Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
Malado wontara qessista halaqti dere cimatinne Muse woga tamarsizayti kummetha shango alafistara issippe zoretidi Yesusa qachi ekki efidi Philaxosas athi immida.
2 Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Philaxosaykka Yesusa “Ne Ayhudata kawo?” gi ooychidees. Yesusakka “Ee ne gida mala” gidi izas zaridees.
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
Qessista halaqatikka daro yoho iza bolla shisi motida.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"
Philaxosay qass “Ne aazas malthe immikki? Hekko nena daro yon motetes” giidi qassekka oychidees.
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
Gido atin Yesusay ha7ikka izas aykkoka malthe imonta gish Pilaxosaykka malaletides.
6 Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
Paziga ba7ale galas Pilaxosay derey birshana mala oychidade birshi yediza wogay kasse dees.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
Itta oothon dere bolla dendidi shemppo wodhida asatara issippe qashetida barbane getetiza issadey dees.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
Dereykka yidi kasse dosse gididaysa izi oothana mala Philaxosa wosidees.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
Pilaxosaykka istas “Ta intes Ayhude kawo birshana mala koyetii? gi ooychidees.
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Philaxosay hessaththo ooychiday kasse qessista halaqati Yesusa qanaten athi immidaysa eriza gishasa.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Qessista halaqati qass iza olla Barbaney birsheto gi oychana mala dereza denthethida.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"
Philaxosay “Histikko inte Ayhuda kawo giza adeza wostana mala koyeti” gides.
13 Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"
Issti qassekka “Kaqa kaqa” gi wasida.
14 Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"
Philaxosaykka “Ay iita oothide?” gi istta oychidees. Istti qass “Kaqa kaqa” gidi kasseppe athi wasida.
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Philaxosaykka dereza ufaysana gidi Barbane istas birshides. Yesusa garafidi kaqanas athi immidees.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Wotadarati Yesusa dere harizaysa gibe ekki bidi atida wotadarata wursi shishida.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
Yesusa waga la7o gidida zo7o mayo mayzida; aguntha akilile xaxidi iza hu7en wothida.
18 Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
Hessappekka “Aayhuda kawo saroy ness gido!” gishe iza sarothida.
19 Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
Iza hu7e gufera shocida; iza bollakka cutida gulbatidi izas goynida.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
Iza bolla qidhi ka7idappe guye kasse mayzida zo7o mayoza qari ekidi kase iza mayoza zari mayzidi kaqanaso eki bida.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
Alakisandrosanne Rufosa aawa Simmona getetiza issi qarena dere assi dereppe katama yizaysa Yesusa masqale wolqara ooyki tosida.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"
Hessafe Yesusa izas birshechay “asa hu7e guge” Golgothu getetizaso efida.
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
Karbe getetiza dhalera walaketida woynne caje uuyana mala izas immin izi ekonta ixidees.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
Hessafe guye iza kaqida, iza mayo issade issade awaysa gakanakone gidi sama yegidi gishetida.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
Issti iza kaqishin wonappe hezu saatte gididees.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".
Isstti masqale bolla xafi shishida moto qalay “Aayhude kawo” giza qaala.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Izara issippe namm7u pangata issa izappe ushachara issa hadirsara kaqida.
28 Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."
Heesankka kasse maxafay “Ittatara issippe taybetidees” gida tinbite qalay poletidees.
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
Ooggera adhi bizaytikka ba hu7e qathishe “Oy! oy! maqidasse lalada hezu galasan kexanay nene?” gidi pala cashe cayishe;
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
“Anne ha7i masqale bollappe wodhada nena asha” gida.
31 Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Hesathokka Qessista halaqatinne Muse woga tamarsizayti ba garsan issay issas “harata ashidees shin bena ashana danda7ibeyna” gidi iza qidhida.
32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
“Nu iza beydi amanana mala anne haysi kirsotosay Isra7elista kawoy ha7i masqaleppe wodho” gida. Izara kaqetidaytikka iza bolla cashe korida.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Usuppun satteppe oykidi uudufun sate gakaans biittay wuri dhumidees.
34 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
Uddufun satte bolla Yesusay “Eelohe eelohe lama sabaqitani?” gidi qaala dhoqu histidi wasidees. Hessas birshechay “Ta Xoosso Xoosso ne tana aazas agadi” gussa.
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."
Hen gadan eqida asappe issi issi asati hessa siyidi “Eelasa xeygesikko” gida.
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."
Hesappe issi uray eleli bidi calida woynne caje isponje mala mishan gelithi kessidi miththa xeran qaphidi uuyana mala Yesusas shishidees. Hessafe qasse “Anne agagitte Elasay yidi iza kaqoppe wothishin nu beynna” gidees.
37 Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
Hessafe Yesusay qaala dhoqu histi wasidi shempo kezides.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
Meqidase magalasha pude hu7era duge namm7u kezi daketidees.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."
Yesusa ginara eqida issi xeetu wotadara halaqay Yesusay hessaththo gita qalara wasidi shemppo kezishi beydi “Haysadey tummu Xoossa nakoshin” gidees.
40 Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Hessa wode macashati hanizaysa hahon didi xeleida. Issta gidoppe Magidaleppe yida Maramane natiza Yaqobene Yossa aayo Maramira qassekka Solomira issippe deetes.
41 hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
Heyti macashati Galilan Yesusa kalishene izas othishe gamm7idayta. Istarakka issippe hara daro macashati Yerusalame bida.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
Wodey qami qami bishin Sanbatas gigetiza galasi gakidees.
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Dere cimata garsan bonchetida issi Armata ass Yosefo getetizaysi Xoossa kawoteth nagishe dizadey babonta Philaxossakko bidi Yesusa anha wosidees.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Philaxosaykka izi hini wode elera hayqidaysa siyidi malaletidees. Xeetu wotadarata halaqa xeygidi izi hayqin woqa wodekkonne ooychidees.
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
Izi hayqidaysa xeetu wotadarata halaqay geshi eridappe guye Yesusa anha Yosefos immidees.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
Yosefoykka mogo mayo shamidi anha masqaleppe wothidi mogo mayon xaxidi shuchappe wocetida dufon wothidees. Duhaaththaa dunna shuchara tucidees.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.
Magidaleppe yida Maramirane Yossa ayo Maramra Yesusa anha awan mogidakkon beyida.
