Markus 13
1 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
Kane oyudo Yesu oa e hekalu, achiel kuom jopuonjrene nokone niya, “Neye, Japuonj! Kitegi dongo manade! Magi gedo malich manade!”
2 Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
To nodwoke niya, “Ineno ute madongo malichgi? Onge kidi kata achiel mabiro dongʼ kochungʼ ewi wadgi; gibiro redhore piny duto.”
3 Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Kane oyudo Yesu obet ewi Got Zeituni, momanyore gi hekalu, Petro gi Jakobo, gi Johana kod Andrea nopenje lingʼ-lingʼ ni,
4 "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"
“Wachnwa ane, gigi biro timore karangʼo, koso en ranyisi mane manotimre ma nonyis ni gigi duto chiegni chopo kare?”
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"
Yesu nowachonegi niya, “Beduru motangʼ mondo ngʼato kik wuondu.
6 Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Ji mangʼeny nobi e nyinga ka hedhore ni, ‘An e en,’ kendo giniwuond ji mangʼeny.
7 Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.
Ka uwinjo ka pinje gore koni gi koni kod humbe mag lwenje to kik kibaji gou. Gik ma kamago nyaka timre, to giko piny to pod ni nyime.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Oganda noked gi oganda machielo, kendo pinyruoth noked gi pinyruoth machielo. Piny noyiengni kuonde mopogore opogore kendo kech nobedi e piny. Magi e chakruok mar rem mar muoch ma nobedie.
9 Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
“Nyaka ubed motangʼ, nikech nochiwu e lwet buche mag gwengʼ kendo norodhu gi del e sinagoke. Unuchungʼ kiyalou e nyim jotelo gi ruodhi nikech An, kendo unulandnegi Injili.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
To Injili nyaka kuong landi e pinje duto.
11 Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.
E sa asaya momakue moteru e bura, kik uparru motelo kuom gima duwachi. Wachuru awacha gima omiu mondo uwachi e sa nogono, nikech Roho Maler ema nobed kawuoyo kuomu, to ok un uwegi.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.
“Ngʼato nondhogi gi owadgi mondo onegi, kendo wuoro nondhog nyathine. Nyithindo nongʼany ne jonywolgi kendo nomi neg-gi.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Ji duto nochau nikech an, to ngʼat ma ochungʼ motegno nyaka giko ema noresi.
14 Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
“To ka uneno ‘gima kwero makelo kethruok’kochungʼ kama ok onego obedie, to dwarore ni jasomo owinj tiend wachni maber, eka joma ni Judea oring odhi ewi gode.
15 men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;
Ngʼat manie wi tat ode bende kik lor piny kata donji ei ot mondo okaw gimoro amora oago.
16 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Kata ngʼat manie puodho kik dog dala mondo okaw kode.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Mano kaka nodok malit ne mon ma yach kod mago madhodho nyithindo e ndalogo!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Lamuru Nyasaye mondo gino kik timre e ndalo chwiri,
19 thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
nikech ndalogo nobed kinde mag chandruok ma ok nyal pim gi moro nyaka aa chakruok, chiengʼ mane Nyasaye ochweyoe piny, nyaka sani; kendo onge chandruok moro mibiro pimo kode kendo.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage
“Ka Ruoth dine ok ongʼado ndalogo machiek, onge ngʼama dine otony; to nikech joma oyier, joge owuon ma osewalo, osengʼado ndalogo odoko machiek.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
E kindeno ka ngʼato owachonu ni, ‘Ne, Kristo ni ka!’ kata ni, ‘Ne, En kucha!’ to kik uyie wachno.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Nimar joma wuondore ni gin Kristo to ok gin kod joma wuondore ni gin jonabi to ok gin nothinyre mi tim ranyisi kod honni mondo giwuondgo koda ka joma oyier, ka dipo mano ditimre.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
Emomiyo ritreuru un uwegi; asenyisou gik moko duto motelo kapok kindego ochopo.
24 Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,
“To e ndalono, bangʼ masirano maduongʼno, “‘Wangʼ chiengʼ noimre, kendo dwe ok norieny;
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Sulwe nolwar koa e polo, kendo chwech mag polo noyiengni!’
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
“To gie kindeno ji none Wuod Dhano kabiro koa e boche polo gi teko mangʼongo kod duongʼ.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Kendo enoor malaikege mi ochok joge moyiero moa e tunge piny nyaka chop giko polo.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“To puonjreuru wachni kuom yiend ngʼowu. Mapiyo ka bedene chako loth kendo itgi chako wuok to ungʼeyo ni ndalo oro chiegni.
29 Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
Kata kamano, ka uneno ka gigi timore to ngʼeuru ni kindeno chiegni, mana ka gima en e dhoot.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete
Awachonu adier ni tiengʼni ok norum ngangʼ kapok gigi duto otimore.
31 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:
Polo gi piny norum to wechena ok norum ngangʼ.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
“Onge ngʼato mongʼeyo odiechiengno kata sa, obed malaike manie polo kata Wuowi, makmana Wuoro kende.
33 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
Beduru motangʼ kendo ritreuru, nikech ok ungʼeyo sa manotimre.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
Nobed mana machal gi ngʼat mowuok e dalane odhi wuoth moro mabor, moweyo jotichne e tich mar rito gige, kosemiyo moro ka moro kuomgi gima onego otim, kendo koseketo jarito mondo orit dhoot.
35 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
“Omiyo ritreuru nikech ok ungʼeyo sa ma wuon ot nyalo biroe: kata nobi odhiambo kata chuny otieno, kata kogwen, kata ka piny yawore.
36 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Kaponi obiro apoya nono to kik oyudi kinindo.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"
Gima awachonu ema, awacho ni ji duto ni, ‘Nenuru!’”
