Markus 11
1 Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Da de nærmet seg Jerusalem og kom til byene Betfage og Betania, som ligger ved Oljeberget, sendte Jesus to av disiplene i forveien og
2 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
sa:”Gå inn i byen som ligger rett foran dere. Der skal dere straks finne et ungt esel som står bundet, et dyr som ingen har ridd på ennå. Ta eselet og kom hit med det.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
Dersom noen spør hva dere holder på med, så skal dere bare si:’Herren har bruk for det, men han sender snart eselet tilbake.’”
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
De to disiplene la i vei og fant det unge eselet som sto bundet ved porten til et hus i bygaten. Mens de holdt på å løse det,
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"
sa noen som sto der:”Hva holder dere på med? Vil dere ta eselet?”
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Disiplene svarte som Jesus hadde sagt, og da fikk de ta det.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.
De førte eselet til Jesus. Disiplene la kappene sine på det og Jesus satte seg opp og red av sted mot byen.
8 Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.
Mange mennesker bredte kappene sine ut som en løper foran ham, andre strødde grønne kvister fra trærne på veien.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Både de som gikk foran Jesus, og de som kom etter, ropte:”Vi hyller deg! Vi ærer deg som er sendt av Herren!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"
Vi ærer deg som skal regjere som vår stamfar David gjorde! Alle i himmelen hyller deg!”
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Jesus red inn i Jerusalem og gikk opp til tempelplassen. Der gikk han rundt og så nøye på alt. Etter som det alt var seint på ettermiddagen, gikk han snart tilbake til Betania sammen med disiplene.
12 Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Neste morgen, da de var på vei fra Betania, ble Jesus sulten.
13 Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Han fikk se at det litt lenger framme sto et fikentre med grønt løv og gikk dit for å se om han kunne plukke fiken. Men det var bare blader, etter som det var alt for tidlig på året til å være frukttid.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Da sa Jesus til treet:”Aldri mer skal noen spise frukt fra deg!” Disiplene hørte det han sa. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Da de kom fram til Jerusalem, gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og raserte benkene til dem som solgte duer.
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Han stoppet dem som forsøkte å bære handelsvarer over tempelplassen.
17 Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."
Jesus underviste og sa:”Har ikke Gud sagt i Skriften:’Mitt hus skal være et sted der alle folk kan be?’ Men dere har latt det bli’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
Da øversteprestene og de skriftlærde fikk høre det han hadde gjort, begynte de å legge planer for hvordan de kunne bli kvitt ham. Men de var redde for ham, etter som hele folket var mektig imponert over undervisningen hans.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
På kvelden dro Jesus og disiplene fra byen.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Da de neste morgen gikk forbi fikentreet igjen, så disiplene at det hadde visnet fra roten av.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."
Peter kom plutselig til å huske på det Jesus hadde sagt til treet dagen før, og han utbrøt:”Mester, har du sett på maken? Fikentreet som du forbannet, har visnet!”
22 Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
Da sa Jesus til disiplene:”Dere må stole fullt og helt på Gud.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Jeg forsikrer dere, om dere virkelig tror av et helt hjerte og ikke tviler, da kan dere si til dette fjellet:’Løft deg opp og kast deg i havet’, og det kommer til å bli slik.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.
Ja, jeg forsikrer dere, om dere bare tror, da kan dere be om hva som helst, og dere skal få det!
25 Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.
Men når dere ber til Gud, da skal dere først tilgi dem som dere er sinte på. Når dere gjør det, skal dere selv få tilgivelse for syndene av vår Far i himmelen.”
26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
De kom nå tilbake til Jerusalem. Mens Jesus gikk omkring på tempelplassen, kom øversteprestene, de skriftlærde og folkets ledere bort til ham.
28 Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"
De forlangte å få vite hvilken rett han hadde til å gjøre alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham dette oppdraget.
29 Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
”Det skal jeg snart fortelle dere”, sa Jesus,”dersom bare dere først svarer meg på et annen spørsmål:
30 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"
Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke? Svar meg på det!”
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
De begynte straks å diskutere med hverandre og sa:”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre hvorfor vi ikke trodde på han.
32 Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Kanskje vi kunne forsøke å argumentere for at Gud ikke hadde sendt ham?” Nei, det våger vi ikke, for da kan folket bli brysomme. Alle var jo overbeviste om at Johannes hadde vært en profet som bar fram Guds budskap.
33 Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Derfor svarte de til slutt:”Vi vet ikke.” Da sa Jesus:”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”
