Markus 13
1 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
Sina Jesu havali kuyenda kuzwa mwi tempere, zumwi kuva rutwana vakwe cha wamba kwali. “Muruti, lole ha mavwe akokiswa ni muyaho ukomokisa!”
2 Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
Cha mu wambila, “Ubwene iyi mizako mikando?” Kakwina nangati ivwe lyonke lyete nili shale ni lilimbite limwi lyete nili kangwe kuwiswa hansi.”
3 Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Sina havali kwikere he Rundu lya Olive kulilolera ni tempere, Pitorosi, Jakovo, Johani ni Anderiasi chivamuvuza kwimbali,
4 "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"
“Tu wambile, izi zintu kazi pangahale lili? Zi supo nzi zitu lukere kuvona heva izi chi zina hafwihi niku pangahala?”
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"
Jesu chatanga kuwamba kuvali, “Mutokomere kuti kakwina zumwiyante ami yembulule.
6 Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Vangi kavakeze mwizina lyangu ni kuti, 'Jime iye; mi kava yembulule vaangi.
7 Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.
Ha mu zuwa ze kondo, ni ma hulyuhulyu e kondo sanzi mu vileli; inzo zintu zi lukere kupangahala, kono mamanimani kaeni kusika.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Cho kuti i kanda kai lwise i kanda, muvuso ka u lwise mu vuso. Ka kuve ni zikinyeho mu zi vaka zimwi ni nanga. Aa njima ma tangilo a ku sasama kwaku huzumuka (kusumunuka).
9 Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Muve muva mameli venu mu vene. Mu vaka mi twale kuva si tutengo, mi kamu ka kavolwe mwi muma sinangonge. Kamu zimane ha vusi bwa vavusisi ni malena ke vaka lyangu, Sina vupaki kuvali.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Kono pili ivangeli lyi lukere ku ku taziwa mwi kanda zose.
11 Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.
Ha va mi sumina niku mi twala, sezi mu vilelezwa zete muwambe. Ka kuti mweyo ihola zeti muwambe kamu zi hewe; Kese i ve njenwe mu wamba, kono Luhuho lu Njolola.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.
Mukwakwe mutu ka veteke mukwake kwifuu, mi vesi mwana wa vo. Vaana kava zimane ni kulwisa bashemi va vo, nikuva letera kuvikiwa kwi ifu.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Mu mu toiwe kubatu vonse ivaka lye zina lyangu. Kono yense yate a wonderele hesi kuma mani mani, unzo muntu ka hazwe.
14 Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Chimwa vona vuvi vu dadola kuti bwina havusa swaneli( yo vala a zuwi sise), mu siye avo vena mwa Judea va tilile ku ma ruundu.
15 men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;
mi wina hakatungandu kezuvo sanzi a voli mwi zuvo kapa kuhinda cimwi mwa teni,
16 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
mi mu siye wina mwi waa, sanzi abolyi kuka hinda inguvo.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Kono bumai kwavo be minsi mwe yo i nako kapa vanyosa mweyo inako!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Mulapele kuti kanji nzi pangahali ha maliha.
19 thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Kakuti ka kuve ni manyando makando, aseni kuvonwa kutanga ku matangilo, aho Ireeza ha bumba i kanda, konji hanu, nanta, hape kese ni ku ve vulyo.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage
Hesi Simwine cha fwihaza mazuva, kakwina inyama yese ni hazwe, Kono kevaka lyi va ketetwe, avo vava keti ava fwihazi i palo ya mazuva.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Lyahanu heva zumwi chacho kuti, 'Vone, zunu kiresite!' kapa 'Vone, zuna hana!' sanzi mu zumini.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Kakuti va kiresite va mapa ni vapolofita va mapa muva voneke mi kavahe zisupo ni makazo, kuku yembulula, nanga niva ketetwe.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
Mu tokomele! China mi wambila izi zintu niku sina i nako.
24 Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,
Kono chi amana manyando ayo mazuva, izuva kalisihiswe, mwezi kese uhe i seli lya teni,
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
i kaani kaziwe kwi wulu, mi ziho zina kwi ulu kazi nyanganiswe.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Lyaho kava vone Mwana Muntu na keza muma kope ni ziho zikando ne kanya.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Mi ka tume mañeloyi akwee mi ka kopanye hamwina ba ketetwe, kuzwa muma ihuho zo nee, kuzwa ma mani mani e kanda kuya kumamanizo e wulu.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Muli tute ituto kwi samu lye Fenga, Haho mutavi hau zuma ni kuwisa makova alyo, mwi ziva kuti imbumbi chiyina hafuhi.
29 Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
Mi hape, hamu vona i zi zintu nizi pangahala mwi zive kuti cho wina hafwihi, ha fuhi ne mulyango.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete
Ka busakusima nimi wambila ulu lu zuvo kese lu fwee inzi zitu nizi seni kupangala.
31 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:
I wulu ni kanda kazi mane, kono mazwi angu kese ni a mane.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Kono ku amana nelyo izuva kamba iyo inako, kakwina yo yizi, nangati mañiloyi, kamba Mwana, kono tayo.
33 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
Mu tokomere! Mulole, kakuti ka mwizi kuti inako nzi.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
Ku swana iri mukwame yo yenda mumu musipili, u siya i zuvo yakwe niku vika bahikana vakwe kuku mamele i zuvo, zumwi ne zumwi ne musevezi wakwe, ni ku laela mungateli kuti a tonde.
35 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Lyahanu mwikale ni mutonda, kakuti kamwizi aho simwine we zuvo yasaka vole kumuzi; i wola kuva muchitengu, ha kati ka masiku, mukombwe ciwa lila, kapa kakusasani.
36 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Heva nakeza chokuhyera, kanji mumuzuminini kumi wana mulere.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"
Izo zini wamba kwenu ni ziwambira vonse: Mutonde!”
