Markus 12
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
Eno Jisu ih tiitthaak loong ah baat lam ih li rumta: “Teewah di wasiit phek changte wah reh heh phek ni potiik phook loong ah ki ano, pa ih kookpaata, potiik jittheng haluung ah thoh ano bante tongtheng nok echoongwah ih hoon thiinta. Eno erah phek ah phekphoop phekte suh kothiin ano heh hahoh ni kata.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
Potiik hu tok ah thok kohaano phekphoopte jiinni heh dah wasiit daap wanta, heh chotheng thaang ah suk suh ah.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Phekphoop phekte loong rah ih dah ah joh buh rum ano hahuung ngaak daapta.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
Erah lih adi changte wah ih dah wahoh we wang thukta; eno phekphoop phekte loong ih hekhoh adi buh rum ano heh rakri laandong ruh ih li wanrumta.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
Erah lidi changte wah ah ih dah wahoh daap wanta, eno erah ah tek haat ih rumta, emamah ih wahoh uh ephoop tek haat rumta rukho ah bot et rumta rukho ah tek haat et rumta.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
Phek changte wah adi ewangthuk etheng ah heh mongnook sah ah luulu ba dak tongta. Hethoondi heh sah ah phekphoop phekte loong jiinni daap wanta. ‘Ngah ih jat et hang nga sah abah soongraang et rum ah,’ changte wah ih thunta.
7 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
Enoothong phekphoopte loong ah neng chamchi ni waan rumta, ‘Arah tang ah changte sah. Raahan tekbuh ih no heh nyamka ah seng doh toom ih hoon ah!’
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
Eno heh sah ah joh rum ano tekbuh rum ano heh mang ah phaakkhuh ni haat rumta.
9 Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
“Erah ang abah phekphoopte loong ah changte wah ih tumjih et ah?” Jisu ih chengta. “Heh ah wangha no phekphoop phekte loong ah tekbuh ano wahoh suh lawe phek thuk ja.
10 Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Sen ih Rangteele ni raangha amiimi ewet tam etan? ‘Nok hoonte ih jaakhoni jong taseeka ih chiik haatta jong ah loongtang nang ih ekapjih ese thoon jong ih hoonla.
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
Erah Teesu ih hoonta; Tumthan epaatja theng sokjih ah!’”
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
Eno Jehudi mihak phokhoh loong ih heh jootkhak suh chung rumta, tumeah neng ih jat et rumta erah tiitthaak ah neng teewah di nyoot baatta. Enoothong mih luulu ang kano neng ah echo ih rum ano matsoon rumta.
13 Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
Mararah Pharisi nok hah nyia Hirod mina loong Jisu reeni heh jengthet matjoot suh daapkaat rumta.
14 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
Jisu reeni thokrum ano cheng rumta, “Nyootte, seng ih jat et hi an ih ami tiit ju baat hu, mina ih thunha asuh lasootsaam thang ah. An ih mina ehin elong lathaam sok thang ih, Rangte ih ami tiit nyoot ha erah jun ju baat hu. Erah raang ih seng suh baat he, Roman luungwanglong asuh sokse kohi rah seng Hootthe ni eje tam tajeeka? Seng ih ekot tam takoke?”
15 Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
Enoothong Jisu ih, nga matjoot suh cheng rum halang ih jat ano, ngaakbaat rumta, “Sen ih nga matjoot tumet suh thunhan? Ngunkholok ah piijah han, ngah ih sokthaak ang.”
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
Neng ih ngunkholok esiit piikaat rumta, eno heh ih cheng rumta, “Arah othe okhoh ah nyia omen ah?” “Luungwanglong the akhoh,” et baat rumta.
17 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
Eno Jisu ih baat rumta, “Ese eno bah Luungwanglong chojih ah Luungwanglong suh koh an, Rangte chojih ah Rangte suh koh an.” Eno Jisu suh rapne ih paatja rumta.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Eno mararah Sadusi mina tek nawa tangaaksaatka liite loong ah ih, Jisu suh cheng karumta.
19 "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
Neng ih liita, “Nyootte, Moses ih seng suh Hootthe amet raangthiinta: ‘Jengthaak ih mih wasiit heh sah maangje di tek ano heh minuh ah thiinhaat abah, heh no damdoh we jen chosong eah, eno heh sah ah heh phoh etekte wah mikkhang ang ah.’
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Teewadi soophoh wasinet angta; phokhoh rah ih heh minuh ah kap ano, heh sah maangje di mattiita.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
Eno miidamwah damdi we chosong ano, heh uh emamah ih heh sah maangje di we mattiita. Erah lilih wasiit taat we chosong, erah uh emamah heh sah maangje di we matti,
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
eno soophoh wasinet net: loongtang erah nuh ah damdi taat chosong leh neng sah laje thang ih matti rumta. Hethoon adi minuh ah thoon tiita.
23 I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Erah ang abah, tek nawa we ngaaksaat rum adoh, heh ah o minuh ang ah? Soophoh wasinet net ih kap thoidi ah.”
24 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Mame mokbaang lan! Sen loong ih Rangteele nyia Rangte chaan aphaan lajat thoidi mokjeng lan!
25 Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
Maatok doh tek nawa ngaaksaat ah, erah tokdoh rangmong nawa Rangsah loong likhiik ih hoon ah, erah nah mina takah nookmuika.”
26 Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Tek nawa ngaaksaat tiit ah: Moses ih raangthiinta leedap adi woma ni we luung damdi Rangte jengta ah taba japweh tan? Erah di Rangte ih Moses suh amet baatta. ‘Ngah Abraham Rangte, Esak Rangte nyi Jaakob Rangte.’
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
Heh ah ethingte loong Rangte, tekchoote Rangte tah angka. Sen loong ah rapne ih moong jenglan!”
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
Hootthe nyootte wasiit ih neng daanmui rumta ah japchaatta. Jisu ih Sadusi loong suh ese lam ih ngaakbaat rum arah japchaat ano, cheng kata: “Marah jengdang ah loongtang nang ih elongthoon ih kapjih ah?”
29 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Jisu ih baatta ehanthoon ih kapjih ah arah, Ijirel mina loong chaat an! Teesu seng Rangte luulu ah juuba Teesu wah.
30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
Erah raang ih, senthung sentak, senchi senla, sen tah nawa ih Rangte ah nook an.
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
Erah lilih jengdang ehan kapjih ah arah: “Senkhuung sentok ah senteewah thanthan et minchan an. Erah nyi tokkhodi ehoh elong jengdang tajeeka.”
32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
Eno Hootthe nyootte rah ih Jisu ah guuta, “Elang eh uh, Nyootte! Epun baat et hu Teesu heh luulu abah Rangte, heh tokkhodi ranghoh tajeeka eah.
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
Erah raangtaan ih seng ih Rangte ah seng tenthun mongtham nawa nyia sengthung sengtak adoleh seng tah nawa ih seechoh theng; eno sengkhuung sengtok ah seng teewah thanthan ih seechoh theng. Jaat hoh liiamaan nyi ngunteh seng khosa suh Rangte suh kohi ah nang ih uh arah jengdang enyi ah kapjih.”
34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
Erah wah rah ih mongwah maakwah lam ih ngaakbaatta ah jat ano, Jisu ih heh suh baatta, “An bah Rangte Hasong nawa haloot tah angko.” Erah lidi o ih uh Jisu suh tumjih uh tanaan boot cheng rumta.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Jisu ih Rangteenok ni nyootsoot rum adi, heh ih cheng rumta, “Hootthe nyootte loong ih Kristo ah Dewid sutoom ih mamet miibaat rum ah?
36 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Esa Chiiala ih Dewid suh jeng thukta: ‘Rangte ih nga Teesu suh baatta: Nga jaawah ko adoh tong uh an piiara loong ah ngah ih an lakhu nah maang thiinthiin ah.’
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
Dewid ih heh teeteewah ih, ‘Teesu’ et liita; eno bah Kristo ah Dewid sutoom mamah mi ang ah?” Miloong ah ih Jisu tiit ah tenroon roon et banchaat rumta.
38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
Heh ih nyootsoot rumta adi baat rumta, “Hootthe nyootte loong dowa banban ih tong an, neng loong ah nyuh akhat eloot lootwah ih kap rum ano mih ih toom soomtu he ih pheehoon theng ni lengkhoom suh nook rumla,
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
Jehudi rangsoomnok ni tongtheng ese ban thiincho adoh tong suh nyia sadung theng ni tongtheng eseethoon adoh tong suh nook rumla.
40 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
Neng ih thaknuh loong ah nep mokwaan rum leh neng nok nawa looso et rumha, mih miksok di rang eloot lootwah ih soom rum ano rangsoomte likhiik et noisok rumha. Neng chamnaang theng rapne ethih thoon ang ah!”
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Jisu Rangsoomnok ni ngun lomthiin theng re adi tong ano miloong ih neng ngun sak rum arah ban sokta. Nyamte loong ah ih hantek hantek ih sak rumta;
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
eno changthih thaknuh nusiit ah thok haano jaan ngun loonyi phaasiit nyi di to arah koh wan taha.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
Eno Jisu ih heliphante loong ah lompoon ano baat rumta, “Ngah ih baat rumhala, arah changthih thaknuh ih ngun bangkhok adi sak ha rah wahoh ih sak ha nang ih ehan thoon ang ah.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
Wahoh loong ih bah neng nyamka dowa hedak aba koha; eno arah changthih nuh rah ih bah heh laanyaang theng angta rah thoon koha.”
