tammu ayfene xetu ayfe ayfizayta.
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
Qassekka hizgdeess “Xomppe oythidi gemason woykko arssa garsan wothi ereti? Po7ana mala qonceson wothista giddene?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Hessa gish qotetidi qoncen kezontay po7on kezonta gemman attanay bawa.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Hessa gish siyiza haythi dizadey siyo.
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
Gujidikka inte siyizaysa wozinan wothite inte maqiza mishara intess makkistana hessappe daroy gujettana.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Dizades gujistanashin bayndadefe izas dizarakka ekkistana gidana gidees.
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Qssekka hizgidees “Xoossa kawotethi zereth zeriza issi ura milataysu.
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Zeridadey ommars zin7es wontishin dendees, gido attin izi eronta dishin zaretida kaththay mokidi culidees.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
Gadeyka koyro carecha kalethada buxxa buxxappe kalethada buxxa bolla lo7o ayfe immadus.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Kathay kaxidappe guye boney gakin ketha aaway herakka matha oykkes.
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Qassekka hiz gidees “Xoossa kawoteth nu azara ginisi beyane? azara lemusane?
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Biitta bolla wursofe lafa gidida sanafice ayfe milataysu.
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
Zeristada dicidappe guye qass akakiltista wursofe adhiza gish kafoti yidi he akakiltey hangista kuwa gidon shempetees.
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Yesusaykka asay ekanas danda7izaysa kena hayta milatiza hara daro lemusora istas yotides.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Aymish gidikkokka asas lemusoy baynda yoti erena. Izinne iza kalizayti xala dizawode gidikko wurssi birsh yootes.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
He galas gadey qamishin bena kalizayta “anne gede he pinth piinos” gides.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
Issti asa hen agagidi izi uti diza wogolozara Yeussa ekki bidda. Hara wogolotikka istara isife detes.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
He wode wolqama bulahey abba bolla dendidi wogoloza hathi kummana gakanas bulahey shocechidees.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Gido atin Yesusay borkoth borkotidi wogolozas guye bagan zin7idees. Isstikka iza denthidi “astamare nuni wurshin nena metene” gida.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Izikka dendidid carkoza “Coo7u ga”, abbakka “woppu ga” gides, carkoykka co7u sirphi gidees, mullekka co7udees.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Bena kalizaytakka “Haysatho aazas babideti? hayssa gakanas intess ammanoy bayee?” gidees.
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Issttikka kehi babidi ba garsan issay issara “caarkkoynne abbay izass azazetizay haysi onnee?” getetida.
