< Markus 15 >

1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
И абие наутрие совет сотвориша архиерее со старцы и книжники, и весь сонм, связавше Иисуса ведоша и предаша (Его) Пилату.
2 Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
И вопроси Его Пилат: Ты ли еси Царь Иудейский? Он же отвещав рече ему: ты глаголеши.
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
И глаголаху на Него архиерее много.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"
Пилат же паки вопроси Его, глаголя: не отвещаваеши ли ничтоже? Виждь, колика на Тя свидетелствуют.
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
Иисус же ктому ничтоже отвеща, яко дивитися Пилату.
6 Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
На (всяк) же праздник отпущаше им единаго связня, егоже прошаху.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
Бе же нарицаемый Варавва со сковники своими связан, иже в кове убийство сотвориша.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
И возопив народ нача просити, якоже всегда творяше им.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
Пилат же отвеща им, глаголя: хощете ли, пущу вам Царя Иудейска?
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Ведяше бо, яко зависти ради предаша Его архиерее.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Архиерее же помануша народу, да паче Варавву пустит им.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"
Пилат же отвещав паки рече им: что убо хощете сотворю, Егоже глаголете Царя Иудейска?
13 Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"
Они же паки возопиша (глаголюще): пропни Его.
14 Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"
Пилат же глаголаше им: что бо зло сотвори? Они же излиха вопияху: пропни Его.
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Пилат же хотя народу хотение сотворити, пусти им Варавву: и предаде Иисуса, бив, да пропнут Его.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Воини же ведоша Его внутрь двора, еже есть претор: и созваша всю спиру,
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
и облекоша Его в препряду, и возложиша на Него сплетше тернов венец,
18 Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
и начаша целовати Его (и глаголати): радуйся, Царю Иудейский.
19 Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
И бияху Его по главе тростию, и плюваху на Него, и прегибающе колена покланяхуся Ему.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
И егда поругашася Ему, совлекоша с Него препряду и облекоша Его в ризы Своя: и изведоша Его, да пропнут Его.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
И задеша мимоходящу некоему Симону Киринею, грядущу с села, отцу Александрову и Руфову, да возмет крест Его.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"
И приведоша Его на Голгофу место, еже есть сказаемо Лобное место.
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
И даяху Ему пити есмирнисмено вино: Он же не прият.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
И распеншии Его разделиша ризы Его, метающе жребий о них, кто что возмет.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
Бе же час третий, и распяша Его.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".
И бе написание вины Его написано: Царь Иудейск.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
И с Ним распяша два разбойника, единаго о десную и единаго о шуюю Его.
28 Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."
И сбыстся Писание, еже глаголет: и со беззаконными вменися.
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
И мимоходящии хуляху Его, покивающе главами своими и глаголюще: уа, разоряяй церковь и треми денми созидаяй,
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
спасися Сам и сниди со креста.
31 Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Такожде и архиерее ругающеся, друг ко другу с книжники глаголаху: ины спасе, Себе ли не может спасти?
32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
Христос, Царь Израилев, да снидет ныне со креста, да видим и веру имем Ему. И распятая с Ним поношаста Ему.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Бывшу же часу шестому, тма бысть по всей земли до часа девятаго.
34 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
И в час девятый возопи Иисус гласом велиим, глаголя: Елои, Елои, лама савахфани? Еже есть сказаемо: Боже Мой, Боже Мой, почто Мя оставил еси?
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."
И нецыи от предстоящих слышавше, глаголаху: се, Илию гласит.
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."
Тек же един, и наполнив губу оцта, и возложь на трость, напаяше Его, глаголя: оставите, да видим, аще приидет Илиа сняти Его.
37 Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
Иисус же пущь глас велий, издше.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
И завеса церковная раздрася на двое, свыше до низу.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."
Видев же сотник стояй прямо Ему, яко тако возопив издше, рече: воистинну Человек Сей Сын бе Божий.
40 Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Бяху же и жены издалеча зрящя, в нихже бе Мариа Магдалина, и Мариа Иакова малаго и Иосии мати, и Саломиа,
41 hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
яже, и егда бе в Галилеи, хождаху по Нем и служаху Ему: и ины многия, яже взыдоша с Ним во Иерусалим.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
И уже позде бывшу, понеже бе пяток, еже есть к субботе,
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
прииде Иосиф, иже от Аримафеа, благообразен советник, иже и той бе чая Царствия Божия, дерзнув вниде к Пилату, и проси телесе Иисусова.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Пилат же дивися, аще уже умре: и призвав сотника, вопроси его: аще уже умре?
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
И уведев от сотника, даде тело Иосифови.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
И купив плащаницу и снемь Его, обвит плащаницею: и положи Его во гроб, иже бе изсечен от камене: и привали камень над двери гроба.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.
Мариа же Магдалина и Мариа Иосиева зрясте, где Его полагаху.

< Markus 15 >