Markus 14
1 Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
«Ɵtüp ketix» ⱨeyti wǝ «petir nan ⱨeyti»ƣa ikki kün ⱪalƣanidi. Bax kaⱨinlar wǝ Tǝwrat ustazliri uni ⱨiylǝ-nǝyrǝng bilǝn tutup ɵltürüxning qarisini izdǝytti.
2 Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
Qünki ular: — Bu ix ⱨeyt-ayǝm künliri ⱪilinmisun. Bolmisa, hǝlⱪ arisida malimanqiliⱪ qiⱪixi mumkin, — deyixǝtti.
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
Əmdi u Bǝyt-Aniya yezisida, «Simon mahaw»ning ɵyidǝ dastihanda olturƣanda, aⱪ ⱪaxtexi xixidǝ naⱨayiti ⱪimmǝtlik sap sumbul ǝtirni kɵtürüp kǝlgǝn bir ayal uning yeniƣa kirdi. Ayal aⱪ ⱪaxtexi xexini qeⱪip, ǝtirni Əysaning bexiƣa ⱪuydi.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
Lekin bǝzilǝr buningƣa hapa boluxup, bir-birigǝ: — Bu ǝtir nemǝ dǝp xundaⱪ israp ⱪilinidu?
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
Qünki bu ǝtirni üq yüz dinardin artuⱪ pulƣa satⱪili bolatti, puli kǝmbǝƣǝllǝrgǝ sǝdiⱪǝ ⱪilinsa bolmamti! — deyixti. Ular ayalƣa xundaⱪ tapa-tǝnǝ ⱪilƣili turdi.
6 Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
Lekin Əysa ularƣa: — Uning ihtiyariƣa ⱪoyunglar, nemǝ dǝp uning kɵnglini aƣritisilǝr? U mening üstümgǝ yahxi ix ⱪildi.
7 De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
Qünki kǝmbǝƣǝllǝr daim aranglarda bolidu, haliƣan waⱪitinglarda ularƣa hǝyr-sahawǝt kɵrsitǝlǝysilǝr; lekin mening aranglarda boluxum silǝrgǝ daim nesip boliwǝrmǝydu!
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
Ayal qamining yetixiqǝ ⱪildi; u mening bǝdinimning dǝpnǝ ⱪilinixiƣa aldin’ala tǝyyarliⱪ ⱪilip, uningƣa ǝtir-may ⱪuyup ⱪoydi.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu hux hǝwǝr pütkül dunyaning ⱪǝyeridǝ jakarlansa, bu ayal ǝslinip, uning ⱪilƣan bu ixi tǝriplinidu, — dedi.
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
Xu waⱪitta, on ikkiylǝndin biri bolƣan Yǝⱨuda Ixⱪariyot uni ularƣa tutup berix mǝⱪsitidǝ bax kaⱨinlarning aldiƣa bardi.
11 Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.
Ular buni anglap huxal bolup kǝtti wǝ uningƣa pul berixkǝ wǝdǝ ⱪilixti. Yǝⱨuda uni tutup berixkǝ muwapiⱪ pursǝt izdǝp yürǝtti.
12 Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
Petir nan ⱨeytining birinqi küni, yǝni ɵtüp ketix ⱨeytining ⱪurbanliⱪ [ⱪozisi] soyulidiƣan küni, muhlislar uningdin: — Ɵtüp ketix ⱨeytining [tamiⱪini] yeyixing üqün bizning ⱪǝyǝrgǝ berip tǝyyarliximizni halaysǝn? — dǝp soridi.
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
U muhlisliridin ikkiylǝnni aldin mangƣuzup ularƣa: — Xǝⱨǝrgǝ kiringlar, u yǝrdǝ kozida su kɵtürüwalƣan bir ǝr kixi silǝrgǝ uqraydu. Uning kǝynidin menginglar.
14 og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
U adǝm nǝgǝ kirsǝ xu ɵyning igisigǝ: «Ustaz: Muhlislirim bilǝn ɵtüp ketix ⱨeytining tamiⱪini yǝydiƣan meⱨmanhana ⱪǝyǝrdǝ?— dǝp sorawatidu» — dǝnglar.
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
U silǝrni baxlap üstünki ⱪǝwǝttiki rǝtlǝngǝn sǝrǝmjanlaxturulƣan qong bir eƣiz ɵyni kɵrsitidu. Mana xu yǝrdǝ bizgǝ tǝyyarliⱪ ⱪilip turunglar, — dedi.
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
Muhlislar yolƣa qiⱪip xǝⱨǝrgǝ kirip, yoluⱪⱪan ixlarning ⱨǝmmisi u eytⱪandǝk boldi. Xu yǝrdǝ ular ɵtüp ketix ⱨeytining tamiⱪini tǝyyarlaxti.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
Kǝq kirgǝndǝ, u on ikkǝylǝn bilǝn ɵygǝ kǝldi.
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."
Ular dastihanda olturup ƣizalanƣanda Əysa: — Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, aranglardiki birǝylǝn, mǝn bilǝn billǝ ƣizaliniwatⱪan birsi manga satⱪunluⱪ ⱪilidu, — dedi.
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"
Ular [bu sɵzdin] ⱪayƣuƣa qɵmüp, bir-birlǝp uningdin: — Mǝn ǝmǝstimǝn? — dǝp soridi. Yǝnǝ birsi: — Mǝn ǝmǝstimǝn? — dedi.
20 Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet
Lekin u ularƣa: — [Xu kixi] on ikkǝylǝnning biri, yǝni ⱪolidiki nanni mǝn bilǝn tǝng tawaⱪⱪa tɵgürgüqi bolidu.
21 Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
Insan’oƣli dǝrwǝⱪǝ ɵzi toƣrisida [muⱪǝddǝs yazmilarda] pütülgǝndǝk alǝmdin ketidu; biraⱪ Insan’oƣlining tutup berilixigǝ wasitiqi bolƣan adǝmning ⱨaliƣa way! U adǝm tuƣulmiƣan bolsa uningƣa yahsi bolatti! — dedi.
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
Ular ƣizaliniwatⱪanda, Əysa bir nanni ⱪoliƣa elip tǝxǝkkür eytⱪandin keyin, uni oxtup, muhlisliriƣa ülǝxtürüp bǝrdi wǝ: — Elinglar, bu mening tenim, — dedi.
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
Andin u ⱪoliƣa jamni elip [Hudaƣa] tǝxǝkkür eytⱪandin keyin, uni muhlisliriƣa sundi. Ularning ⱨǝmmisi uningdin iqixti.
24 Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
U ularƣa: — Bu mening ⱪenim, nurƣun adǝmlǝr üqün tɵkülidiƣan, yengi ǝⱨdini tüzidiƣan ⱪenimdur.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."
Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, Hudaning padixaⱨliⱪida yengidin xarabtin iqidiƣan küngiqǝ, üzüm telining xǝrbitini ⱨǝrgiz iqmǝymǝn, — dedi.
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
Ular bir mǝdⱨiyǝ küyini eytⱪandin keyin talaƣa qiⱪip, Zǝytun teƣiƣa ⱪarap ketixti.
27 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
Andin Əysa ularƣa: Silǝr ⱨǝmminglar tandurulup putlixisilǝr, qünki [muⱪǝddǝs yazmilarda]: «Mǝn padiqini uruwetimǝn, Ⱪoylar patiparaⱪ bolup tarⱪitiwetilidu» dǝp pütülgǝn.
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
Lekin mǝn tirilgǝndin keyin Galiliyǝgǝ silǝrdin burun barimǝn, — dedi.
29 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
Lekin Petrus uningƣa: — Ⱨǝmmǝylǝn tandurulup putlaxsimu, mǝn ⱨǝrgiz putlaxmaymǝn, dedi.
30 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."
Əysa uningƣa: — Mǝn sanga bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bügün, yǝni bügün keqǝ horaz ikki ⱪetim qilliƣuqǝ, sǝn mǝndin üq ⱪetim tanisǝn, — dedi.
31 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
Lekin Petrus tehimu ⱪǝt’iylik bilǝn uningƣa: — Sǝn bilǝn billǝ ɵlidiƣan ix kerǝk bolsimu, sǝndin ⱨǝrgiz tanmaymǝn, — dedi. Ⱪalƣan ⱨǝmmisimu xundaⱪ deyixti.
32 Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
Andin ular Getsimanǝ degǝn bir jayƣa kǝldi. U muhlislarƣa: — Mǝn dua-tilawǝt ⱪilip kǝlgüqǝ, muxu yǝrdǝ olturup turunglar, dedi.
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
U Petrus, Yaⱪup wǝ Yuⱨannani birgǝ elip mangdi wǝ sür besip, roⱨ-ⱪǝlbidǝ tolimu pǝrixan boluxⱪa baxlidi.
34 Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"
U ularƣa: — Jenim ɵlidiƣandǝk bǝkmu azablanmaⱪta. Silǝr bu yǝrdǝ ⱪelip, oyƣaⱪ turunglar, — dedi.
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
U sǝl neriraⱪ berip, ɵzini yǝrgǝ etip düm yatti wǝ mumkin bolsa, u dǝⱪiⱪining ɵz bexiƣa qüxmǝy ɵtüp ketixi üqün dua ⱪilip:
36 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
— I Abba Ata, Sanga ⱨǝmmǝ ix mumkindur; bu ⱪǝdǝⱨni mǝndin ɵtküzüwǝtkǝysǝn! Lekin bu ix mǝn haliƣandǝk ǝmǝs, sǝn haliƣandǝk bolsun, — dedi.
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?
U [üqǝylǝnning] yeniƣa ⱪaytip kǝlginidǝ, ularning uhlap ⱪalƣanliⱪini kɵrüp, Petrusⱪa: — Əy Simon, uhlawatamsǝn?! Bir saǝtmu oyƣaⱪ turalmidingmu?!
38 Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
Eziⱪturuluxtin saⱪlinix üqün, oyƣaⱪ turup dua ⱪilinglar. Roⱨ pidakar bolsimu, lekin kixining ǝtliri ajizdur, — dedi.
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
Andin u yǝnǝ berip, ohxax sɵzlǝr bilǝn ⱪaytidin dua ⱪildi.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
U ularning yeniƣa ⱪaytip kǝlginidǝ, ularning yǝnǝ uhlap ⱪalƣanliⱪini kɵrdi, qünki ularning kɵzliri uyⱪuƣa ilinƣanidi. Ular uningƣa nemǝ deyixini bilmǝy ⱪaldi.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
U üqinqi ⱪetim ularning yeniƣa ⱪaytip ularƣa: — Silǝr tehiqǝ uhlawatamsilǝr, tehiqǝ dǝm eliwatamsilǝr? Əmdi boldi bǝs! Waⱪit-saiti kǝldi; mana, Insan’oƣli gunaⱨkarlarning ⱪoliƣa tapxuruldi!
42 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
Ⱪopunglar, ketǝyli; mana, manga satⱪunluⱪ ⱪilidiƣan kixi yeⱪin kǝldi! — dedi.
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
Wǝ xu dǝⱪiⱪidǝ, uning sɵzi tehi tügimǝyla, mana, on ikkǝylǝndin biri bolƣan Yǝⱨuda kǝldi; uning yenida bax kaⱨinlar, Tǝwrat ustazliri wǝ aⱪsaⱪallar tǝripidin ǝwǝtilgǝn ⱪiliq-toⱪmaⱪlarni kɵtürgǝn zor bir top adǝm bar idi.
44 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"
Uningƣa satⱪunluⱪ ⱪilƣuqi ular bilǝn alliburun ixarǝtni bekitip: «Mǝn kimni sɵysǝm, u dǝl xudur. Silǝr uni tutup, yalap elip ketinglar» dǝp kelixkǝnidi.
45 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.
U kelip udul [Əysaning] aldiƣa berip: — Ustaz, ustaz! — dǝp uni sɵyüp kǝtti.
46 Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
Ular uningƣa ⱪol selip, uni tutⱪun ⱪildi.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
Wǝ uning yenida turƣanlardin birǝylǝn ⱪiliqini suƣurup, bax kaⱨinning qakiriƣa uruwidi, uning ⱪuliⱪini xilip qüxürüwǝtti.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
Əysa jawabǝn ularƣa: — Bir ⱪaraⱪqini tutidiƣandǝk ⱪiliq-toⱪmaⱪlarni kɵtürüp meni tutⱪili kǝpsilǝrƣu?
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
Mǝn ⱨǝr küni ibadǝthana ⱨoylilirida silǝr bilǝn billǝ bolup tǝlim berǝttim, lekin silǝr u qaƣda meni tutmidinglar. Lekin bu ixlarning yüz berixi muⱪǝddǝs yazmilarda aldin pütülgǝnlǝrning ǝmǝlgǝ axuruluxi üqün boldi, — dedi.
50 Og de forlode ham alle og flyede.
Bu qaƣda, ⱨǝmmǝylǝn uni taxlap ⱪeqip ketixti.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
Pǝⱪǝt uqisiƣa kanap rǝht yepinqaⱪliwalƣan bir yigit uning kǝynidin ǝgixip mangdi. Yax ǝskǝrlǝr uni tutuweliwidi,
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
lekin u kanap rǝhttin boxinip, yalingaq peti ulardin ⱪeqip kǝtti.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
Əmdi ular Əysani bax kaⱨinning aldiƣa elip berixti. Bax kaⱨinlar, barliⱪ aⱪsaⱪallar bilǝn Tǝwrat ustazlirimu u yǝrgǝ uning yeniƣa yiƣildi.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
Petrus uningƣa taki bax kaⱨinning sarayidiki ⱨoylining iqigiqǝ yiraⱪtin ǝgixip kǝldi; u ⱪarawullar bilǝn billǝ otning nurida otsinip olturdi.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
Bax kaⱨinlar wǝ pütün aliy kengǝxmǝ ǝzaliri Əysani ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilix üqün, guwaⱨ-ispat izdidi, ǝmma tapalmidi.
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.
Qünki nurƣun kixilǝr uni ǝrz ⱪilip yalƣan guwaⱨqiliⱪ bǝrgǝn bolsimu, ularning guwaⱨliⱪliri bir-birigǝ udul kǝlmǝytti.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
Bǝzi adǝmlǝr ornidin turup, uning üstidin ǝrz ⱪilip yalƣan guwaⱨliⱪ berip:
58 "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."
— Biz uning: «Insan ⱪoli bilǝn yasalƣan bu ibadǝthanini buzup taxlap, insan ⱪoli bilǝn yasalmiƣan baxⱪa bir ibadǝthanini üq kün iqidǝ yasap qiⱪimǝn» degǝnlikini angliduⱪ, — dedi.
59 Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
Ⱨǝtta ularning bu ⱨǝⱪtiki guwaⱨliⱪlirimu bir-birigǝ mas kǝlmidi.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
Andin bax kaⱨin ⱨǝmmǝylǝnning aldida ornidin turup, Əysadin: — Ⱪeni, jawab bǝrmǝmsǝn? Bular sening üstüngdin zadi ⱪandaⱪ guwaⱨliⱪlarni beriwatidu? — dǝp soridi.
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
Lekin Əysa xük turup, ⱨeqⱪandaⱪ jawab bǝrmidi. Bax kaⱨin uni ⱪistap yǝnǝ uningdin: — Sǝn Mubarǝk Bolƣuqining Oƣli Mǝsiⱨmusǝn? — dǝp soridi.
62 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
Xundaⱪ, mǝn ɵzüm, — dedi Əysa, — wǝ silǝr keyin Insan’oƣlining Ⱪudrǝt Igisining ong yenida olturidiƣanliⱪini wǝ asmandiki bulutlar bilǝn kelidiƣanliⱪini kɵrisilǝr.
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?
Xuning bilǝn bax kaⱨin tonlirini yirtip taxlap: — Əmdi baxⱪa ⱨǝrⱪandaⱪ guwaⱨqining nemǝ ⱨajiti?
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
Ɵzünglar bu kupurluⱪni anglidinglar! Əmdi buningƣa nemǝ dǝysilǝr? — dedi. Ularning ⱨǝmmisi u ɵlüm jazasiƣa buyrulsun, dǝp ⱨɵküm qiⱪirixti.
65 Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.
Andin bǝziliri uningƣa tükürüxkǝ baxlidi, yǝnǝ uning kɵzlirini tengip, muxtlap: «Ⱪeni, [pǝyƣǝmbǝrqilik ⱪilip] bexarǝt berǝ!» deyixti. Ⱪarawullarmu uni xapilaⱪ bilǝn kaqatlidi.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
Petrus sarayning tɵwǝnki ⱨoylisida turƣanda, bax kaⱨinning dedǝkliridin biri kelip,
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
issinip olturƣan Petrusni kɵrüp, uningƣa tikilip ⱪarap: — Sǝnmu Nasarǝtlik Əysa bilǝn billǝ idingƣu, — dedi.
68 Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
Lekin u tenip: — Sening nemǝ dǝwatⱪanliⱪingni bilmidim ⱨǝm qüxǝnmidim, — dedi-dǝ, taxⱪiriƣa, dǝrwazining aywaniƣa qiⱪip turdi. Xu ǝsnada horaz bir qillidi.
69 Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."
Uni yǝnǝ kɵrgǝn ⱨeliⱪi dedǝk yǝnǝ u yǝrdǝ turƣanlarƣa: — Bu ulardin biri, — degili turdi.
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."
[Petrus] yǝnǝ inkar ⱪildi. Bir’azdin keyin, u yǝrdǝ turƣanlar Petrusⱪa yǝnǝ: — Bǝrⱨǝⱪ, sǝn ularning birisǝn. Qünki sǝnmu Galiliyǝlik ikǝnsǝnƣu?! — deyixti.
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."
Lekin u ⱪattiⱪ ⱪarƣaxlar bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilip: — Silǝr dǝwatⱪan ⱨeliⱪi adǝmni tonumaymǝn! — dedi.
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.
Dǝl xu qaƣda horaz ikkinqi ⱪetim qillidi. Petrus Əysaning ɵzigǝ: «Horaz ikki ⱪetim qilliƣuqǝ, sǝn mǝndin üq ⱪetim tanisǝn» degǝn sɵzini esigǝ aldi; wǝ bularni oylap yiƣlap kǝtti.
