Markus 3
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
Pea toe hū ia ki he falelotu; pea naʻe ʻi ai ʻae tangata kuo mate hono nima.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Pea naʻa nau lamasi ia, pe te ne fakamoʻui ia ʻi he ʻaho Sāpate: ka nau fakakoviʻi ai ia.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
Pea pehē ʻe ia ki he tangata naʻe nima mate, “Tuʻu mai.”
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
Pea ne pehē kiate kinautolu, “ʻOku ngofua ke fai lelei ʻi he ngaahi ʻaho Sāpate, pe ko e fai kovi? Ke fakamoʻui, pe tāmateʻi?” Ka naʻa nau fakalongo pe.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Pea kuo vakai foli ʻe ia ʻakinautolu kuo tuputāmaki, he naʻe mamahi ia koeʻuhi ko e fefeka ʻo honau loto, pea ne pehē ki he tangata, “Mafao mai ho nima.” Pea ne mafao atu [ia]: pea fakamoʻui hono nima ʻo hangē ko [hono nima ]e taha.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Pea naʻe ʻalu kituʻa ʻae kau Fālesi, ʻonau alea leva mo e kau Helotiane kiate ia, pe fēfeeʻi ʻenau tāmateʻi ia.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Ka naʻe ʻalu ʻa Sisu mo ʻene kau ākonga ki he tahi: pea muimui kiate ia ʻae fuʻu tokolahi mei Kāleli mo Siutea,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
Pea naʻe haʻu kiate ia, mei Selūsalema, mo ʻAitumia, mo e tuʻa Sioatani, mo kinautolu naʻe ofi ki Taia mo Saitoni, ʻae fuʻu tokolahi ʻi heʻenau fanongo ki he ngaahi meʻa lahi kuo ne fai.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Pea naʻe fekau ʻe ia ki heʻene kau ākonga, ke ʻai ha vaka siʻi ke tatali kiate ia, koeʻuhi ko e fuʻu tokolahi, telia naʻa nau fakaʻefihiaʻi ia.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
He kuo ne fakamoʻui ʻae tokolahi; ko ia ne nau fakaʻefihiaʻi ia, ka nau ala kiate ia, ʻakinautolu naʻe mahaki.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
Pea mo e kau laumālie ʻuli, ʻi heʻenau mamata kiate ia, naʻa nau tō ki lalo ʻi hono ʻao, pea tangi, ʻo pehē, “Ko e ʻAlo koe ʻoe ʻOtua.”
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
Pea ne fekau mālohi kiate kinautolu, ke ʻoua naʻa nau fakahā ia.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Pea naʻe ʻalu hake ia ki he moʻunga, ʻo ne ui kiate ia ʻakinautolu naʻe loto ia ki ai: pea nau ʻalu ange kiate ia.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Pea ne tuʻutuʻuni ʻae toko hongofulu ma toko ua, ke nau ʻiate ia, pea koeʻuhi ke ne fekau atu ʻakinautolu ke malanga,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
Pea ke maʻu ʻae mālohi ke fakamoʻui ʻae ngaahi mahaki, mo kapusi ʻae kau tēvolo:
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Ko Saimone naʻa ne fakahingoa ko Pita;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
mo Semisi ko e [foha ]ʻo Sepeti, mo Sione ko e tokoua ʻo Semisi; pea ne fakahingoa ʻakinaua ko Poaneasesi, ʻa ia, “Ko e ongo foha ʻoe mana:”
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
mo ʻAnitelū, mo Filipe, mo Pātolomiu, mo Mātiu, mo Tōmasi, mo Semisi ko e [foha ]ʻo ʻAlefiusi, mo Tatiusi, mo Saimone ko e Kēnani,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
mo Siutasi ʻIsikaliote ʻaia foki naʻa ne lavakiʻi ia: pea naʻa nau hū ki ha fale.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Pea toe fakataha ʻae kakai, ko ia naʻe ʻikai ai te nau faʻa fai ʻenau kai mā.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
Pea ʻi he fanongo ki ai ʻa hono kāinga, naʻa nau ʻalu atu ko hono puke: he naʻa nau pehē, “Kuo vale ia.”
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
Pea naʻe pehē ʻe he kau tangata tohi naʻe ʻalu hifo mei Selūsalema, “ʻOku ʻiate ia ʻa Pelisipupe, pea ʻoku ne kapusi ʻae kau tēvolo ʻi he ʻeiki ʻoe kau tēvolo.”
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Pea ne ui ʻakinautolu, mo ne pehē kiate kinautolu ʻi he ngaahi fakatātā, “E faʻa kapusi fēfē ʻe Sētane ʻa Sētane?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
Pea kapau ʻe feʻiteʻitani ha puleʻanga, ʻe ʻikai tuʻumaʻu ʻae puleʻanga ko ia.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
Pea kapau ʻe feʻiteʻitani ha fale, ʻe ʻikai tuʻumaʻu ʻae fale ko ia.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
Pea kapau ʻe angatuʻu ʻa Sētane kiate ia, mo feʻiteʻitani, ʻe ʻikai tuʻumaʻu ia, kae ngata ai ia.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
“E ʻikai ha taha te ne faʻa hū ki he fale ʻoe tokotaha mālohi, mo kaihaʻasi ʻene ngaahi koloa, ka ʻi heʻene tomuʻa haʻi ʻae tokotaha mālohi; pea te ne toki kaihaʻasi ʻene koloa.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
“Ko e moʻoni ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, ʻE fakamolemole ʻae ngaahi hia kotoa pē ʻae fānau ʻae tangata, mo e lohiakiʻi ʻaia kotoa pē te nau lohiaki:
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
Koeʻuhi naʻe pehē ʻekinautolu, “ʻOku ʻiate ia ʻae laumālie ʻuli.”
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Pea naʻe toki haʻu ʻa hono kāinga mo ʻene faʻē, ʻonau tutuʻu ʻituʻa, pea nau fekau kiate ia.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
Pea pehē kiate ia ʻe he kakai naʻa nau nofo ʻo kāpui ia, “Vakai, ko hoʻo faʻē mo ho kāinga ʻoku ʻituʻa, ko ʻenau kumi koe.”
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
Pea lea ia, ʻo pehēange kiate kinautolu, “Ko hai ʻeku faʻē mo hoku kāinga?”
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Pea vakai foli ʻe ia ʻakinautolu naʻa nau nofo ʻo kāpui ia, mo ne pehē, “Vakai, ko ʻeku faʻē mo hoku kāinga!
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
He ko ia te ne fai ʻae finangalo ʻoe ʻOtua, ko hoku tokoua ia, mo hoku tuofefine, mo [ʻeku ]faʻē.”
