Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesu awukili penapo akahamba kumuji wa Yudea, kumwambu ya mfuleni Yoludani. Msambi wa vandu wamuhambalili kavili, mwene akavawula ngati chayavili mvelu waki.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Vafalisayu vangi vamhambalili vakamkota chakumlinga, “Wu, Malagizu ga Chapanga giyidakila mgosi kumleka mdala waki?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Yesu akavayangula, “Musa avalagizi kyani?”
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Vene vakajova, “Musa atiyidakili kuvya mgosi ihotola kumpela mdala waki balua na kumleka.”
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Nambu Yesu akavajovela, “Musa ayidikili kuvayandikila Mihilu yeniyi, ndava ya unonopa neju wa kuwuliwa kwinu.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Nambu Musa ayandiki kutumbula kuwumbwa kwa mulima, Chapanga awumbili mgosi na mdala.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
Ndava yeniyo mgosi yati akumleka dadi na nyina waki, yati iwungana na mdala waki,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
navene vavili yati vivya higa yimonga. Hinu vene vavili lepi kavili, nambu higa yimonga.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Hinu, mundu akotoka kuchilekanesa chila cheachiwunganisi Chapanga.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Pevayingili kavili mu nyumba, vawuliwa vaki vakamkota ndava ya lijambu lenilo.
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Mwene akavajovela, “Mundu yeyoha mweakumleka mdala waki na kugega mdala yungi akumkitila ugoni.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
Mewawa na mdala mweakumleka mngwana waki na kugegewa na mgosi yungi ikita ugoni.”
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Vandu vamletili Yesu vana vadebe avapamisa, nambu vawuliwa vaki vakavahakalila vandu vala.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Yesu paalolili genago akayoma akavajovela, “Mvaleka vana ava vabwela kwangu, mkotoka kuvabesa, muni Unkosi wa Chapanga ndi wa vandu ngati ava.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Chakaka nikuvajovela, mundu yeyoha mweangaupokela Ulongosi wa Chapanga ngati mwana mdebe katu iyingila lepi mwenumo.”
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Kangi akavapokela vana vala akavavikila mawoko panani yavi, kuvamotisa.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Yesu paatumbwili lugendu, mundu mmonga ambwelili, akamfugamila na kumkota, “Muwula mbwina, nikita wuli muni nipokela wumi wa magono goha wangali mwishu?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Yesu akamyangula, “Ndava kyani ukunikemela mbwina? Avi lepi mweavili mbwina ndi Chapanga ndu.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Uzimanyili ‘Amuli, ukotoka kukita ugoni na ukoto kukoma na ukoto kuyiva na ukoto kumjovela muyaku gaudese na ukoto kukonga na vatopesa dadi waku na nyina waku.’”
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Mwene akamyangula, “Muwula, genago goha nigakamwili kutumbula muusongolo wangu.”
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Yesu akamlolakesa cha uganu, akamjovela, “Upungukiwi na chindu chimonga. Hamba ukagulisa kila chindu cheuvili nachu, uvapela vangangu mashonga ago, ndi veve yati ukujivikila vindu vyaku kunani kwa Chapanga. Kangi ubwela unilandayi.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Mundu yula peayuwini genago, akavya ngolongondi akahamba kuni akwinyini pamihu muni avili na vindu vyamahele na aganili lepi kuwusa vindu vyaki.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Yesu akalola pandi zoha akavajovela vawuliwa vaki, “Chakaka yihotoleka lepi kwa vandu vana vindu vyamahele kumlekela Chapanga alongosa wumi wavi!”
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Vawuliwa vakakangasa ndava ya malovi gala. Nambu Yesu akavajovela kavili, “Vana vangu mlola cheyinonopa neju kumlekela Chapanga alongosa wumi wavi!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Yihotoleka kuchikita chinyama chechikemiwa ngamiya kuholota mulibowo la sindanu, mewawa yilolekana, yati yinonopa neju kwa mundu mweavi na vindu vyamahele kumlekela Chapanga alongosa wumi waki!”
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Vawuliwa vaki vakayendelela kukangasa neju, hati vakakotana vene kwa vene, “Yani hinu mweihotola kusanguliwa?”
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Yesu akavalola, akavajovela, “Kwa vandu yihotoleka lepi, nambu kwa Chapanga chenicho lepi. Kwa Chapanga kila chindu chihotoleka.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Kangi Petili akajova, “Lola! Tete talekili vindu vyoha, tikukulanda!”
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yesu akayangula, “Chakaka nikuvajovela, mundu yeyoha mweailekili nyumba amala valongo amala valumbu amala mau amala dadi amala vana na migunda ndava yangu na ndava ya Lilovi la Bwina,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Nambu vamahele vevavi vakulu hinu yati vivya vadebe na vamahele vevavi vadebe hinu yati vivya vakulu.”
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Yesu na vawuliwa vaki vavi mulugendu kuhamba ku Yelusalemu, mwene avalongolili. Vawuliwa vaki vakakangasa na vandu vevavalandayi vakavya na wogohi. Yesu akavatola kavili kuchiyepela vawuliwa kumi ni vavili, akatumbula kuvajovela gala gegakumkolela.
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Akavajovela, “Muyuwanila! Tihamba ku Yelusalemu. Kwenuko Mwana wa Mundu yati vakumgotola mu mawoko ga vakulu va kuteta na Vawula va Malagizu, navene yati vakamhamula akomiwa na kumgotola kwa vandu vangali Vayawudi,
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
vene yati vakumvevesa, vakumuhunyila mata, yati vakumtova michapilu na kumkoma. Nambu pa ligono la datu yati iyuka.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Yakobo na Yohani, vana va Zebedayo, vamuhambalili Yesu vakamjovela, “Muwula, tigana utihengela chindu chetikuyupa.”
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
Yesu akavakota, “Mwigana nivahengela kyani?”
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Vene vakamyangula, “Pewilongosa muukulu waku, utiyidakila kutama mmonga upandi waku wa kulyelela na yungi upandi waku wa kumangeya.”
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Yesu akavajovela, “Mumanyi lepi chemwiyupa! Wu, yati mwihotola kunywelela chikombi cha mang'ahiso cheninywelela? Amala ubatizu ngati wenibatiziwi?”
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Vakamyangula, “Tihotola.” Yesu akavajovela, “Chikombi cha mang'ahiso cheninywelela chakaka yati mwinywelela na kavili yati mbatiziwa ngati chenibatiziwi.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Nambu uhotola wa kuhagula yani atama upandi wa kulyela amala kumangeya. Chapanga alavapela fwasi zenizo vala voha veavatendelekili.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Vawuliwa vangi kumi vala pevayuwini ago, vakavayomela vayavi Yakobo na Yohani.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Hinu Yesu akavakemela, akavajovela, “Mumanyili kuvya vala veviholalewa kuvya vakulu va milima vakuvalongosa vandu vavi kwa makakala na vakulu venavo vakuvatalalila vandu vavi.
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Nambu kwinu yikoto kuvya chenichi, yula mweigana kuvya mkulu pagati yinu yikumgana avya mtumisi winu.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Mweigana kuvya mkulu kuliku voha, yikumgana avya mvanda wa voha.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Hati Mwana wa Mundu abwelili lepi kuhengewa nambu kuvahengela na kuwusa wumi waki uvya luhuna ndava ya kuvagombola vandu vamahele.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Vakahamba mbaka ku Yeliko. Yesu paawukayi pamuji wenuwo pamonga na vawuliwa vaki na msambi uvaha wa vandu. Ngalola mmonga mwana wa Timayo mweikemelewa Batimayo, atamili pamuhana ya njila, iyupa yala.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Peayuwini kuvya Yesu wa ku Nazaleti ipita pandu pala, akatumbula kukwesa lwami, “Yesu, Mwana wa Daudi, unihengela lipyana!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Vandu vamahele vakamlakali kumgunisa, nambu mwene akayonjokesa kukwesa lwami, “Mwana wa Daudi, unihengela lipyana!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Yesu akayima, akajova, “Mumkemela.” Hinu vakamkemela ngalola yula, vakamjovela, “Jipolesa mtima! Yima, akukemela.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Batimayo akataga likoti laki, akahumba kanyata na kumhambila Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Yesu akamkota, “Ugana nikukitila kyani?” Ngalola yula akamyangula, “Muwula, niyupa kulola.”
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Yesu akamjovela, “Hamba, sadika yaku yikulamisi.” Bahapo ngalola yula akahotola kulola, akalongosana na Yesu munjila.
