Markus 3
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
Eno Jehudi rangsoomnok ni Jisu ngaakwangta adi, erah ni lakkoong wasiit angta.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Erah di mararah mina ih Jisu tumjih lasah thetreela ih bansokte eje angta, erah thoidi naangtongsa adoh mina maamok deesiit jaaoh ih ban sok rumta.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
Jisu ih erah mih asuh baatta, “Nga ngah ko ih chap raaho.”
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
Erah lilih Jisu ih miloong asuh chengta, “Seng Hootthe ih naangtongsa doh tumjih ettheng ih baat hali? Ese re theng tam ethih re theng ah? Mih roidong ah pang tam etheng ah tam ah tek haat etheng ah?” Miloong ah tumjih uh tajengta.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Miloong ah sok ano Jisu ah ekhat eta, thako adi neng thung ah jong ajaan likhiik ih thih rum kano heh tenthet dongta. Eno lakkoong wah asuh liita, “An lak ah janghaat uh.” Heh lak ah janghaat kah no ese we ih ngaak hoonta.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Erah thoidi Pharisi loong ah Jehudi rangsomnok nawa dokkhoom rum ano Hirod mina loong damdi, neng ih Jisu tek haat suh kaankoong karumta.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Jisu nyia heliphante loong ah Galili juungsitum ko ih dokkhoom karumta, eno Galili nawa miloong ah hantek neng lilih ih roong karumta. Miloong ah Judia nawa,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
Jerusalem nawa, Idumia hadaang nawa, Jordan juung saadongko hah nawa, erah damdi Tairi nyia Sidoon hah noongrep nawa lomkhoomta. Erah mina loongtang Jisu jiinni thokrum taha tumeah neng ih Jisu reeta ruurang ah japchaat et rumta.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Miloong ah hantek ang thoidi Jisu ih heliphante loong asuh khoonkhuung heh duungchap suh jamthiin thuk rumta, miloong rah ih phojap nak rumhang eah.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
Heh ih mih hantek deesiitta, erah damdi uh khoisatte ephoop ih Jisu jap taajoh suh rapne ih tuutmui rumta.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
Chiithih laakhah pan miloong ah Jisu ah japtup rum leh loongdat emeleh riinghuung ih rumta, “An juuba Rangte sah ah!”
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
Jisu ih chiithih laakhah loong asuh heh tiit ah o suh uh latumbaat theng ih dangdang et baat rumta.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Eno Jisu kong ni duung wang ano heh ih jamta mina loong heh damdoh wak wangsuh poon rumta eno neng loong ah heh reeni ra rum taha, erah lih adi
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
asih wanyi ah danje ano Kaamwah et men rumta. “Ngah ih sen loong ah nga damdoh ang raang ih danje rumhala,” neng suh baat rumta. “Ngah ih sen loong ah Rangte tiitkhaap tumbaat raangtaan ih nep kaatthuk rumha,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
eno sen suh chiithih laakhah loong dok phanjih chaan uh eje ang ah.”
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Jisu ih danjeeta asih wanyi loong ah arah: Simoon (Jisu ih Pitar et menta),
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
Jebedi sah soophoh nyi, Jeems nyia Joon, (Jisu ih Boonergis et menta, erah langla “Rangphah mih”);
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
Endriu, Philip, Batholomi, Mathiu, Thomas, Alphias sah Jeems, Thadias, Simoon deek akaan raangtaan ih laatte wah
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
nyia Judas Iskerot, Jisu khumtante wah ah.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Eno Jisu ah nok ni wangta. Erah di uh mina loong hantek ih lom thutthi rumta, Jisu nyia heliphante loong chamsat saapoot uh lachoh thang ah.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
Jisu suh, “Emok ih hoonla” ih li rum kano, heh jaatang ah heh toonsiit ra rum taha.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
Mararah Jerusalem nawa Hootthe nyootte loong ra taha loong ah ih li rumta, “Arah mih abah Benjibul pan boh ah! Chiithih laakhah loong jen dokphan theng chaan kotte luungwang ah boh ah.”
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Erah thoidi Jisu ih heh reeni poon rum ano tiitthaak di toobaat rumta. “Soitaan ih Soitaan ah mamah mi et phanhaat ah?”
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
Deek esiit ah neng laktung nah phe ano rookmui abah, erah deek ah phaangjaang eah.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
Changka siit laktung nah rookmui jengmui abah, erah changka ah phaangjaang eah.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
Erah thoidoh Soitaan hasong adoh neng laktung nah pheehoom mui abah, erah roitang tatongka, erah nang ih bah phaangjaang rum ano ethoon ba eah.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
“Tathat mina nok ah long suh heh teewah ah lachaak tangkhakka bah heh hukkhaak ah tajen longka.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
“Ngah ih ami tiit baat rumhala, mina rangdah loong nyia neng ethih jengkhaap jengla loong ah biin anaan jenhoon mok et ah.
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
Jisu ih arah baatta ah langla, mararah mih ih amet li rumta, “Heh sak ni chiithih laakhah pan eah.”)
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Eno Jisu nuh nyia heh no loong ah thok rumta. Nokka ni chap rum ano, Jisu ah poonwang thuk rumta
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
Jisu ah miloong hantek ih kooktong rum adi baat rumta, “Sok uh, an nuh nyi an no loong ih nokka ni chap rum ano, an jam rum halu.”
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
Jisu ih ngaakbaatta, “Seng nuh o ah? Nga no loong o ah?”
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Heh reeni kooktongta miloong ah sok ano liita, “Sok an! Ngah di bah arah loong ah seng nuh nyia ngaaphoh ngaano loong ah!
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
O ih Rangte jeng chaat ha erah loong abah seng nuh, seng nah nyia ngaapho ngaano ang ah.”
