Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
U Yesu ashila amali pala na habhala katika ukowa ugwa Huyahudi ni eneo ilya witanzi ili Soho Yorodani, amakutano gadagaga na tyena. Abhamanyizwe tyena, nishi pibha kawaida yamwene abhombe.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Na Amafalisayo bhaheza hujele bhahabhuzwa, “Ni halali wa muntu ulume aleha nushi awakwe?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
U Yesu abhajibula, “U Mose amulile yenu?”
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Bhayanga, “Mose aruhusu ahusimbile ikalata iyalene nahunyizywe ushi.”
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
“Pipo amoyo nginyu makhome shashisho abhasimbila ishalia ini, “U Yesu ahabhala.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
“Afume huwandilo wiumbaji, 'Ungulubhi aumba ulume nushi.'
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
Inamuna ini ulume aileha uyise wakwe nu nyina wakwe aibhungana nushi wakwe,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
na eo bhabhili bhaibhabhili gumo; Pipo saga bhabhiatyele, lelo bhali bili gumo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Kwa hiyo abhunganisye Ungulubhi, umwanadamu anje alehanye.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Pali muhati inyumba, asundwa bhakwe bhahahuzywa nantyena asuili.
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Abhabhula, “Ula uwileha ushi wakwe na weje uwinji uyo abhomba malaya pamwanya yakwe.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
Na ushi wope khaila ulume wakwe na wegwe nulume uwinji, abhomba malaya.”
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Bhope bhahuleta abhana adodo akhate, lelo asimbi bhakwe bhahabha damila.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Lelo uYesu pahamanya ilwo, haga amojelela nalwo kabisa abhabhula, “Bhalesheli abhana adodo bhinze hulini, munganjebhazije, pipo abhabhalinishi ibha utawala uwa Ngulubhi wabhene.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Lyoli imbaula, yayunti uwa saposhela utawala wa Ngulubhi nishi abhana adodo lyoli haga aiwezywa awinjile utawala wa Ngulubhi.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Ipo abhega abhana makhono agakwe abhasaya nabhabhishe akhono panya yabho.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Pahanda isafali yakwe umuntu umo anyililila ahafugamila amafuugamo witazi lwakwe, abhuzwa, “Mwalimu Umwinza, imbombe yenu ili bweze erithi uwomi uwa wilawila?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
U Yesu ayanga, “Unguga mwema? Numo ulimwema ila yu Ngulubhi mwene.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Uziminye imuli: 'Uganje agoje, unganje afunye umalaya, unganda awibhe ungande ande ilenga unganje akhopele, uheshimwaje uyese waho nu nyina waho'.”
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Umutyu ulo ahayanga, “Mwalimo, iganguntyi awande uwana wanhe.”
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
U Yesu amwenya nahugane. Abhula, “Upungushilwe ahatyu hamo. Uwaziwa ukazye uvhili navho nabhapele apina, uhaibha ni mbuto humwanya. Khasha winzaje andaje.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Lelo akatile itama hunongwa iyaheleziwe iga; aliondoka akiwa mwenye huzuni, ahepa nusumane phepo alimale nyinji.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
U Yesu ahenya upande bhutyi abhabhula asundwa bhakwe, “Nishi bhuli ishashashilyi pakhome utajili awinjile hutawala uwa hu mwanya!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Asundwa bhaswijiziwa humaneno iga. Lelo uYesu abhabhula nantyele, “Bhana, ni jinsi bhule ishili shikhome awinjile utawala Ungulubhi!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Laisi wingamia ashizanye mwilina lisindano, pakuliko umutyu utajili awinjile hufalume uwa Ngulubhi.”
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Bhaswijiziwa sana nayangana bhene, “Esho yunanu uwa yokolewa”
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
U Yesu abhenya nayayanje, “Wabinadamu hagaiwezehana, lelo saga wa Ngulubhi. Wavhavhuthi wa Ngulubhi shiwezehana wa Ngulubhi shiwezehana.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
“Petulo handa ayanje nabho, “Enya tuleshile vhutyi tudajile.”
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
U Yesu ayanga, “Lyolyi imbabhula amwe, numouwaila inyumba, au ukulu, au uilumbu, au unyina, au uyise, au abhana, au ugunda, kwa ajili yangu, na kwa ajili ya lumbelele,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Lelo vhinji avhali wanda bhaibhabhahumalishilo abhali bhahumalishilo bhawanda.”
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Pabhabha mwidala, bhabhala Yelusalemu, uYesu abhatangulila witanzi lyabho. Asundwa bhasyijile, nabhala abhali bhafuta khosi yabho bhahogopa. Ipo uYesu abhefa pashinje antele bhala ilongo nabhabhili ahanda abhabhule hala hazafumile ishi papipi:
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Enya, tushila hula hu Yelusalemu, nu Mwana wa Adamu anzafisiwe wachungaji agosi nasimbi. Bhanzahulonje afwe bhanza humwefwe wa Bhapanzi.
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
Bhanza hulyeule, bhanza huswile amate, bhanzahukhome nusanzo, nahugaje. Lelo bada yinsiku zitatu azyuha.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
U Yakobo nu Yohana, abhana bha Zebedayo, bhahinza wamwene nayanje, “Mwalimu, tuwanza tubhombele hahundi atuhulabha.”
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
Ahagamuyiga, “Imbabho mbele yenu?”
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Bhahayanga, “Turuhusu tukhale nae husisya waho, umo hukhona ugwahulilo umo hukhono gwa humongo.”
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Lelo uYesu abhajibula, “Sagammenye ilyamulabha. Mugawezya amwelele ishikombe ishimwela ane au ajimbe au uwoziwa uwi woziwa?”
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Bhaha bhala huje, “Tuwezya” uYesu abhabhula, “Ishikombe ishimwela mgawezya, amwe mwelele. Na ulyozyo ambao ininoziwe, mnzajimbilile.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Lelo uwakale ukhono ugwa hulilo au uugwa humongo saga nini uwafumwe, lelo wabhala ambao wavhene bhala ibhahandaliwe.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Bhala asundwa bhamo ilongo pahahuvhaiga bhaha vitililya aYakobo nu Yohana.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
U Yesu abhakuga wamwene nayanje, “Mumenye ahuje bha abhasivhililwa bhatabhalwa bhabhatyu abhapansi bhatabhala, nabhantyu avhikhapho bhalanga mamlaka pamwanya yabho.”
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Lelo saga iwanziwa avhe ishi muhati yinyu. Wabhundi uwanza abhe gosi kati yinyu atumishilaje abhanji,
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
na wabhutyi uwawaza abhewanda pahati lazima abhanje watumishe wabhuntyi.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Wahuje Umwana wa Adamu hagaahiza atumishilwe bali atumishe nafume maisha gakwe abhvhe lisombo wa vhinji.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Bhahinza Yeriko. Pahali ashilaga Yeriko nasundwa bhakwe ni mbuga ingosi, umwana wa Timayo, Batimayo, uwafwile amaso, uwalabha mashinje insumbi.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Pahavha huje yu Yesu Mnazareti, ahanda akhole nayanje, “Yesu, Mwana wa Daudi, hulumile!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Abhinji bhahadamila ula uyafumile amaso, bhabhulaga phumaa. Lelo alilaga husauti sana, “Mwana wa Daudi, hulumile!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
U Yesu ahima nahumula mulile akugwe. Bhahakuga ula uyafwile amaso, bhahayanga, “Huje shuja! Bhuha! U Yesu ahukuga.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Ataga ikoti lwakwe hushinji ahanyila sana, na winze wa Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
U Yesu ahajibu nayanje, “Uwanza huje ibhombele yenu?” Ula ulume uwafwile amaso ahajibu, “Mwalimo, iwanza alole.”
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
U Yesu ahabhula, “Bhalanga. Awamini waho huponizye.” Pepo amaso gakwe gahalola; ahadaga uYesu wibalabala.
