Markus 12
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
Yesu da fedege sia: ilima amane olelei, “Dunu afae da waini sagai bugili, noga: le gagole, waini fage dabasu diasu hamomusa: , uli dogoi. Amo bugi noga: le sosodo aligima: ne, e da diasu sedade gagagula heda: i. E da eno ouligisu dunu ilima waini bugi ouligima: ne sia: nanu, soge badilia asi.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
Waini faimu eso da doaga: beba: le, e da amo ouligisu dunuma ea dabe lamusa: , ea hawa: hamosu dunu asunasi.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Be hawa: hamosu dunu bidi lala asi doaga: beba: le, ouligisu dunu ilia da e gasawane gaguli, fegasuga fane, dabe mae iawane se fasi.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
E da eno hawa: hamosu dunu ilima asunasi. Be ilia da amo dunu ea dialuma fane, ema wadela: le hamoi.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
E da eno dunu asunasi. Be ilia da amo dunu medole legei. E da eno bagohame asunasiba: le, mogili ilia fai, mogili ilia medole legei dagoi.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
Be dunu afadafa esalu. Amo da ea dogolegei manodafa. Amalalu, e da ea dogolegei dunu mano asunasi. E da agoane dawa: i, “Ilia da na manodafa hahawane ba: mu!”
7 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
Be waini sagai ouligisu dunu ilia da amane sia: dasu, “Hina ea mano manebe goea! E da hobea soge huluane lamu. Amaiba: le, amo dunu ninia medole legele, ea nana huluane ninia fawane lamu.”
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
Amalalu, ilia da hina ea mano gaguli, medole legele, waini sagai amo gadili ha: digi.
9 Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
Amaiba: le, waini sagai hina da adi hamoma: bela: ? E da misini, wadela: i ouligisu dunu medole legele, ea waini sagai ouligisu hou eno dunuma imunu.
10 Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Dilia Gode Sia: Dedei idibala: ? Na agoane dawa: Dilia da idi dagoi. Amo sia: , `Diasu gagusu dunu da igi afae higa: iba: le yolesi. Be wali amo igi da mimogo hamoiba: le, igi eno huluane baligisa.
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
Gode da amo hou hamoiba: le, ninia fofogadigili nodone ba: sa,’”
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
Yu ouligisu dunu da Yesu afugili gagulaligimusa: dawa: i galu. Bai amo fedege sia: da ilia hou olelei, amo ilia da dawa: i galu. Be ilia da eno dunu gilisi ilima beda: iba: le, yolesili asi.
13 Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
Ilia da Yesuma sia: ga sani agoane hamomusa: , Fa: lisi dunu amola Helode ea fidisu dunu amo Yesuma asunasi.
14 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
Amo da Ema doaga: le, amane sia: i, “Olelesu! Dia hou da moloidafa ninia dawa: Di da osobo bagade dunu mae dawa: le, Gode Ea hou fawane olelesa. Ninima adoma! Su lidisu muni amo Gamane Hina Sisa ema iabe da ninia Sema wadela: sala: ? Amo imunu da defea o defea hamela: ?”
15 Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
Be Yesu da ilia ogogosu hou dawa: beba: le, ilima amane sia: i, “Dilia abuliba: le Na saniga sa: ima: ne, Na hou ado ba: sala: ? Dilia silifa muni fage Na ba: ma: ne olema!”
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
Ilia da muni fage afae gaguli misi. Yesu da ilima amane adole ba: i, “Amoga dedei da nowa ea odagi amola nowa ea dio dedebela: ?” Ilia bu adole i, “Sisa!”
17 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
Amalalu, Yesu E amane sia: i, “Defea! Dilia Sisa ema imunu liligi hima ima! Be dilia Godema imunu liligi Hima ima!” Ilia da Eba: le bagadewane fofogadigi.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Sa: diusi dunu fi da agoane dawa: sa. Osobo bagade dunu da bogosea, ilia da bu hame wa: legadosa. Sa: diusi dunu mogili da Yesuma doaga: le, Ema amane adole ba: i,
19 "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
“Olelesu! Mousese da ninima hamoma: ne sia: amane dedei, ‘Dunu da mano hame lalelegeiwane bogosea, ea ola eya da ea didalo lale, amo ea mano lalelegesea da musa: bogoi amo buga: i ilia sia: sa.
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Eso afaega, dunu da dunu mano fesuale galu. Magobo mano da uda lale, be mano mae lalelegeiwane bogoi.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
Amalalu, magobo mano bogoi amo ea eya da ea didalo hi lai. E amola mano mae lale bogoi. Eno eya amola da ea didalo lale, e amola agoane bogoi.
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
Amalalu, fesuale huluane agoane hamoi. Uda da dunu fesuale amoga lai dagoi, be mano hame lalelegei. Fa: no, amo uda amola da bogoi.
23 I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Osobo bagade bogoi dunu huluane da Bogoi Wa: lesisu Eso amoga uhini wa: legadosea, amo uda da dunu fesuale amoga lai dagoiba: le, e da nowa dunu ea uda esaloma: bela: ?”
24 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Yesu E bu adole i, “Dilia da Gode Sia: Dedei amola Gode Ea Gasadafa Hou hame dawa: beba: le, giadofale dawa: !
25 Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
Be Bogoi Wa: lesisu Eso amoga, dunu da uda hame lamu amola uda da gawa hame fimu. Dunu amola uda huluane da gilisili Hebene a: igele fi amo defele ba: mu.
26 Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Be dilia bogoi uhini wa: legadosu hou dawa: musa: , Mousese ea sia: dedei dawa: ma. Mousese da ifa nei amo hame susai ba: loba, Gode da ema amane sia: i, “Na da A: ibalaha: me ea Gode esala amola Aisage ea Gode esala amola Ya: igobe ea Gode esala!”
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
Gode da ilia Gode esala Hi da sia: beba: le, ilia da hame bogoi esala amo ninia dawa: Gode da bogoi dunu ilia Gode hame be esalebe dunu ilia Gode! Dilia da dafawane giadofale dawa: sa!”
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
Sema olelesu dunu afae da amogawi esalu. E da amo sia: dasu nabi dagoi. E da Yesu da Sa: diusi dunuma noga: le adole iabe ba: i dagoi. Amaiba: le, e da Yesuma amane adole ba: i, “Hamoma: ne Sia: i baligili bagadedafa da habola: ?”
29 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Yesu E bu adole i, “Bisili Hamoma: ne sia: i da amo, ‘Isala: ili fi nabima! Hina Gode da ninia Gode afadafa fawane.
30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
Dilia dogoga, dilia a: silibuga, dilia asigi dawa: suga amola dilia gasaga, Godema asigima!’
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
Amo bagia, Hamoma: ne Sia: i bagade da amane diala, ‘Dilia da: i hodo amoma asigi hou defele, dilia na: iyadoma asigima.’ Amo Hamoma: ne Sia: i aduna da baligi bagadedafa. Eno Hamoma: ne Sia: i da amo aduna hame baligisa.”
32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
Sema olelesu dunu da Yesuma bu adole i, “Defea Olelesu! Di da noga: le sia: i! Gode da afae fawane eno hame. Di da dafawane sia: i.
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
Amola ninia dogoga, ninia asigi dawa: suga amola ninia gasaga Godema asigimu da defea. Amola ninia asigi hou ninia da: i hodo amoma asigi hou defele, ninia na: iyadoma asigimu da defea. Amo hou da Godema ohe fi medole legele, gobele salasu hou huluane bagadewane baligisa.”
34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
Amo Sema olelesu dunu da dawa: iwane adole iabe, amola Yesu da amo ba: beba: le, Yesu da ema amane sia: i, “Di da Gode Ea Hinadafa Hou gadenene lela.” Amo fa: no, eno dunu da beda: iba: le, Yesuma bu hame adole ba: i.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Yesu da Debolo Diasu ganodini olelelaloba, E amane adole ba: i, “Sema olelesu dunu da abuliba: le Mesaia da Da: ibidi ea aowa fawane olelesala: ?
36 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala olelebeba: le, Da: ibidi hi da amane sia: i, ‘Hina Gode da na Hina Gode Ema amane sia: i, ‘Na lobodafadili fima. Dia emoga osa: le heda: ma: ne, Na da dia ha lai dunu hasalasimu.’
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
Da: ibidi hi da Mesaiama Hina Gode Dio asuli. Amaiba: le, E da Da: ibidi ea aowa fawane hame!” Dunu huluane da amo sia: hahawane nabi.
38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
Dunu bagohame ilima olelelaloba, Yesu E amane sia: i, “Dilia Sema olelesu dunu ilia hou dawa: ma! Ilia da abula sedadedafa salawane, bidiga lama: ne diasuga ahoa. Ilia da dunu eno ilima nodone begudumu hanai gala.
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
Ilia da sinagoge diasu ganodini, fisu ida: iwane hedolo lasa. Ilia da lolo nasu amoga ahoasea, fisu noga: i amoga hedolo fisa.
40 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
Ilia da didalo ea labe hedolo wamolasa. Ilia da ogogolewane, sedadewane sia: ne gadosu hiougisa. Ilia se iasu da bagadewane baligimu.”
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Yesu da Debolo Diasu muni salasu gadenenewane lelu. E da dunu bagohame muni amoga salalebe ba: i. Bagade gagui dunu bagohame da muni bagade sali.
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
Amalalu, hame gagui didalo afae da misini, muni fage fonobahadi aduna, 2 doea agoane muni salasu ganodini sali.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
Amo hou ba: beba: le, Yesu da Ea ado ba: su dunuma misa: ne sia: i. E da ilima amane sia: i, “Amo hame gagui didalo ea iasu da eno dunu huluane ilia iasu amo baligi dagoi.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
Ilia da bagade gaguiba: le, ilia hame hanai liligi la: idi fawane iasu. Be amo didalo da hame gagui, be e da ea labe huluanedafa i.”
