< Markus 10 >
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Niongake re le nienga vaho nandoake am-paripari’ Iehodà alafe’ Iordaney añe, naho nihipoke ama’e indraike i lahialeñey, fe ami’ ty lili’e, nanare’e avao.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Nomb’ama’e mb’eo o Fariseoo hitsoke aze ami’ty hoe: Metea’ i Hake hao ty hañaria’ ondaty valy?
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Tinoi’e ty hoe: Inoñe ty nandilia’ i Mosè?
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Le hoe iereo: Nampanokire’ i Mosè takelan-tsei-valy, izay vaho hitsey.
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Natoi’ Iesoà ty hoe: Ami’ ty hagàñ’ arofo’ areo ro nanokira’e i lily zay.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Fe boak’ am-pifotora’ ty voatse toy, nanoe’e lahilahy naho ampela iereo.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
Izay ty talim-pisitaha’ ondaty aman-drae’e naho rene’e, hireketse amy vali’ey;
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
vaho ho nofotse raike ie roe, ie tsy roe ka, fa nofotse raike.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Aa le ze navitran’ Añahare, ee te tsy havitso’ ondaty.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Ie tañ’anjomba ao, nindrae’ o mpiama’eo ontane amy hoe zay.
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Le hoe re tam’ iereo: Ze mañary valy naho mañenga ampela hafa ro mampañarapilo aze.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
Le ze rakemba misitake ami’ty vali’e naho mifanambaly ami’ty hafa ro mañarapilo.
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Ninday ajaja ama’e iereo ho tsapae’e, fe nendaha’ o mpiama’eo.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Ie nivazoho’ Iesoà, le niviñetse vaho nanoa’e ty hoe: Adono homb’ amako mb’etoañ’ o ajajao, ko sebañeñe fa a o hambañe ama’eo i Fifehean’ Añaharey.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Eka! to t’itaroñako te tsy hizilike ao, ndra ia ia tsy mandrambe i Fifehean’ Añaharey manahake o ajajao.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Aa le notroñe’e iereo naho nanampeza’e fitàñe vaho nitatae’e.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios )
Ie vaho nionjoñe mb’amy lia’ey, le nilay mb’ama’e mb’eo t’indaty nitongaleke añatrefa’e eo nañontane aze ty hoe: O Talè-soa, Inoñe ty hanoeko handovàko haveloñe nainai’e? (aiōnios )
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Le hoe t’Iesoà tama’e: Inoñ’ ty anoa’o ahy: Soa? Tsy eo ty soa naho tsy Raike: i Andrianañahare.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Fohi’o o lilio: Ko mañoho-doza, Ko mañarapilo, Ko mampikametse, Ko manao talily vilañe, Ko midramotse, vaho Miasìa an-drae’o naho an-drene’o.
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Le nanoa’e ty hoe: O Talè, hene noriheko ampara’ ty naha ajalahy ahy.
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Nitalatse aze t’Iesoà le nikokoa’e, vaho nanoa’e ty hoe: Poke raha raike irehe: akia, aletaho ze hanaña’o, le añomezo o rarakeo hanaña’o vara andindiñe ao vaho antao hañorik’ ahy.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Nanahelo re ty amy tsara zay le ninankañe mb’eo an-kamonjerañe amy te bey ty vara’e.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Ie nitolike t’Iesoà, le nanoe’e ty hoe amo mpiama’eo: Akore ty hasaro’ ty himoaha’ o mpañefoefoo am-Pifehean’ Añahare!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Nilatsà’ o mpiama’eo i tsara’ey, le nindrai’ Iesoà ty hoe: Ry anake, fihirimbeloñe ty fizilihañe amy Fifehean’ Añaharey ao!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Mora ty hampandoahañe rameva an-kirim-pitrebeke ao ta ty hiziliha’ o mpañalealeo amy Fifehean’ Añaharey.
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Le tsy añ’ ohatse ty hadabà’ iareo kanao nifanao ty hoe: Ia arè ty ho rombaheñe?
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Nitalaha’ Iesoà, le nanoa’e ty hoe: Toe tsy lefe’ ondaty, fa tsy izay ty aman’ Añahare: Kila mete aman’ Andrianañahare.
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Vaho hoe t’i Petera: Hehe, fonga nifarie’ay vaho nanonjohy Azo.
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Hoe t’Iesoà: Eka! to t’itaroñako te tsy eo ty nienga akiba, ndra rahalahy ndra rahavave, ndra rae ndra rene, ndra valy ndra anake ndra tane ty amako naho ty amy talili-soay
30 uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv. (aiōn , aiōnios )
ty tsy handrambe in-jato ami’ty sa toy: anjomba, rahalahy naho rahavave, rene naho anake naho tane, naho fampisoañañe; vaho haveloñe nainai’e amy sa ho aviy. (aiōn , aiōnios )
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Maro ty aolo t’ie ho fara’e; naho ty tsitso’e t’ie ho lohà’e.
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Ie tan-dalañe mbe Ierosaleme mb’eo, le niaolo t’Iesoà naho ninevenevetse iereo, vaho nihembankembañe o ambohoo; natola’e indraike i folo ro’amby rey vaho nitalilia’e o hifetsake ama’eo, ami’ty hoe:
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Inao! mb’e Ierosaleme mb’eo tikañe; le hasese amo mpisorom-beio naho amo mpanoki-dilio i Ana’ Ondatiy, le hafàtse ho vonoeñe, vaho hatolotse amo kilakila ondatio,
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
honjira’ iereo le handroràñe naho ho lafàñe vaho ho vonoeñe f’ie modo ty telo andro le hitroatse indraike.
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Niheo mb’ama’e mb’eo t’Iakobe naho i Jaona ana’ i Zebedio, nanao ty hoe: O Talè, Ehe, ano ama’ay o ihalalia’aio.
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
Hoe re am’ iereo: Ino ty paia’ areo hanoañe?
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Le hoe iareo tama’e: Iantofo te, ihe an-drenge’o ao, ehe t’ie hitrao-piambesatse ama’o, ankavana’o eo ty raike naho ankavia’o eo ty raike.
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Le hoe t’Iesoà tam’iereo: Amoea’ areo o halali’ areoo: lefe’ areo hao ty hinoñe amy fitovy hinomakoy? naho hilipotse amy filiporañe handiporañe ahiy?
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Le hoe iereo tama’e: Lefe’ay. Le hoe t’Iesoà: Toe hinoma’ areo i fitovy hinomakoy, vaho hilipora’ areo i lipotse handiporañe Ahiy,
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
fe ty hiambesatse ankavanako eo naho ankaviako eo, tsy ahiko hatolotse; fa ho a’ o nañalankañañe azeo.
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Ie jinanji’ i folo rey, le nitorifike am’ Iakobe naho i Jaona.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Aa le tsinikao’ Iesoà iereo hitotok’ aze, vaho nanoa’e ty hoe: Fohi’ areo te misenge hery amo kilakila ondatio o atao ho mpanjaka’eo, le mifehe iareo an-keloke o bei’eo.
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Fa tsy izay ka ty ama’ areo; ze te ho lahitsiay ama’ areo, ie ty ho mpitoro’ areo
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
le ze te ho lohà’e ama’ areo, ie ty ho fetrek’ oro’ ie iabiy,
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
amy te tsy pok’eo ho toroñeñe i Ana’ Ondatiy, fa ty hitoroñe vaho hanolotse ty fiai’e hijebañe ty maro.
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Nandoake e Jerikò ao iereo, aa ie nienga i Jeriko rekets’ o mpiama’eo naho i lahialeñey, le teo t’i mpangatake fey atao Bartimeo, toe ana’ i Timeo, nikonenake añ’ olon-dalañe eo.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Ie jinanji’e te inay t’Iesoà nte Nazareta, vaho nikoike ty hoe: Ry Iesoà Ana’ i Davide, tretrezo iraho.
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Tsiefa ty nañendak’aze hianjiña’e fe àntsake te nipoñafe’e ty hoe: Ry Ana’ i Davide iferenaiño.
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Nijohañe t’Iesoà le nampikanjie’e, aa le kinanji’ iereo i feiy ami’ty hoe: Mahasibeha, miongaha fa kanjie’e.
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Nahifi’e añe i saro’ey le niongake nimb’amy Iesoà mb’eo.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Le hoe ty natoi’ Iesoà aze. Inoñe ty paia’o ahy hanoañe? O Rabòny hoe ty asa’e: Ty hahatreavako.
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Hoe t’Iesoà tama’e, Akia, naharombake azo o fatokisa’oo. Nahaisake amy zao re vaho nañorike Iesoà amy lia’ey.