Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
A hned ráno, uradivše se přední kněží s staršími a s zákonníky i se vším shromážděním, svázavše Ježíše, vedli jej a dali Pilátovi.
2 Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
I otázal se ho Pilát: Ty-li jsi ten král Židovský? A on odpověděv, řekl jemu: Ty pravíš.
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
I žalovali na něj přední kněží mnoho. On pak nic neodpovídal.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"
Tedy Pilát otázal se ho opět, řka: Nic neodpovídáš? Hle, jak mnoho proti tobě svědčí.
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
Ale Ježíš předce nic neodpověděl, tak že se podivil Pilát.
6 Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
V svátek pak propouštíval jim jednoho z vězňů, za kteréhož by koli prosili.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
I byl jeden, kterýž sloul Barabáš, s svárlivými v vězení, kteříž v svadě vraždu byli spáchali.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
A zvolav zástup, počal prositi, aby učinil, jakož jim vždycky činíval.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
Pilát pak odpověděl jim, řka: Chcete-li, propustím vám krále Židovského?
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
(Nebo věděl, že jej z závisti vydali přední kněží.)
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Ale přední kněží ponukli zástupu, aby jim raději propustil Barabáše.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"
A Pilát odpověděv, řekl jim zase: Což pak chcete, ať učiním tomu, kteréhož králem Židovským nazýváte?
13 Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"
A oni opět zvolali: Ukřižuj ho.
14 Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"
A Pilát pravil jim: I co zlého učinil? Oni pak více volali: Ukřižuj ho.
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Tedy Pilát, chtě lidu dosti učiniti, pustil jim Barabáše, a dal jim Ježíše ubičovaného, aby byl ukřižován.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Žoldnéři pak uvedli jej vnitř do síně, do rathouzu, a svolali všecku zběř.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
I oblékli jej v šarlat, a korunu zpletše z trní, vložili naň.
18 Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
I počali ho pozdravovati: Zdráv buď, králi Židovský.
19 Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
A bili hlavu jeho třtinou, a plili na něj, a sklánějíce kolena, klaněli se jemu.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
A když se jemu naposmívali, svlékli s něho šarlat, a oblékli jej v roucho jeho vlastní. I vedli jej, aby ho ukřižovali.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
I přinutili nějakého Šimona Cyrenenského, pomíjejícího, (kterýž šel z pole, otce Alexandrova a Rufova, ) aby nesl kříž jeho.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"
I vedli jej až na místo Golgota, to jest, (vyložil-li by, ) popravné místo.
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
I dávali mu píti víno s mirrou, ale on nepřijal.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
A ukřižovavše jej, rozdělili roucha jeho, mecíce o ně los, kdo by co vzíti měl.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
A byla hodina třetí, když ho ukřižovali.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".
A byl nápis viny jeho napsán: Král Židovský.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Ukřižovali také s ním dva lotry, jednoho na pravici, a druhého na levici jeho.
28 Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."
I naplněno jest písmo, řkoucí: A s nepravými počten jest.
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
A kteříž chodili mimo něj, rouhali se jemu, potřásajíce hlavami svými, a říkajíce: Hahá, kterýž rušíš chrám, a ve třech dnech vzděláváš,
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
Spomoz sobě samému, a sstup s kříže.
31 Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Též i přední kněží posmívajíce se, jeden k druhému s zákonníky pravili: Jinýmť pomáhal, sám sobě pomoci nemůže.
32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
Kristus, ten král Izraelský, nechažť nyní sstoupí s kříže, ať uzříme, a uvěříme. A i ti, kteříž s ním ukřižování byli, útržku mu činili.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
A když byla hodina šestá, stala se tma po vší zemi až do hodiny deváté.
34 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
A v hodinu devátou zvolal Ježíš hlasem velikým, řka: Elói, Elói, lama zabachtani? Což se vykládá: Bože můj, Bože můj, pročs mne opustil?
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."
A někteří z okolo stojících, slyševše to, pravili: Hle, Eliáše volá.
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."
A běžev jeden, naplnil hubu octem, a vloživ na tresť, dával jemu píti, řka: Ponechte, uzříme, přijde-li Eliáš, aby jej složil.
37 Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
Ježíš pak zvolav hlasem velikým, pustil duši.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
A opona v chrámě roztrhla se na dvé, od vrchu až dolů.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."
Viděv pak centurio, kterýž tu naproti stál, že tak volaje, vypustil duši, řekl: Jistě člověk tento Syn Boží byl.
40 Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Byly pak tu i ženy, zdaleka se dívajíce, mezi nimiž byla Maria Magdaléna, a Maria Jakuba menšího, a Jozesova mátě, a Salome,
41 hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
Kteréž, když ještě byl v Galilei, chodily za ním a posluhovaly jemu, i jiné mnohé, kteréž byly s ním vstoupily do Jeruzaléma.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
A když již byl večer, (že byl den připravování, to jest před sobotou, )
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Přišed Jozef z Arimatie, počestná osoba úřadná, kterýž také očekával království Božího, směle všel ku Pilátovi, a prosil za tělo Ježíšovo.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Pilát pak podivil se, již-li by umřel. A povolav centuriona, otázal se ho, dávno-li je umřel.
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
A zvěděv od centuriona, dal tělo Jozefovi.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
I koupiv plátna, a sňav ho, obvinul v plátno, a položil do hrobu, kterýž byl vytesán z skály, a přivalil kámen ke dveřům hrobovým.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.
Ale Maria Magdaléna a Maria Jozesova dívaly se, kde by byl položen.
