< Markus 12 >
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
And he began to discourse with them in parables. A certain man planted a vinery, and surrounded it with an enclosure, and dug in it a wine-press, and built in it a tower, and gave it to be held by husbandmen, and journeyed.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
And he sent to the husbandmen his servant in the time to receive the fruits of the vinery.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
But they beat him, and sent him away empty.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
He sent to them again another servant; and also that one they stoned, and bruised him, and sent him away with dishonour.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
And he sent again another, and him they killed; and many other servants he sent, and of them they beat, (and) of them they killed.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
But at last having one son, the beloved, he sent him to them; for he said, Now will they be confounded by my son.
7 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
But those husbandmen said among themselves, This is the heir; come let us kill him, and the inheritance will be ours.
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
And they took and killed him, and cast him without from the vinery.
9 Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
What therefore shall the Lord of the vinery do? He will come, destroy those labourers, and will give the vinery to others.
10 Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
And also that scripture have you not read, The stone which the builders rejected is become the head of the corner?
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
from the Lord is this done, and it is wondrous in our eyes.
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
And they sought to apprehend him, but feared from the people: for they knew that concerning themselves he had spoken this parable. And he left them, and went.
13 Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
And they sent to him men from the Sophree and from the house of Herodes, that they should ensnare him in discourse.
14 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
And they came and questioned him: Malphona, we know that thou art true, and that thou bearest not care for man: for thou regardest not the person of the sons of man, but in truth the way of Aloha thou teachest: Is it lawful to give headmoney to Caesar, or not?
15 Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
shall we give, or shall we not give? But he knew their deceit, and said to them, Why do you tempt me? bring me the dinara, (that) I may see it.
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
And they brought it to him. He said to them, Of whom (is) this image and writing? And they said, Of Caesar.
17 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
Jeshu said to them, Of Caesar give to Caesar, and of Aloha to Aloha. And they were astonished at him.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
AND the Zadukoyee came to him, those who say that (there is) no resurrection; and they questioned him, saying,
19 "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
Malphona, Musha has written for us, That if the brother of a man die, and leave a wife, and leave not children, his brother shall take his wife and raise up seed unto his brother.
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Seven brethren there were. The first took a wife, and died, and left not seed.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
And the second took her, and died, and he also left not seed: and the third likewise.
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
And the seven of them took her, and did not leave seed: last of all died also that woman.
23 I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
In the resurrection therefore, whose from them shall she be the wife? for the seven of them had her.
24 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Jeshu saith to them, Do you not on this account err, because you know not the scripture, nor the power of Aloha?
25 Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
For when they rise from the dead, they take not wives, neither are wives (given) unto husbands; but as the angels that are in heaven are they.
26 Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
But concerning the dead, that they rise: have you not read in the book of Musha, how from the bush Aloha said to him, I am the God of Abraham, and the God of Ishok, and the God of Jacub?
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
And Aloha is not of the dead, but of the living. You therefore do greatly err.
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
AND one from the Sophree approached and heard how they disputed, and, perceiving that he had well rendered to them the answer, inquired of him, Which is the first commandment of all?
29 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Jeshu saith to him, The first of all the commandments (is), Hear, Israel, The Lord our Aloha is one Lord:
30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
and thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind, and with all thy strength: this is the first commandment.
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
And the second, which is like it, (is) that thou shalt love thy neighbour as thyself. Another commandment greater than these there is not.
32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
That Sophra said to him, Well, Rabi, and truly hast thou spoken: for One there is and no other than He:
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
and that a man love Him with all the heart, and with all the understanding, and with all the soul, and with all the strength, and that he love his neighbour as himself, is better than all burnt-offerings and sacrifices.
34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
Jeshu, seeing that he had wisely returned the word, answered and said to him, Thou art not far from the kingdom of Aloha. And no man dared again to question him.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
And Jeshu answered and said, while he taught in the temple, How say the Sophree that the Meshicha is son of David?
36 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
For David himself saith by the Spirit of Holiness, The Lord said to my Lord, Sit thou at my right hand, until I set thy adversaries a footstool beneath thy feet.
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
David therefore himself calleth him My Lord; and how is he then his son? And all the multitude heard him gladly.
38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
And in his doctrine he said to them, Beware of the Sophree, who will to walk in long robes, and love the shaloma in public places,
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
and the chief seats in the congregations, and the head couches at suppers:
40 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
they who devour the houses of widows, and for the occasion prolong their prayers: they shall receive the greater judgment.
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
AND as Jeshu sat before the house of treasure, he beheld how the multitude cast money into the place of treasure; and many rich threw in much.
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
And there came a certain poor widow, and threw in two menin, which are a shemona.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
And Jeshu called to his disciples, and said to them, Amen I tell you, That this poor widow more than all the men who throw hath thrown into the house of treasure.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
For all they from what is (super)abundant to them have thrown (in), but this from her deficiency all whatever she had; she hath thrown in her whole possession.