< Markus 11 >

1 Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Mu thangu bafikama ku Yelusalemi, buna beka nduka tula ku Betifange ayi ku Betani ku ndambu mongo minti mi Olive; Yesu wutuma minlonguki miandi miodi ayi
2 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
wuba kamba: —Yendanu ku buala bobo buidi ku ntualꞌeno, beno tula, buna ma lumona muana phunda wukangama, kadi mutu kawudiatidi ko. Lunianguna wawu ayi lutuala wawu.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
Vayi enati mutu wuluyuvudi: “Bila mbi lumvangila bobo e?”, buna lunkamba: “Pfumu mfunu kawuvuidi”. Buna wela kuwufila nsualu vava.
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Bayenda, bamona muana phunda beni buna wukangimini va ndambu muelo, ku nganda, mu yenda nzila. Bawu nianguna.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"
Batu bankaka baba vana bayuvula: —A mbi biobi lumvana e? A mu diambu di mbi luniangunina muana phunda wowo e?
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Bavutula banga boso Yesu kabatumina. Batu beni bababika benda kuawu.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.
Banata muana phunda beni kuidi Yesu; bayala minledi miawu vambata muana phunda beni, ayi, Yesu wuvuanda va mbata muana phunda beni.
8 Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.
Batu bawombo bayala minledi miawu mu nzila, bankaka bayala matafi maminti momo bazenga mu zitsola.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Batu bobo baba ku ntuala ayi bobo baba ku mbusa baba yamikinanga: Ozana! Bika kasakumunu mutu wowo wunkuizila mu dizina di Pfumu!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"
Bika kisakumunu Kipfumu kioki kinkuiza, kipfumu ki nkuluꞌeto Davidi Ozana mu bibuangu binzangama.
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Yesu bu kakota ku Yelusalemi, wuyenda mu Nzo Nzambi. Bu kazungisa thalu andi mu bima bioso, wuyenda ku Betani va kimosi ayi kumi minlonguki miandi miodi mu diambu di thangu yeka kielo.
12 Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Mu lumbu kilanda, bu batotuka mu Betani, Yesu wumona nzala.
13 Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Buna wukidi thama, wumona nti wumosi wu figi wuba meza mamboti. Wufikama mu tala kani lenda mona muna makundi. Vayi bu kafikama vaba nti, meza na meza kaka kamona, bila yisia ba tsungi yi makundi ma figi ko.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Buna Yesu wukamba nti wu figi: —Kadi mutu kalendi buela dia dikundi di nti aku ko. Minlonguki miandi miwa bu katuba mambu momo. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Buna bayetula ku Yelusalemi, Yesu wukota ku luphangu lu Nzo Nzambi, ayi wukuka batu bobo baba sumbisa bima ayi bobo baba sumba bimamuna luphangu lu Nzo Nzambi. Wusengubula zimeza zi batu bobo baba sienzanga zimbongo ayi bikundu bi bobo baba sumbisanga mabembi.
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Ayi wukandika ti kadi mutu wumosi kabika buela viokisila mimfuna mu Nzo Nzambi.
17 Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."
Buna wutona longa ti: —Tala Disia sonama ko ti bela tedilanga nzo ama Nzo yi lusambulu mu diambu di batu boso e? Vayi beno lukitudi yawu nsuku wu mivi.
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
Bapfumu zi zinganga Nzambi ayi minlongi mi Mina bu bawamambu momo kavanga, batomba nzila yi kumvondila. Bila boma baba kummonamu diambu di nkangu wu batu boso simina wuba simina mu diambu di malongi mandi.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Bu batula va masika, Yesu ayi minlonguki miandi batotuka mu divula.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Mu nsuka wu lumbu kilanda bu baba viokila vana, bamona nti wufigi wumeni yuma nate muna mianzi.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."
Piela wutebuka moyo mu mambu mavioka, wukamba Yesu: —A Nlongi! Tala nti wu figi wowo wusingidi wuyumini!
22 Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
Yesu wuvutula: —Bika minu kieno kiba mu Nzambi.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Bukiedika ndikulukamba, enati mutu kembi kuidi mongo wawu: “botuka vava, wukilozi mu mbu” ayi enati kakadi memeta mu ntimꞌandivayi wilukidi ti mambu momo kakembi mafueti kaka vangama, buna diambu beni difueti kaka vangama.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.
Diawu ndikulukambila ti dioso kuandi diambu di lunlomba mu lusambulu, luwilukila ti lutambudi diawu, ayi, luela mona ti divangimini.
25 Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.
Vayi mu thangu lutidi sambila enati mutu beki ndiandi diambu, bikakanlemvukila muingi dise dieno didi ku Diyilu niandi mamvandi kalulemvukila mu zinzimbala zieno. [
26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"
Vayi enati lumengi lemvukila, buna dise dieno didi ku Diyilu kalendi kululemvukila ko mu zinzimbala zieno.]
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Bosi batula diaka ku Yelusalemi. Yesu bu kaba ndiengila mu luphangu lu nzo Nzambi, bapfumu zi zinganga Nzambi, minsoniki ayi bakulutu ba batu bayiza kuidi niandi.
28 Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"
Banyuvula: —Mu lulendo mbi wulembo vangila mambu momo e? Ayi nani wuveni lulendo beni e?
29 Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Yesu wuba vutudila: —Thidi ku luyuvula kiuvu kimosi; enati lupheni mvutu, buna bosi minu mamvama ndieka kulukamba mu lulendo lu nani ndilembo vangilanga mambu momo.
30 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"
Nani wuvana Yowani minsua mu botika, Nzambi voti batu e? Luphana mvutu.
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Bayindula, bawu na bawu ayi bakamba: —Enati tukembi ti “Nzambi” buna maka tuyuvula: “Vayi buna bila mbi lukambu kunwilukila e?”
32 Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Vayi enati tuvutudi ti “Batu”… Batu baba mona boma bilabatu boso bawilukila ti Yowani wuba mbikudi wukiedika.
33 Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Buna bavutudila Yesu ti: —Tuisi zaba ko. Yesu mamvandi wuba vutudila: —Minu mamvama ndilendi kulukamba ko kani mu lulendo lu nani ndilembo vangila mambu mama.

< Markus 11 >