Markus 3
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
Et il entra encore dans la synagogue; et il y avait là un homme qui avait la main desséchée.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Et ils l’observaient [pour voir] s’il le guérirait le jour de sabbat, afin de l’accuser.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
Et il dit à l’homme qui avait la main desséchée: Lève-toi là devant tous.
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
Et il leur dit: Est-il permis de faire du bien le jour de sabbat, ou de faire du mal? de sauver la vie, ou de tuer? Mais ils gardaient le silence.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Et les ayant regardés à l’entour avec colère, étant attristé de l’endurcissement de leur cœur, il dit à l’homme: Étends ta main. Et il l’étendit, et sa main fut rétablie.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Et les pharisiens, sortant aussitôt avec les hérodiens, tinrent conseil contre lui pour le faire périr.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Et Jésus se retira avec ses disciples vers la mer; et une grande multitude le suivit de la Galilée, et de la Judée,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
et de Jérusalem, et de l’Idumée, et de par-delà le Jourdain. Et ceux des environs de Tyr et de Sidon, une grande multitude, ayant entendu les choses qu’il faisait, vinrent vers lui.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Et il dit à ses disciples qu’un petit bateau soit là à sa disposition, à cause de la foule, afin qu’elle ne le presse pas;
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
car il en guérit beaucoup, de sorte que tous ceux qui étaient affligés de quelque fléau se jetaient sur lui afin de le toucher.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
Et les esprits immondes, quand ils le voyaient, se jetaient devant lui et s’écriaient, disant: Tu es le Fils de Dieu.
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
Et il leur défendait très expressément de le faire connaître.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Et il monte sur une montagne, et il appelle ceux qu’il voulait; et ils vinrent à lui;
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
et il en établit douze pour être avec lui, et pour les envoyer prêcher,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
et pour avoir autorité [de guérir les maladies et] de chasser les démons;
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
et il surnomma Simon, Pierre;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
et Jacques le [fils] de Zébédée et Jean le frère de Jacques, et il les surnomma Boanergès, ce qui est: fils de tonnerre;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
et André, et Philippe, et Barthélemy, et Matthieu, et Thomas, et Jacques le [fils] d’Alphée, et Thaddée, et Simon le Cananéen,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
et Judas Iscariote, qui aussi le livra.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Et ils viennent à la maison; et la foule s’assemble de nouveau, en sorte qu’ils ne pouvaient pas même manger leur pain.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
Et ses proches, ayant entendu cela, sortirent pour se saisir de lui; car ils disaient: Il est hors de sens.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
Et les scribes qui étaient descendus de Jérusalem, dirent: Il a Béelzébul; et: Par le chef des démons, il chasse les démons.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Et les ayant appelés, il leur dit par des paraboles: Comment Satan peut-il chasser Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
Et si un royaume est divisé contre lui-même, ce royaume-là ne peut pas subsister.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
Et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison-là ne peut pas subsister.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
Et si Satan s’élève contre lui-même et est divisé, il ne peut pas subsister, mais il vient à sa fin.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Nul ne peut entrer dans la maison de l’homme fort, et piller ses biens, si premièrement il n’a lié l’homme fort; et alors il pillera sa maison.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
En vérité, je vous dis que tous les péchés seront pardonnés aux fils des hommes, et les paroles injurieuses, quelles qu’elles soient, par lesquelles ils blasphèment;
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
C’était parce qu’ils disaient: Il a un esprit immonde.
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Ses frères et sa mère donc viennent; et se tenant dehors, ils l’envoyèrent appeler;
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
et la foule était assise autour de lui. Et on lui dit: Voici, ta mère et tes frères, là dehors, te cherchent.
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
Et il leur répondit, disant: Qui est ma mère, ou [qui sont] mes frères?
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Et regardant tout à l’entour ceux qui étaient assis autour de lui, il dit: Voici ma mère et mes frères;
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
car quiconque fera la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur, et ma mère.
