< Markus 3 >
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
And he entride eftsoone in to the synagoge, and there was a man hauynge a drye hoond.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
And thei aspieden hym, if he helide in the sabatis, to accuse him.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
And he seide to the man that hadde a drie hoond, Rise in to the myddil.
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
And he seith to hem, Is it leeueful to do wel in the sabatis, ether yuel? to make a soul saaf, ether to leese? And thei weren stille.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
And he biheeld hem aboute with wraththe, and hadde sorewe on the blyndnesse of her herte, and seith to the man, Hold forth thin hoond. And he helde forth, and his hoond was restorid to hym.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Sotheli Farisees yeden out anoon, and maden a counsel with Erodians ayens hym, hou thei schulden lese hym.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
But Jhesus with hise disciplis wente to the see; and myche puple fro Galilee and Judee suede hym,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
and fro Jerusalem, and fro Ydume, and fro biyondis Jordan, and thei that weren aboute Tire and Sidon, a greet multitude, heringe the thingis that he dide, and cam to hym.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
And Jhesus seide to hise disciplis, that the boot schulde serue hym, for the puple, lest thei thristen hym;
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
for he heelide many, so that thei felden fast to hym, to touche hym. And hou many euer hadde syknessis, and vnclene spirits,
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
whanne thei seyen hym, felden doun to hym, and crieden, seiynge, Thou art the sone of God.
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
And greetli he manasside hem, that thei schulden not make hym knowun.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
And he wente in to an hille, and clepide to hym whom he wolde; and thei camen to hym.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
And he made, that there weren twelue with hym, to sende hem to preche.
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
And he yaf to hem pouwer to heele sijknessis, and to caste out feendis.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
And to Symount he yaf a name Petre, and he clepide James of Zebede and Joon,
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
the brother of James, and he yaf to hem names Boenarges, that is, sones of thundryng.
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
And he clepide Andrew and Filip, and Bartholomew and Matheu, and Thomas and James Alfey, and Thadee,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
and Symount Cananee, and Judas Scarioth, that bitraiede hym.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
And thei camen to an hous, and the puple cam togidere eftsoone, so that thei miyten not ete breed.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
And whanne his kynnysmen hadden herd, thei wenten out `to holde him; for thei seiden, that he is turned in to woodnesse.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
And the scribis that camen doun fro Jerusalem, seiden, That he hath Belsabub, and that in the prince of deuelis he castith out fendis.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
And he clepide hem togidir, and he seide to hem in parablis, Hou may Sathanas caste out Sathanas?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
And if a rewme be departid ayens it silf, thilke rewme may not stonde.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
And if an hous be disparpoilid on it silf, thilke hous may not stonde.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
And if Sathanas hath risun ayens hym silf, he is departid, and he schal not mowe stonde, but hath an ende.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
No man may go in to a stronge mannus hous, and take awey hise vessels, but he bynde first the stronge man, and thanne he schal spoile his hous.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Treuli Y seie to you, that alle synnes and blasfemyes, bi whiche thei han blasfemed, schulen be foryouun to the sones of men.
29 men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd." (aiōn , aiōnios )
But he that blasfemeth ayens the Hooli Goost, hath not remissioun in to with outen ende, but he schal be gilty of euerlastynge trespas. (aiōn , aiōnios )
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
For thei seiden, He hath an vnclene spirit.
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
And his modir and britheren camen, and thei stoden withoutforth, and senten to hym, and clepiden hym.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
And the puple sat aboute hym; and thei seien to hym, Lo! thi modir and thi britheren with outforth seken thee.
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
And he answeride to hem, and seide, Who is my modir and my britheren?
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
And he bihelde thilke that saten aboute hym, and seide, Lo! my modir and my britheren.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
For who that doith the wille of God, he is my brothir, and my sistir, and modir.