Markus 3
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
Yesu da sinagoge diasuga bu doaga: sea, E da dunu amo ea lobo gadoi dialu ba: i.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Fa: lisi dunu esalu da Yesuma ougiwane diwaneya udidimu hanaiba: le, Ea hou nani sosodoi. E da Helefisu (Sa: bade) esoga hawa: hamoma: bela: ? amo ilia asigi dawa: su ganodini dawa: i galu.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
Yesu da lobo gadoi dunuma amane sia: i, “Di da dunu huluane ba: ma: ne diasu dogoa leloma!”
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
Yesu da Fa: lisi dunuma amane sia: i, “Sa: bade eso ganodini hou ida: iwane hamomu da defeala: ? O amo eso ganodini wadela: i hou hamomu da defeala: ? Sa: bade esoga dunu uhinisimu da defeala: ? O medole legemu da defeala: ?” Be ilia da ouiya: le esalu.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Ilia hame asigi hou ba: beba: le, Yesu da se nabi. E da ilima ougiliwane ba: i. E da lobo gadoi dialu dunuma amane sia: i, “Dia lobo moloma!” Amo sia: nababeba: le, e da ea lobo moloi. Amalalu, ea lobo da bu ida: iwane ba: i.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Fa: lisi dunu da gadili asili, ilia amola Helode ea fidisu dunu, ilia da Yesu fuga: musa: , gilisili sia: dalu.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Amo soge yolesili, Yesu amola Ea ado ba: su dunu da Ga: lili Hano Wayabo bega: asi. Ga: lili soge dunu, Yudia soge dunu, Yelusaleme dunu, Idiumia dunu, Yodane Hano gusudili bega: fi dunu, Daia dunu amola Saidone dunu, amo bagohame ilia Yesu Ea hamobe nababeba: le, Ema doaga: i.
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Dunu bagohame da E osa: le heda: sa: besa: le, E da Ea ado ba: su dunu ilima ilia da dusagai momagema: ne sia: i.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
Yesu da dunu bagohame uhinisiba: le, oloi dunu Yesu Ea da: i digili ba: ma: ne bagadewane eno dunu gua: ne fasili, digili ba: musa: misi.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
Dunu ilia dogo ganodini Fio a: silibu aligila sa: i da Yesu ba: sea, osoboga diasa: ili amane gusa: ne welalu, “Di da Gode Egefe!”
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
Be Yesu da amo wadela: i a: silibu ilima ilia da Ea hou eno dunuma mae adoma: ne gagabole sia: i.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Amalalu, Yesu da goumiba: le heda: le, Ea ilegei dunu ili Ema misa: ne sia: i.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Amalalu, E da dunu fagoyale gala amo ilegei. Ilia da Ea baligiga aligili, amola fa: no Gode sia: olelema: ne, E da ili asunasimu sia: i.
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
E da wadela: i a: silibu fadegale fasima: ne amo gasa hou ilima i dagoi.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
E da ado ba: su dunu fagoyale ilegei. Ilia dio da Saimone (Yesu da ea dio afadenene bu Bida dio asuli)
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
Ya: mese amola Ya: mese ea ola/eya Yone (Sebedi ea manola). Yesu da amo dunu aduna elama “Boanegese” dio asuli (amo dio dawa: loma: ne da `gu gelebe dunu’).
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
Eno da A: dalu, Filibe, Badolemiu, Ma: diu, Domase, Ya: mese (A: lafiase ea mano), Da: diase, Saimone (Selode fi dunu),
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
amola Yesu E hohonosu dunu Yudase Isaga: liode.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Amalalu, Yesu da diasu ganodini golili sa: i. Be dunu bagohame da gilisibiba: le, E amola Ea ado ba: su dunu da ha: i manu dibi hame ba: i.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
Amo hou nababeba: le, Yesu Ea sosogo fidafa da Yesu ouligimusa: misi. Bai dunu eno ilia amane sia: i, “E da doula ahoa,” amo sia: nababeba: le, ilia misi.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
Sema olelesu dunu da Yelusaleme moilai bai bagadega misini esalu. Ilia da amane sia: i, “Wadela: i a: silibu ilia hina amo Bilisibale da Yesu Ea dogo ganodini aligila sa: i. Amo wadela: i a: silibu ilia hina ea gasaga E da wadela: i a: silibu fadegale fasisa.”
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Amaiba: le, Yesu da ili misa: ne wei. E da fedege sia: ilima agoane olelei, “Sa: ida: ne hi da habodane Sa: ida: ne fadegale se fasima: bela: ?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
Fi afae da afafasea, gasa hameba: le dafamu.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
Moilai fi amola afafasea, gegesea, amo fi da hedolo dafamu.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
Amaiba: le, Sa: ida: ne da wa: legadosea, ea gasa afafabeba: le, hi gobele hima gegebeba: le, e da gasa hame ba: mu. Ea gasa da hamedemu.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Dunu e da gasa bagade dunu ea liligi wamolamusa: , diasuga heda: musa: dawa: sea, e da hidadea gasa dunu ea lobo la: gili amalu ea liligi wamolasa.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Na da dilima dafawane sia: sa! Gode da osobo bagade dunu ilia wadela: i hou amola lasogole sia: huluane gogolema: ne olofomu.
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
Ilia da Yesu Ea dogo ganodini wadela: i a: silibu da aligila sa: i dagoi, amo ilia da sia: dabeba: le, Yesu da agoane adole i.
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Amalalu, Yesu Ea ame amola Ea eyalali doaga: i. Ilia da diasu gadili lelu. Ilia da Yesu ilima misa: ne sia: musa: , dunu afae Yesuma asunasi.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
Dunu bagohame da Yesu gadenenewane fi. Ilia da Ema amane sia: i, “Dia ame amola Dia eyalali da gadili lela. Ilia da Di hogosa.”
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
Amalalu, Yesu E amane adole ba: i “Na ame amola Na eyalali da nowala: ?”
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Amalu, E da sisiga: le sodolalu, dunu huluane bulagi ba: beba: le, amane sia: i, “Na ame amola Na eyalali da goea!
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
Nowa da Gode Ea hou nabawane hamosa, e da Naeya, Na aba amola Na: me esala.”
